Birthe Rønn Hornbech – en politisk kæmpe og kæmper
Tidligere folketingsmedlem for Venstre, kirkeminister og mangeårig formand for kirkeudvalget, Birthe Rønn Hornbech, ser i sin nyligt udgivne bog ”Rodfæstet – med evigheden for øje” tilbage på et liv der – trods det, at hun skriver, at politik aldrig var meningen med hendes liv – har været fuld af politik.
Livserfaring og troen som grundlag
I modsætning til mange politikere i dag havde Birthe Rønn Hornbech et almindeligt job som vicepolitimester, inden hun gik ind i politik, og havde, som hun siger, en lang erfaring med mennesker både fra barndommens præstehjem, hvor der kom mange forskellige mennesker, og fra sit politiarbejde:
”Al erfaring og livsgrundlag går ind i det politiske arbejde, og kristentroen vedrører jo alle dele af det. Det er ikke noget, man kan skille ud, og det er en stor fordel, at man har en fast klippegrund at gå ud fra: At man både har øjet himmelvendt og lysvågent for alt stort og skønt hernede på jorden, som Grundtvig skriver det.”
Må hverken adskilles eller sammenblandes
Derfor taler Birthe Rønn Hornbech heller ikke om, at politik og tro skal adskilles: ”Luther siger, at man ikke må sammenblande evangeliet og politik, men det kan heller ikke adskilles. For en jurist som mig er det helt oplagt at bruge ordet ’skelne’ eller ’sondre’. Det gælder både med hensyn til kristendom og politik og for politik overfor de uafhængige domstole, at det er meget vigtigt, at man hele tiden skelner mellem og gør sig klart, hvad det er, man taler om lige nu.
Der er forskel på at prædike rundt omkring i landets kirker, stå i forsamlingshuset og stå på Folketingets talerstol. Jeg er den samme alle steder, men har forskellige funktioner i mit liv, og det er meget vigtigt, at man gør sig klart, hvad det er for en funktion, man nu udøver.”
Et land kan ikke være kristent
I bogen understreger Birthe Rønn Hornbech, at et land ikke kan være kristent, for som hun siger: ”Et land kan jo ikke have en tro – det er faktisk noget, jeg har stjålet fra Niels Jørgen Kappelørn – og det bør ikke stå i et regeringsgrundlag, for så gør man sig til kirkemagt og pavemagt.” Det får mig til at spørge, om et land dog ikke kan have et kristent værdigrundlag. Men det afviser hun også:
”Jeg ved ikke, hvad et kristent værdigrundlag er! Jeg bygger på det, som står i trosbekendelsen. Det er at tro på den hellige Treenighed og syndernes forladelse, men det kalder jeg ikke et værdigrundlag. Troen og værdigrundlaget er noget den enkelte må finde ud af. Tre socialdemokratiske præster i den socialdemokratiske folketingsgruppe stemte forskelligt, da abortloven blev vedtage. Den ene stemte for, den anden imod og den tredje undlod at stemme. Det viser jo netop, at selv tre præster indenfor samme parti drager en forskellig politisk konsekvens af deres ståsted. For mig er det utrolig vigtigt at holde fast ved det. Det er et godt eksempel på, at man ikke kan tage Gud til indtægt for sine holdninger Desværre er der nogle politikere, der gør det. Det værste eksempel er USA, hvor man spænder Vorherre for sin egen politiske vogn. Man skal være meget varsom med at gøre sin tro til en politisk facitliste.”
Hold fingrene væk fra folks tro
For Birthe Rønn Hornbech går det rent galt, når staten blander sig i den enkeltes trosliv. Det gælder fx, når man indkalder folk til sindelagssamtaler: ”Så nærmer vi os en totalstat som i Rusland. Når staten ikke bare forkynder, at Danmark er et kristent land, men også begynder at gå ind i de enkeltes tro og sætter spørgsmålstegn ved, om det er kriminelt at have en samvittighed, må jeg tage afstand. For, hvor der er ånd, er der frihed, som Paulus siger.”
Sindelagssamtalerne er blot ét af de eksempler, hun kommer med, hvor staten har bevæget sig ind på området for den enkeltes personlige trosfrihed. Det gælder også det seneste, hvor man vil forbyde bederum på uddannelsessteder: ”Der skal ikke lovgives om bederum. Det rager ikke staten. Det må universiteterne selv finde ud af.” Et andet eksempel er Socialdemokratiets forslag om, at prædikener, der ikke holdes på dansk, skal censureres, som dog end ikke er blevet til noget: ”Sådan noget viser en total mangel på respekt for alt, hvad der har med ånd at gøre. Mennesket er nedskrevet til et regneark.”
Den danske åndløshed
”Det er én af mine pointer, at man tror, at man skader muslimer med forbud, og det, som sker hver eneste gang, er, at man generer de kristne. Jeg blev nødt til at stemme imod stramningen af udlændingeloven om udenlandske forkynderes adgang til Danmark. Jeg stemte imod mit eget parti, fordi det kom til at gå ud over katolikkerne, der rejser over landegrænser. Man har jo ikke fattet, at mens Folkekirken er en slags nationalkirke, er Den Katolske Kirke verdensomspændende med 1.4 milliarder mennesker. Religionsfriheden og herunder åndsfriheden for dem, der ikke tror, ligger mig meget på sinde. Det skyldes nok oprindeligt mit forhold til jøderne pga. mit fødselstidpunkt, og at min morfar var i tysk fangenskab i Horserød under krigen, men jo også, at jeg er blevet opdraget med israelitternes historie. Jeg har følt mig meget nært forbundet med mine jødiske landsmænd. Det piner mig i den grad, at vi er blevet så åndløse, at vi ikke har den åndelige styrke, så vi kan rumme muslimerne og tage debatten med dem.”
Afskaffelsen af Bededagen
I 2023 blev det for meget for Birthe Rønn Hornbech. Hun meldte sig ud af Venstre. Det, der fik bægeret til at flyde over, var afskaffelsen af Bededagen. Hun forklarer, at der både var tale om afskaffelse af en fridag og en helligdag:
”Den regulerede lov, som blev vedtaget i Folketinget, var under beskæftigelsesministeren, men kirkeministeren henvendte sig så til dronning Margrethe med en indstilling til at ændre den kongelige resolution om helligdagen. Og det var det, jeg blev vred over. At afskaffe en fridag er jo med mit liberale sindelag totalt i strid med den danske model. Men samtidig var der efter min mening tale om et uhyrligt overgreb overfor Folkekirken og tilsidesættelse af Folkekirkens bekendelsesgrundlag. I forskellige skriverier opfordrede jeg derfor til, at alle kirker skulle fortsætte med en gudstjeneste kl. 10 Store Bededag.”
Det er blevet værre
”Som kirkepolitiker og kirkeminister har jeg hele tiden kæmpet for og været meget opmærksom på, at staten ikke må begå overgreb overfor kirken. Selvom afskaffelsen af bededagen var dråben, der fik mig til at melde mig ud af Venstre, har jeg i årevis været imod indblanding i kirkens indre anliggender og den enkeltes trosliv.” Birthe Rønn Hornbech mener imidlertid, at tendensen til at lovgive for og imod menneskers holdninger er blevet værre de seneste år:
”I gamle dage var det en grundlov i det liberale parti, at man lovgiver om handlinger, ikke holdninger. Det er jo selvmodsigende udover alle grænser, at man vil diktere, at et land skal have en tro, og så underminerer man den enkelte borgers frie åndsliv. Det er det, den nuværende regering gør mere end nogensinde.” Det er nu snart 10 år siden, at Birthe Rønn Hornbech forlod Christiansborg. Men på trods af at hun nu har fyldt sit liv med meget andet end politik – bl.a. med hendes kærlighed til bøger – har den politiske glød ikke forladt hende.
