Katolsk-luthersk gudstjeneste i påsken markerer fælles bekendelses 1700-års jubilæum

Anden Påskedag fejrer Den katolske Kirke og Folkekirken fælles gudstjeneste i Sankt Ansgars Kirke i København. Gudstjenesten markerer 1700-års jubilæet for den første kristne trosbekendelse, skriver Danske Kirkers Råd i en pressemeddelelse.

I år 325 indkaldte den romerske kejser Konstantin til et fælleskirkeligt koncil i Nikæa – Iznik i det nuværende Tyrkiet.

Fælles kristen bekendelse

Her vedtog datidens kirkeledere den første kristne trosbekendelse, som alle kristne tror på, både ortodokse, katolikker og protestanter. Kirkemødet, der blev holdt i datidens Nikæa, understregede, at Jesus er Gud selv sammen med Faderen og Ånden. Alle kristne er i dag enige om denne trosbekendelse, der understreger, at Gud er treenig. I anledning af 1700-års jubilæet holder Den katolske Kirke i Danmark og Folkekirken i Københavns Stift en fælles jubilæumsgudstjeneste med fokus på kristen enhed i en polariseret tid.

Stærkt kristent sammenhold i Danmark

”Vi fejrer det stærke kristne sammenhold i Danmark, vores fælles bekendelser og fælles tro. I gudstjenesten medvirker den katolske biskop Czeslaw Kozon og fra Folkekirken biskop Peter Skov-Jacobsen samt domprovst Johannes Gregers Jensen, begge Københavns Stift,” skriver Danske Kirkers Råd.

Gudstjenesten 2. påskedag

Der vil ikke blive fejret nadver under den fælles gudstjeneste, som foregår den 21. april 2025 klokken 14.00 til 15.00 i Sankt Ansgars Kirke, Bredgade 64, København K. Alle er velkomne til gudstjeneste og kirkekaffe i menighedslokalerne bagefter. Gudstjenesten er arrangeret af Danske Kirkers Råd, Den katolske Kirke i Danmark, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Københavns Stift. Man kan finde flere markeringer af Nikæa-jubilæet i ind- og udland på Det mellemkirkelige Råds hjemmeside.

Den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse

Jeg (vi) tror på én Gud, den almægtige Fader,
himmelens og jordens,
alt det synliges og usynliges skaber.

Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn,
som er født af Faderen før alle tider,
Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen,
ved hvem alt er skabt,
som for os mennesker og for vor frelse
steg ned fra Himlene og blev kød
ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske,
som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus,
blev pint og begravet
og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne
og for til Himmels,
sidder ved Faderens højre hånd
og skal komme igen i herlighed
for at dømme levende og døde,
og der skal ikke være ende på hans rige.

Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør,
som udgår fra Faderen og fra Sønnen,
som tilbedes og æres
tillige med Faderen og Sønnen,
som har talt ved profeterne.
Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.
Jeg (vi) bekender én dåb til syndernes forladelse
og forventer de dødes opstandelse
og den kommende verdens liv