Er Torino-ligklædet det tætteste, vi kommer et bevis på Jesu opstandelse?

Ligklædet i Torino er en af de allermest undersøgte genstande overhovedet, og derfor bliver beskrivelsen her også omfattende, selvom her kun levnes plads til en kort omtale. Men hvis ligklædet virkelig er Jesu ligklæde, som Peter fandt i graven påskemorgen, så står vi med et meget stærkt vidnesbyrd om troværdigheden i Jesu opstandelse. Derfor er det værd at bruge lidt plads til.

Historien

Den første kirkehistoriker Euseb skrev sidst i 300-tallet en beretning om kong Abgar i byen Edessa, som lå på grænsen mellem det nuværende Tyrkiet og Syrien. Historien er formentlig blot en legende, men med en kerne af sandhed. Kong Abgar levede samtidig med Jesus og havde hørt om ham. Så da han blev alvorlig syg, sendte han bud efter Jesus. Men Jesus kunne ikke komme, fordi han havde travlt med at fortælle mennesker i Israel om Guds Rige.

Men senere, sagde han, ville han sende en af sine disciple. Det blev Thaddeus, som efter Jesu himmelfart blev sendt dertil af apostlen Thomas. Thaddeus lagde hænderne på kong Abgar, og denne blev rask. Euseb fortæller ikke om noget klæde, men allerede kort tid efter, når kunstnere har malet denne historie, indgår der altid et klæde med et billede af Jesu ansigt. Ligeledes fortæller det apokryfe skrift ’Thaddeus’ læresætninger’ (ca. 400 e.Kr.), at Thaddeus medbragte et klæde med et billede af Jesu ansigt.

Klædet med Jesu ansigt forsvandt i 400-tallet, men i 500-tallet fandt man det i forbindelse med et byggeri i Edessa. Det var åbenbart blevet muret inde i byporten. Nu havde man det så igen. I 544 blev Edessa belejret af perserne, og kirkehistorikeren Evagrius Scolasticus fortæller, at ”man bragte det guddommeligt skabte billede, som ikke er lavet af menneskehænder, frem; det, som Kristus sendte til Abgar, da han længtes efter at møde ham.”

Her 150-200 år efter, Euseb første gang fortalte historien, har vi altså et klæde, der knyttes til historien om kong Abgar. Denne gang dukker det op midt i en krig. Da billedet blev vist frem, gik der ild i de angrebstårne, perserne havde bygget udenfor Edessas bymure. Perserne så straks, at der var overnaturlige kræfter på spil, og de flygtede. De overnaturlige kræfter blev tilskrevet klædet…
På klædet var altså et billede, som, sagde man, er skabt af Gud selv, og som er overleveret af Jesus, eller i hvert fald af hans apostle.

I foråret 943 blev Edessa belejret af 80.000 soldater sendt af kong Romanos i Konstantinopel, Istanbul, i det vestlige Tyrkiet. Den øverstkommanderende lovede ikke at røre byen. Til gengæld ville han betale byen 12.000 sølvpenge og løslade 200 krigsfanger, hvis de ville udlevere ’Edessa-klædet’. Byens kristne var meget imod denne handel, men klædet endte med at blive sendt til Konstantinopel.

Der var åbenbart i 900-tallet et kendt og værdifuldt stykke klæde, som blev forbundet med byen Edessa, den samme by, hvor vi tidligere hørte om et klæde med et billede af Jesus, måske det billede, hvorom det siges, at det er skabt af Gud selv. Sådan kom klædet til Konstantinopel, som på dette tidspunkt var muslimsk. I 1200-tallet sendte franskmændene et korstog mod Jerusalem, men på vejen plyndrede de også lige Konstantinopel i 1204 og ødelagde eller stjal alle byens skatte, inkl. Edessa-klædet. Korstogene var kristne riddere, sendt eller i hvert fald godkendt af paven.

Allerede året efter sendtes et brev til pave Innocens d. 3. Brevet fortalte, hvad der skete med skattene fra Konstantinopel, og brevet omtalte også ’det linnedklæde, som vor Herre Jesus Kristus blev svøbt i efter sin død’. Dette må formodes at være omtalte klæde med billedet af Jesus, og det er første gang, klædet forbindes med Jesu død. Brevet antyder, at klædet er bragt til Athen i Grækenland.

En fransk Tempelridder fortalte, at han i 1287 blev bragt til ’et hemmeligt sted, hvor kun tempelbrødrene havde adgang’. Her blev han vist ’et langt linnedklæde, hvor skikkelsen af en mand var prentet ind’. Dette kunne tyde på, at klædet nu var kommet i hænderne på den berømte og berygtede Tempelridderorden og var blevet bragt til Frankrig. En ridderorden omgærdet af mystik og med masser af kristne referencer. Men tempelridderne blev mere og mere ustyrlige. Fredag den 13. oktober 1307 havde den franske konge Filip d. 4. derfor arrangeret, at alle tempelridderne på én gang skulle arresteres. Det lykkedes.

Derfor taler man om fredag d. 13. som en uheldig dag. Men det var altså kun for tempelridderne. De øverste ledere blev tortureret og efter 7 år brændt på bålet i Paris, og de afviste selv alle anklagerne imod dem. Interessant nok dukker det kendte klæde op igen ca. 30 år senere hos en efterkommer, Geoffrey I de Charny, til en af Tempelridderordenens ledere. Han beder om tilladelse til at bygge en kirke i sin landsby øst for Paris, og her udstiller han for første gang det påståede Jesu ligklæde i 1357.

Siden da ved man med sikkerhed, hvor klædet har været, og man ved, at det ikke har været udenfor Europa. Siden da er ligklædet jævnligt blevet vist frem og udstillet. Omkring 1450 overdrager de Charny’s datter klædet til Hertugen af Savoy, hvis slægt ca. 400 år senere bliver den italienske kongeslægt fra 1848 og frem til 1946, hvor kongen afsættes. Savoy-slægten kom til at eje klædet i mere end 500 år.

I 1578 flytter Savoy-slægten klædet til Torino i Italien. Her udstilles det indimellem. I 1898 udstilles det i anledning af, at Savoy-slægten har siddet på kongemagten i Italien i 50 år. I denne anledning blev klædet fotograferet første gang – en vigtig detalje, når vi senere skal se på de videnskabelige undersøgelser af klædet. Da ekskonge Umberto II af Savoy-slægten døde i 1983, testamenterede han klædet til paven. Klædet tilhører derfor nu Vatikanet, og det har det gjort lige siden.

Dette er, hvis den er sand hele vejen, historien om klædet med et billede af Jesu ansigt. Et klæde, som angiveligt er skabt af Gud selv. Et klæde, som siges at være det ligklæde, Jesus blev lagt i, da han blev begravet. Hvis alt dette er rigtigt, så er det altså det klæde, Peter fandt, da han løb ind i graven påskemorgen.

Hvordan ser det ud?

Ligklædet i Torino er 4,42 m langt og 1,14 m bredt. Grunden til, at det ofte vises i sort-hvid billede, er, at det er den måde, billedet ses tydeligst. Ligklædet viser aftrykket af en mand, som man har vurderet til at være ca. 35 år gammel. Han er 175 cm høj, og man anslår, at han vejede ca. 75 kg. Hans hår kunne godt stamme fra en ortodoks jøde i det. 1. årh. Hvis det er et ligklæde, blev manden lagt på klædet med hovedet ind mod midten af klædet, derefter er den anden halvdel lagt henover ham.

Man kan se på mandens krop, at han er blevet pisket voldsomt. Der er identificeret 372 sår efter piskeslag, og man kan endda sige, hvilken type pisk, der blev brugt: en romersk flagrum med 2-3 læderremme med små blylodder på. Slagmønstret viser, at der har stået en på hver sin side af ham og pisket. Han har fået en del slag i hovedet og har mange sår. Især bemærkes sår i hovedbunden efter en tornekrone, men ikke sådan en krans, som den vi plejer at forestille os. Det har snarere været en hjelm flettet af torne. Tornene stammer fra 2 forskellige buske, som begge vokser i Jerusalem og har 5-10 cm lange torne.

Man har også fundet mærker efter noget tungt, han har båret på skuldrene. Man kan se, at det er sket efter piskningen. Man gætter på, at det kan være tværbjælken fra et kors. Man har fundet træsplinter fra egetræ omkring mandens skuldre. Man kan påvise på hans sår, at han må være faldet forover uden at kunne tage fra med hænderne – det kan jo forklares, hvis hans hænder er fastgjort til en tværbjælke på skuldrene. Han har gruspartikler fra en særlig kalksten, som findes ved den ene byport i Jerusalem.

Man kan også se naglemærker fra korsfæstelse. De er i håndleddene og i fødderne. Man kan se, at han døde af kvælning, som korsfæstede typisk gjorde. Man kan se et stort sår i højre side på 4,5 x 1,1 cm, hvilket er den nøjagtige størrelse på et romersk spyd. Men man kan se, at manden må være død, før han blev spiddet, for blodet sivede langsomt ud. Hvis han havde været levende, da han blev ramt af spyddet, var det i stedet fosset hurtigt ud. Dette passer nøjagtigt på beskrivelsen af Jesus i evangelierne.

Manden havde en mønt på hvert øje. Der er forskellige tolkninger af, hvad det betyder – det er lige meget her. Det vigtige for os lige nu er, at mønter altid fortæller os et årstal; derfor er mønter meget vigtige for arkæologer og historikere. På disse mønter står der Pontius Pilatus. Han var guvernør, statholder, i Israel fra 26-36 e.Kr. og var ifølge Bibelen og andre historiske kilder ansvarlig for Jesu korsfæstelse.

Manden ser ikke angst eller skræmt ud, men rolig og værdig. Dét er mærkeligt med de ting, han har været udsat for op til sin død! Som nævnt tidligere blev klædet fotograferet i 1898 af italieneren Secondo Pia, og dette fotografi blev startskuddet til alle de moderne undersøgelser, der er gjort af ligklædet. For fotografen gjorde en vanvittig opdagelse. Gammeldags fototeknik fra før digitalkameraets tid er noget med, at i det øjeblik, man trykker på knappen, dannes der et billede på et lysfølsomt materiale, det, vi kaldte for ’filmen’ i gamle dage. Denne film lægges ned i en særlig væske i et mørkekammer, og derved omdannes den til et fotografisk negativ.

Dette negativ har nogle mærkelige farver, og det er spejlvendt. Men på baggrund af dette negativ fremkalder fotografen et positiv billede, der gengiver virkeligheden, som vi kender den. Men man må altså først igennem processen med et negativ, hvor det hele på en måde ser lidt uklart ud. Den opdagelse, som Secondo Pia gjorde i 1898, var, at billedet på dette klæde svarer til et fotografisk negativ.

For da han fik filmen ud af sit kamera for at fremstille positiv-billedet, så var det allerede positivt. Det betyder, at det, der skulle have lignet et negativ, var faktisk et klart billede, som var meget tydeligere end selve klædet. Han havde med andre ord taget billede af et negativ. Seconodo Pia udbrød straks: ”Jeg har set Guds ansigt!” Denne opdagelse understregede, hvor mystisk dette klæde var.

For indtil engang i 1800-tallet kendte man ikke til denne teknik med fotografisk negativ, men her stod man tilsyneladende med et flere hundrede år gammelt negativ. Dette blev startskuddet til de moderne undersøgelser af klædet.

De videnskabelige undersøgelser kort fortalt

Der er lavet grundige undersøgelser af dette klæde, ikke mindst i 1970’erne. I 1973 undersøgte man klædet for pollen, dvs. blomsterstøv. Man fandt pollen efter 58 forskellige planter, hvoraf de 33 kun vokser i Israel og et par steder i Tyrkiet, nogle enkelte af dem findes endda kun i Jerusalem. Alle planterne på ligklædet vokser omkring Jerusalem og blomstrer i marts-april. Dette er interessant, fordi vi ved med sikkerhed, at siden år 1357 har klædet ikke været udenfor Europa. Det må med andre ord have været i Israel, Jerusalem, i foråret engang før 1357.

Man har undersøgt stoffet og fundet ud af, at både vævestilen og den bomuld, stoffet er lavet af, stammer fra Mellemøsten. I 1976 fandt man ud af, at billedet er i 3D; dvs. der er dybde i billedet. Ligesom fototeknikken er dette også en ret ny teknik, som ingen har kendt til tidligere. Det betyder bl.a., at det ikke kan være et malet billede, men snarere et aftryk. I 1978 besluttede man at lade 24 videnskabsfolk undersøge klædet.

De fik 120 timer, dvs. 5 døgn, til at tage prøver og analyser. De arbejdede i døgndrift. De tog 30.000 billeder med alle kendte teknikker. De havde grundlæggende 3 spørgsmål: Hvad består billedet af? Hvordan blev det skabt? Og er blodet ægte? Det tog dem 3 år at bearbejde alle de prøver, der var blevet taget i de 5 dage. Ca. 400 forskere fra 50 forskellige typer videnskaber deltog. De brugte tilsammen ca. 150.000 timer på deres arbejde. Her er nogle af deres konklusioner:

Billedet kan umuligt være malet på klædet. Og det er heller ikke et aftryk, altså som hvis en mand havde smurt sig ind i maling og lagt sig på klædet. Men det kan muligvis være et brandmærke, for det ligner den slags mærker, der fremkommer på tøjstykker, der har været i en brand. Men varmeudviklingen som skulle have forårsaget det, har kun varet i 1/1000 sekund, ellers ville der være brændt hul i klædet, og det er der ikke.

Mens billedet af manden er i negativ, så er blodet i positiv, dvs. blodet ses klart. Det skyldes, at det er ægte blod, og man kan endda bestemme mandens blodtype (AB). Man kan endda se, at der ikke er aftryk af billedet under blodet. Det betyder, at blodet er kommet på klædet, før billedet af manden. Man har fundet ud af en hel masse andre ting om de her blodmærker, men det vil vi ikke bruge plads på her.

Manden har kun været død i nogle få dage, inden han forlod ligklædet, for der er ingen tegn på forrådnelse. Forrådnelsen begynder typisk efter 3-4 dage. Manden er forsvundet meget pludseligt fra klædet; det ser ud til, at han bare er tryllet væk; dvs. han har ikke taget klædet af sig og andre har ikke taget det af ham; det kan man se på blodpletterne, på den måde som de har klistret til kroppen og til klædet.

Forskergruppen i denne undersøgelse bestod af både kristne, jøder og ateister. De blev efterfølgende spurgt, om dette passer med Bibelens beskrivelse af Jesu opstandelse, og de svarede alle sammen – også jøder og ateister: Ja, det passer perfekt! Nogle vil fremføre, at en kulstof 14 prøve (C14), der blev taget i slutningen af 1980’erne, har bevist, at klædet er fremstillet omkring 1300-tallet. Dette er naturligvis irriterende, når nu så meget andet peger i retning af Jesus i påsken år 30.

Andre forskere har efterfølgende påvist, at det hjørne, man har klippet af klædet for at lave C14-prøven, er del af en lap, der åbenbart er blevet syet på senere. Dette kan skyldes, at der ca. år 1530 blev klippet et hjørne af, fordi den daværende ejer ønskede at forære et stykke af klædet som relikvie til sin kirke. Man kan se på fibrene i klædet, at dette hjørne, hvor C14-prøven er taget, har en anden vævestil end resten af klædet. Vatikanet har ikke ønsket at give tilladelse til en ny C14-prøve fra et andet sted på klædet.

Påskemorgen og ligklædet

Lad os prøve at forestille os, hvad der skete påskemorgen år 30, inden kvinderne kom ud til graven. Jesus blev lagt ind i et lagen, et ligklæde, da han blev begravet om fredagen, sådan som det var skik. Søndag morgen giver det et kæmpe blitz-agtigt lys inde i graven, og Jesus er blevet levende igen. Han rejser sig ikke langsomt op, men i et tusindedele sekund står han op i graven og går ud. Dette stærke lys har lavet brandmærket på lagnet, så der blev et aftryk af Jesus i 3D, for lyset udgik fra hele hans krop.

Ligklædet lod han ligge som et vidnesbyrd til eftertiden. Senere kom Peter og Johannes og fandt ligklædet, og resten kender vi. Jeg mener, ligklædet er et stærkt vidnesbyrd om Jesu opstandelse. Alt ved det peger i retning af en korsfæstelse og begravelse i Jerusalem år 30, og så en begivenhed, som ingen kan forklare, hvis ikke det er en opstandelse fra de døde, som den vi kender fra Bibelen. Der findes ganske enkelt ikke alternative forklaringer på det mystiske klæde i Torino.