Polsk-amerikansk forsker: Luthersk teologi er en modgift mod præstationssamfundet

Når Piotr Malysz følger med i amerikansk politik og samfundsliv, og når han besøger forskellige kirker i USA, hvor han har boet og arbejdet som teolog og forsker i 25 år, slår det ham ofte, at autonomi og individuel udfoldelse og præstation fylder meget. Modsat oplever han under besøg i Skandinavien, at hensynet til fællesskabet og ideen om, at alle både har brug for og skal bidrage til det fælles, fylder meget.

”Det afslører sig i den politiske retorik, i samfundsindretningen. I USA er der et stærkt ideal om at være sin egen lykkes smed og skabe sig personlig succes og velstand, mens der i Danmark er langt større fokus på det fælles og hensynet til de svage,” siger han. Også når det kommer til arkitekturen og det offentlige rums indretning er der slående forskelle, påpeger han.

”I Danmark er der mange steder i byrummet, hvor der er mulighed for, at mennesker møder og ser hinanden. I USA er det meste indrettet efter, at man som individ effektivt kan bevæge sig fra sted til sted i sin bil, uden at man kommer til at møde andre, man ikke har fælles interesser med.” Byplanlæggere, sociologer og samfundsforskere har sikkert, understreger han, gode forklaringer på disse forskelle og fænomener, og der findes helt sikkert ikke nogen enkle årsagssammenhænge bag den slags komplekse samfundsforhold.

”Men,” siger den polsk fødte teolog, ”jeg mener, at religiøse ideer og forestillinger over tid har meget stor indflydelse på, hvordan vi indretter os. Det menneskesyn, der ligger i en bestemt teologi, kan over tid forme og farve et samfund i meget stor grad, og det mener jeg er tilfældet med den påvirkning, som luthersk teologi har haft – og har – på blandt andet det danske samfund.”
Piotr Malysz er ansat som lektor ved Samford Universitet i Birmingham i USA, hvor han underviser i kirkehistorie og dogmatik. Derudover er han præst i en primært afroamerikansk luthersk menighed.

Et polsk-amerikansk blik på Danmark

Han er vokset op i et luthersk miljø i Polen, og hans religiøse identitet er derfor formet af bevidstheden om at være en minoritet og af en udpræget luthersk forståelse af mennesket som fuldstændig retfærdiggjort af Gud og omsluttet af hans betingelsesløse kærlighed. Det er på den baggrund, han som forsker har beskæftiget sig med, hvordan luthersk teologi kan forme menneskesyn og samfundsforhold.

Han har netop været på et tre måneders forskningsophold ved LUMEN – Center for the Study of Lutheran Theology and Confessional Societies ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

”Det er tydeligt for mig, at det danske samfund er præget af en stærk orientering mod det fælles bedste, som, jeg mener, er dybt præget af luthersk teologi. Man kan sige, at det lutherske er gledet så meget over i kulturen og samfundet, at kirken mister sin tydelige rolle. Men samtidig har folkekirken skabt og værnet om en central position i den danske identitet, og mit indtryk er, at den danske folkekirke står meget stærkt, om end ikke så tydeligt,” siger han.

Piotr Malysz mener, at Luthers store fortjeneste var, at han banede vejen for en teologi og et menneskesyn, som befrier mennesket fra at skulle præstere for at vide sig elsket og retfærdiggjort. ”Som lutheraner kan jeg ikke drage Guds godhed i tvivl. Gud kan gøre mere i mig – gennem Kristus – end jeg kan gøre selv. Jeg behøver altså ikke selv præstere for at gøre mit fortjent eller sikre mig en plads blandt de udvalgte,” siger han.

Desuden implicerer luthersk teologi, at den enkelte må se ikke kun sig selv, men også ethvert andet menneske som retfærdiggjort og elsket af Gud, siger Piotr Malysz. Og det åbner for et fællesskab, hvor alle er parate til at give noget til naboen og fællesskabet – uden at frygte, at der derved går noget fra vedkommende selv.

Udvalgt eller ej

I modsætning hertil ligger det ifølge Luther-eksperten i reformert teologi, som præger mange af de indflydelsesrige kirkesamfund i USA, en forståelse af, at Gud har en skjult plan – en slags forudbestemt plan med den enkeltes liv. ”Dermed bliver der lagt et pres på den enkelte for at forsøge at leve op til og manifestere denne plan synligt i sit liv. Man kan i reformert tankegang være sikker på Guds godhed, men ikke på, om den godhed omfatter én selv. Altså – er man blandt de udvalgte eller ej? Dermed bliver det langt sværere at skabe grobund for en orientering mod det fælles bedste,” siger han.

Piotr Malysz ser den reformerte teologi som en væsentlig faktor i det konkurrenceprægede, individualistiske amerikanske samfund, hvor personlig succes bliver sat højt, og mange opfatter succes i form af karriere og penge som en markør for, hvorvidt man er velsignet af Gud og formår at omsætte denne velsignelse i det jordiske liv. ”Det skaber en fragmenteret samfundsvision med et indre pres, der, selv når det findes i sekulariseret form, stadig er et pres for at opnå individuel succes. Den lutherske forestilling om, at Guds godhed er inkarneret i Kristus, implicerer, at Gud er god ikke blot mod mig, men mod alle omkring mig, og derfor bliver relationer vigtigere end personlige målsætninger,” siger han.

Kirken som kritisk stemme

Piotr Malysz er ikke blind for, at der også i Danmark tales om præstationssamfundet, og at fænomener som ensomhed, angst og depression er udbredte. Han har også noteret sig, hvordan sociale medier fylder meget i danskernes hverdag, og han er med på, at der her er tale om faktorer, som drives frem af globale økonomiske kræfter, som kirken kan synes magtesløs over for.

”Jeg er med på, at de fleste bruger langt mere tid på sociale medier end i kirken, og man kan spørge sig selv, hvordan kirken kan stille noget op over for den falske virkelighed, som bygges op på sociale medier. Men mit svar vil være, at kirken altid – selv om den også tilpasser sig og påvirker kulturen – skal være en kritisk stemme, der hævder et menneskesyn baseret på Guds retfærdiggørelse af mennesket,” siger han.

Han mener, at filosofiske ideer om menneskerettigheder, ligeværd og værdighed ofte baserer sig på en ide om mennesket som et væsen, der hæver sig over dyrene ved at undertrykke sine drifter og sin medfødte natur. Hermed frakendes mennesket i det omfang, det ikke lever op til et ideal om rationalitet, til dels sin værdighed, mener han. ”Vestlige filosofiske ideer om menneskeværd har tendens til at munde ud i en ide om, at man med bestemte strukturer kan sikre menneskers værdighed. Men kristendommen, især luthersk teologi, fastholder, at vi aldrig kan overlade sikringen af andres værdighed til et system eller en struktur,” siger han.

Han henviser til filosoffen Hannah Arendt, der gjorde opmærksom på, at fx retten til ytringsfrihed ikke er meget værd, hvis ingen lytter til dig. Eller retten til at bevæge dig ikke er meget værd, hvis du reelt ikke har økonomisk mulighed for at flytte dig. ”Der må kirken insistere på at være en kritisk stemme, der giver plads og rum til dem, der ellers gøres tavse eller usynlige. Det kan gøres på mange måder, men en af måderne er at vise gennem handling og for eksempel i nadveren, at vi alle har samme værdighed,” siger Piotr Malysz.

Angler efter anerkendelse

I USA er hverken lutherske eller reformerte kirker gode til at skabe menigheder, hvor mennesker mødes på tværs af socioøkonomiske, etniske og kulturelle skel,” siger han. ”Det lykkes mange katolske kirker bedre med. Men i Danmark er det mit indtryk, at det stadig er noget af det, folkekirken kan. Det opfatter jeg som en stor styrke,” siger han. I forhold til at modvirke præstationssamfundets egoisme og ensomhed ser han også håb og muligheder for kirken.

”På den ene side er det rigtigt, at mennesker i høj grad retter deres opmærksomhed mod at få succes på andres bekostning og være autonome individer. Men samtidig angler mennesker stadig efter andres anerkendelse. De søger retfærdiggørelse – for eksempel i form af likes på sociale medier,” siger han. Der er altså i mennesket en længsel efter at blive set og favnet, og denne længsel kan kirken komme i møde ved at favne mennesker uden hensyn til deres præstationer.

”Guds retfærdiggørelse er som en omfavnelse, og fordi Gud har inkarneret sig i Kristus, har han også gjort vores kroppe til et redskab, hvormed vi kan give den omfavnelse til hinanden,” siger han.
Han opfordrer folkekirken til at være bevidst om sit lutherske grundlag og undgå at gå på kompromis med det for at imødekomme folks ønsker.

”Kirken skal afspejle den retfærdiggørelse, Gud har givet os. I skabelsen giver Gud eksistens til alle ting ved at nævne dem. Det kan vi bruge som model for, hvordan vi kan tale hinanden frem.
Når du kommer til en fest, hvor ingen kender hinanden, og nogen siger hej til dig, får du en plads i festens verden. Sådan kan vi tale hinanden frem – især dem, som bliver overset og selv mangler en stemme. Det skal kirken også minde os om,” siger Piotr Malysz.