Stofmisbrug og en nær vens død bragte Neil i knæ, men Gud mødte ham og rejste ham

50-årige Neil Harvey er gift med Karen, og parret bor og arbejder begge på Acts Academy, en international bibelskole i Kolding. På højskolen, som blev bygget i apostolsk kirkes regi for mere end 80 år siden, er der plads til over 100 elever.

Neil og Karen Harvey mødte hinanden på bibelskolen, da de begge var 30 år, og de blev gift som 32-årige. De har ingen børn, hvilket de var kede af og sørgede over i en tid. Erkendelsen af, at de aldrig ville få børn sammen, var smertefuld, men Gud gav dem trøst og accept af dette, hvilket de glædede sig over. Karen underviser i vejledning, mens Neil underviser i bibelkundskab, teologi og lederskab. Adskillige gange og i vidt forskellige kristne sammenhænge over en årrække på 16 år fik parret profetiske ord om, at de ville vende tilbage til højskolen.

I 2023 blev de så kontaktet af forstanderen på højskolen, som spurgte, om de kunne se sig selv som lærere på skolen, hvilket de sagde ja til.

Længsel efter at høre til

Som barn var Neil en del af søndagsskolen i kirken i Wales, ligesom han stadig kom i kirken, da han var teenager. På det tidspunkt fik han en ny vennegruppe, hvilket gjorde, at hans liv ændrede retning. Hans mor var 17 år, da hun fik ham, og forældrene gik fra hinanden, da Neil var 5 år. Neil er enebarn, og som barn og ung havde han aldrig rigtig oplevelsen af at høre til, at være ubetinget elsket eller ønsket. Han var meget følsom og intuitiv med adskillige oplevelser, der gjorde opvækstbetingelserne værre. Han længtes efter oplevelsen af at høre til og passe ind.

Han mindes en episode i hjemmet, da han var omkring 15 år. På det tidspunkt var han begyndt at sniffe benzin og ryge hash, han havde problemer i skolen og hans forældre skældte ham ofte ud og gav ham ofte stuearrest. ”Jeg var blevet skældt ud og sendt ind på mit værelse. Jeg kunne høre mine forældre tale sammen, men jeg kunne ikke høre, hvad de sagde. Jeg forestillede mig altid, hvad de mon sagde, og jeg troede, at de sagde: Jeg ville ønske, at Neil ikke var her.”

Stemmehøring

Neil begyndte at høre stemmer. Han hørte mange bebrejdende stemmer i sit hoved. Stemmer, som anklagede ham, og som sagde nedbrydende ting til ham. De sagde ting som: ”Du burde slet ikke være her, du er en fejl.” Med tiden blev stemmerne mere og mere overvældende for Neil. De kom ikke kun engang i mellem, og de var umulige at overhøre. ”Det var stærke stemmer, som efterlod voldsomt stærke indtryk i mig,” fortæller han.

”Efter jeg havde været på bibelskole i Wales,
blev jeg rent faktisk præst i selvsamme kirke,
altså også præst for de politibetjente,
der tidligere havde arresteret mig.”

Neil troede, at hans forældre sagde det samme om ham, som stemmerne gjorde, hvilket bragte ham fuldstændigt ud af balance ”Jeg fornemmede et voldsomt pres i maven. Stemmerne kom sammen med stærke og meget overvældende følelser, det mærkedes, som om følelserne talte til mig.” De voldsomme oplevelser med både stemmer og følelser betød, at Neil fik svært ved at koncentrere sig i skolen. Som 15-årig blev han bortvist fra skolen på grund af ballade og dårlig opførsel.

”Jeg tror, at nogle af de ting, vi gennemgår som børn, kan skabe forvirring hos os som unge. Som ung blev jeg tiltrukket af stofmiljøet, hvilket ikke var mine forældres fejl.”

Stofmisbrug

Det var nysgerrighed, der først fik Neil til at tage stoffer. Lige som han blev forblændet af den verden, fordi de unge fyre, som tog stoffer, var ældre, og han syntes, at de var sejere end ham. ”Jeg blev draget ind i den verden dels på grund af nysgerrighed og dels på grund af, at jeg blev forblændet af den glamour, som tilsyneladende var en del af det.” Sammen med en gruppe venner begyndte han at sniffe benzin, hvilket blev en vane for dem. De tog hen på benzintanken, fiskede en oliedunk op af skraldespanden eller købte lidt benzin i et plasticbæger og tog det med til et menneskeforladt sted i nærområdet.

”Der satte vi os og sniffede benzinen sammen.” Neil var også som 13-årig begyndt at ryge hash. Som 18-årig begyndte han at tage amfetamin i form af speed, hvilket i ti år var det stof, han hovedsageligt indtog. Han startede med at sluge rizzlerpapir med speed indeni. Senere sniffede Neil speed, hvilket var meget ubehageligt, fordi det brændte voldsomt i næsen, fortæller Neil. ”Så gjorde jeg noget virkelig dumt. Jeg besluttede mig for at prøve at sprøjte amfetaminen ind. Jeg var meget, meget fuld den aften, jeg første gang sprøjtede amfetaminen ind.”

Noget af det, der gør stoffer så farlige, er, at det i begyndelsen føles sjovt, fordi man bliver høj af det, men inden længe påvirker stofferne sindet på en anden måde, så man i stedet bliver deprimeret. Stoffer kommer med adskillige negative konsekvenser, som man først indser, når man er blevet afhængig. Man mister venner, man kan ikke fastholde job eller parforhold. Man får et had og kærlighedsforhold til stofferne, og med årene bliver hadet til stofferne større og større.

”Speeden forstørrede med tiden de ubearbejdede problemer, som jeg havde indeni, og som jeg forsøgte at flygte fra. Inden jeg kom i fængsel for biltyveri, sendte Gud forskellige kristne, som jeg kendte fra søndagsskolen, ind i mit liv. En af dem hed Bert.”

Gud sender kristne ind i Neils liv

Bert var kristen og meget direkte på den gode måde, fortæller Neil. Han stødte indimellem på Neil og foreslog også et job, som måske var noget for Neil. Bert var vant til at komme i hjem, hvor der var problemer med urene ånder, og han var vant til at bede for disse hjem og rense dem, at gøre åndeligt rent i hjemmene. ”En aften, hvor vi sad og snakkede om dette, så Bert mig direkte i øjnene og sagde: “Jeg tror, der foregår noget i dit hjem.”

For Neil gav det mening. Han oplevede jævnligt en tilstedeværelse af noget, som gjorde hans liv komplekst. Han så sorte skygger i sit hjem og havde ofte oplevelsen af, at nogen eller noget kiggede på ham. Neil og Bert tog derfor sammen til Neils hjem, hvor Bert gik rundt og bad til Jesus i hvert enkelt rum. Pludselig udbrød Bert: ”Jeg ser dæmonerne flygte.” ”Han bad også for mig,” siger Neil og fortsætter: “Noget ændrede sig indeni mig, mens han bad. Jeg ønskede forandring og mærkede også efterfølgende, at noget var ændret i atmosfæren i mit hjem. Som når det er mørkt, og man trækker gardinerne fra, så lyset strømmer ind.”

Kort tid efter ramte Neil bunden. Stofmisbruget havde stået på i adskillige år, hvilket var hårdt for både krop og psyke. Han mistede ligesom grebet om livet og styringen med den retning, som hans liv tog. Oven i det mistede han en rigtig, rigtig god ven, der begik selvmord. Han tog stoffer, men døde, fordi han hængte sig selv. ”Hans selvmord blev en slags opvågning for mig, for vi var meget tætte, og jeg græd og græd efter hans død. Det er noget af det mest smertefulde, jeg nogensinde har oplevet. På det tidspunkt var jeg 27 år, og som 28-årig gav jeg mit liv til Jesus.”

”Hans selvmord blev en slags opvågning for mig,
for vi var meget tætte, og jeg græd og græd efter hans død.
Det er noget af det mest smertefulde, jeg nogensinde har oplevet.
På det tidspunkt var jeg 27 år, og som 28-årig gav jeg mit liv til Jesus.”

Omvendelsen

Oplevelsen af igen og igen at fejle var Neils følgesvend i livet. Han følte det altid, som om han ikke havde, hvad der skulle til for at lykkes. Der var noget, som igen og igen trak ham tilbage i problemerne. Han kom i fængsel for at køre i stjålne biler og for at køre uden kørekort. Mens Neil var i fængsel, mødte Jesus ham. Det var en aften, hvor han sad på sin seng. Pludselig hørte han en stemme sige: ”Neil, husker du ikke, hvem du er?”

Det blev sagt med den allerstørste barmhjertighed og kærlighed. Neil fik som i lysglimt tilbageblik på sit liv, han mindedes, hvordan det var i søndagsskolen. Med et stærkt lys og håb ramte tanken ham: “Jeg kan tage i kirke.” ”For andre ville denne tanke måske være mere ubetydelig, men for mig var denne tanke, og måden den kom på, noget, der rørte mig. Som om det var løsningen, som jeg havde længtes efter,” siger Neil.

Kirken omfavnede Neil med kærlighed, og han følte sig som den fortabte søn, der vendte hjem. “Nogle få gange, efter jeg var kommet til tro på Jesus, faldt jeg i med stofferne. Det skete vist tre gange i løbet af de første otte måneder. Efterfølgende var jeg led og ked af min handling.”

Præst for politibetjente

Da Neil begyndte at komme i kirken, stod han til at få en dom på 18 måneders fængsel, men han fik kun et par måneder, fordi han sammen med en anden ven var begyndt at komme i kirken. Nogle af de politibetjente, der tidligere havde arresteret Neil, kom i samme kirke. ”Efter jeg havde været på bibelskole i Wales, blev jeg rent faktisk præst i selvsamme kirke, altså også præst for de politibetjente, der tidligere havde arresteret mig.”

Otte måneder efter sin omvendelse tog Neil på bibelskole, først i Wales og derefter i Danmark på Acts Academy, hvor han startede i 2004. Han mødte Karen, som også var elev på skolen, hvor de begge blev lærerassistenter. Efter de blev gift, flyttede de til Wales i 2007, hvor Neil begyndte sin tjeneste. Han var i et to-årigt optræningsforløb som præst, hvor han dels skulle modnes som menneske og i troen.

Undervejs indgik han i samtaler med en præst om, hvorvidt præstetjenesten var det rette. Det viste sig at være det rette match, hvorfor Neil blev ordineret som præst i den apostolske kirke i Wales. ”Mens jeg var ungdomspræst i den kirke, hvor jeg blev frelst, blev et par af mine venner også frelst. Sammen plantede vi en kirke i det område, hvor vi voksede op. Efterfølgende blev jeg præst i den kirke, og jeg blev præst for dem, der kendte mig, da jeg var barn; dem, som havde bedt for mig. Det skete indenfor de første seks år efter min omvendelse. Indenfor de første ti år efter min omvendelse var jeg præst i flere kirker på samme tid. Vi plantede også to kirker, og den sidste kirkeplantning var sammen med Karen.”

At plante en kirke vil sige at starte en ny kirke et sted, hvor der ikke er en kirke. I en kirkeplantning starter man en ny kirke. Det er langt fra alle kristne, som får erfaringen af at plante en kirke. Derfor er det ret exceptionelt, at Neil I løbet af de første ti år som kristen, plantede to kirker. ”Efter ti år i Wales, flyttede vi til England, hvor vi var en del af Equippers i seks år.” Equippers er en kristen bevægelse, hvis formål er at udruste kristne til tjeneste. Bevægelsen er fordelt på 14 nationer og på 45 lokale kirker. Kirkerne, som vi plantede, er fortsat en del af den apostolske kirke i Wales.

Neil fik en Master i teologi, og Karen fik en uddannelse som terapeut, inden de i 2023 flyttede til Danmark. De bor og arbejder begge på Acts Academy, hvor de underviser i forskellige fag. De er glade for det liv og den tjeneste, som Gud har givet dem.

Identitet i Kristus

Noget af det, Neil brænder for, er, at kristne bliver mere bevidste om deres identitet som troende. Bevidste om, at man som troende kristen er hellig. Som Paulus skriver i første Korintherbrev, kapitel 1: Til de hellige, som bor i Efesos, de troende i Kristus Jesus. Neil længes efter, at kirken, Kristi legeme, lægger vægt på det nye menneske, det nye liv og de løfter, Gud har givet i Bibelen. “På den måde mister synden, som så let omklamrer os, sit greb i os, og vi går frem i Herren og i hans magt og styrke,” slutter Neil.