Hvad var det, der skete i påsken?
’Påsken år 30 – hvad var det, der skete’ er en hurtig ekspertindføring i, hvad der skete i den uge, hvor Jesus red ind i Jerusalem og senere blev korsfæstet.
Bogen er hverken er for tynd eller for tung og giver undervisning, svar og baggrundsviden, som gør påskens budskab både tydeligere og stærkere. Man får mange små godbidder og detaljer om jødiske traditioner og jødisk kultur på Jesu tid. Bogens forfatter har læst teologi og har samtidig en stor interesse for arkæologi. Han er blandt andet næstformand for Selskab for Bibelsk Arkæologi, og det kan man godt mærke.

