Ketty Dahl – en kreativ ildsjæl
Salmedigter, forfatter og billedkunstner Ketty Dahl har sammen med organist Bjarke Clausen skrevet salmer til alle kirkeårets prædiketekster. Derudover er hun produktiv med bøger og billedkunst – og brænder for kampen mod fri abort.
Bjarke Clausen og Ketty Dahl har gennem en årrække været kollegaer på Søndbjerg Efterskole, ligesom de har lavet både musicals, salmer, sange og viser sammen. Derudover laver de salmer til Gospel Kids, som Bjarke hvert år er med til at sætte op til en stor julekoncert for børn fra hele landet.
”En dag ringede han så og sagde: ’Ketty, jeg har som organist savnet at kunne spille en salme efter prædikenen, som i moderne ord og toner tager udgangspunkt i prædiketeksten. Vil du være med til over de næste to år at skrive salmer til samtlige prædiketekster til både 1. og 2. tekstrække?’ Den udfordring kunne jeg ikke sige nej til, for Bjarke er en vidunderlig komponist og pianist,” fortæller Ketty Dahl.
Salmernes formål
”Tanken med salmerne er, at de skal understøtte det, der lyder i prædikenen, men måske også give noget, som præsten ikke nåede at få med, fordi prædiketekster har så mange vinkler, at man slet ikke kan nå at komme ind på alt,” siger Ketty Dahl.
”Vores salmer kan heller ikke nå at komme omkring alt i en prædiketekst. De zoomer ind på enkle budskaber eller ord i teksten og tager udgangspunkt i dem, for sådan er det jo med Guds ord, – bibelteksterne er så genialt indrettede, at man aldrig bliver færdig med dem. Selv efter at have læst den samme tekst i årevis, kan man pludselig røres af noget nyt, man ikke har tænkt over.
Salmerne er til Jesu og Helligåndens ære, og vi ønsker, at de når helt til himlen og ikke kun til kirkeloftet.”
Begynder på knæ
Ketty fortæller, at en af hendes vigtigste redskaber, når hun skriver, er en bedeskammel:
”Det kan godt være, det lyder både fjernt og gammeldags, men når jeg skal skrive en salme, så starter jeg faktisk med at knæle dér og bede om, at Gud vil åbne mine øjne og mit hjerte for, hvad han gerne vil have sagt, – om Helligånden vil give mig den inspiration, der skal til, for at salmen bliver til Guds ære og rører mennesker i deres forhold til Gud. I mit hoved giver det mening at starte på knæ, for jeg ved jo godt, at jeg bare er mig, men til gengæld ved jeg også, at Gud er Gud, og Gud er hellig, og jeg har brug for hans vejledning og ånd til at komme igennem en salme. Jeg er jo ikke teolog, og derfor er det altid min frygt, at jeg rammer forbi det, som bibelteksten ønsker at sige. For selvfølgelig lægges der en tolkning ind over, når man skriver en salme.”
Bibelen og prædikener som grundlag
”Dernæst læser jeg teksten i Bibelen og skriver hovedord ned. Derudover hører jeg mindst tre prædikener over teksten. Jeg hører teksten udlagt af min egen præst, og derudover mindst af to andre præster på nettet, så jeg får så mange vinkler på som muligt. Og først derefter går selve skriveprocessen i gang. Så forarbejdet er faktisk stort og tidskrævende. I øjeblikket turnerer vi rundt til kirker og foreninger og har salmesangsaftener, hvor uddrag fra de prædiketekster, vi har skrevet salmer til, bliver læst op af folk fra menigheden, inden vi synger, og vi oplever, at salmerne på den måde får både vinger og rødder.”
En påskesalme
Kettys yndlingssalme blandt de nye salmer er opstandelsessalmen ”Den smukkeste morgen”:
”Den har en melodi, der starter lige så stille. Man kan næsten se graven i gravhaven, hvor stenen begynder at rulle fra graven, og Jesus træder ud i morgenlyset – og så brager omkvædet igennem: ’Fysisk lyslevende, fysisk konkret, stod han op til den smukkeste morgen, som verden har set’. Der findes mange, som i dag påstår, at opstandelsen kun skal forstås symbolsk, og at Jesus ikke blev rigtig fysisk levende. Jeg synes, det er en forfærdelig tanke. Evangeliet fortæller, at Jesus opstod ’fysisk konkret’: han var stendød, og så begyndte hjertet at slå, pulsen kunne mærkes, blodet begyndte at rulle i årene, han fik farve i kinderne, og han rejste sig op og gik ud af graven! Sådan! Fysisk konkret! Hvis opstandelsen kun skal forstås symbolsk, er der jo ikke noget glædeligt ved det, men Jesus opstod fysisk konkret, og det skal vi også gøre engang, og så skal alt blive, som Gud ønskede det fra starten af.”
Abortromaner
Arbejdet med ord har altid været en del af Kettys liv, så pennen er ikke stoppet ved salmeskrivningen:
”Jeg har skrevet to romaner og en debatbog, alle med temaet abort. Man bliver ikke just populær af at skrive om abort, nærmest tværtimod. Selve temaet gør, at mine bøger næppe bliver bestsellers. Men i mine øjne er det den største skændsel i vor tid, at samfundet tillader, at hver eneste dag bliver 40 små ufødte børn fjernet ved abort. Det sker i ubemærkethed på pæne danske sygehuse, og ingen af os ligger søvnløse over det. Ca. 15.000 børn mister hvert år livet ved abort i Danmark. Jeg kan næsten ikke udtrykke, hvor stor sorg og rædsel, jeg føler over det. Derfor skrev jeg romanerne ’Valget’ og ’Veer’ for med fiktive historier – der dog har rod i virkeligheden – at skabe fokus på problemet.”
Mere om abort
”For et par år siden kom så debatbogen ’Værdifuld’, som skulle prøve at ruske op i kirkefolket. For hvor er alle vi kristne henne, som burde råbe op over for denne ugerning? Vi er blevet så sovset ind i en pragmatisk tilgang til emnet, at vi fortrænger, at det er små menneskeliv, der kasseres. Abort er blevet det største tabu, vi har i Danmark, for med ca. 1 million aborter i løbet af de sidste 50 år i Danmark, kender vi alle nogen, som har fået en abort, og derfor er der ikke rigtig nogen, der tør tale imod det mere.”
I bogen ’Værdifuld’ har Ketty samlet en masse kirkefolk, ikke mindst nogle folk fra ’Retten til Liv’, der skriver for at ruske op i sløvheden om dette spørgsmål:
”Langt ind i kirken og kristne kredse er bare det at diskutere abort i sig selv blevet betændt, for der er slet ikke længere enighed om, at abort er forkert. Man opfatter abort som et nødvendigt onde. Men det er en vanvittig verden, der overhovedet diskuterer grænser for, hvornår man må slå børn ihjel. Det er en vanvittig verden, som med største selvfølgelighed har forståelse for forældres ret til at slå deres egne børn ihjel. Det er vanvittigt, når abort bliver beskrevet som et gode for kvinden, så hun får ret til at fjerne livet inden i sig, og ligeledes vanvittigt, når man beskriver abort som en kærlighedsgerning over for barnet, så det ikke skal føle sig uønsket.”
Afgudsdyrkelse
Man fornemmer tydeligt, at her står man over for én, der brænder for det ufødte barn – også, når hun fortsætter med at henvise til den gammeltestamentlige afgudsdyrkelse:
”Det var afguder, der satte dagsordenen. Først afguden Baal, der fortrængte bønnen til den eneste sande og levende Gud. Baal var ødelæggeren, der trængte ind mellem folket og Gud, så de glemte Gud og vendte Gud ryggen. Så kom Astarte, frugtbarhedsgudinden, der satte gang i fri sex i alle mulige fordærvede afskygninger, lysternes gud, der forkastede al ansvarlighed. Endelig kom Molok, barne-ofringsguden, hvor man kastede sine nyfødte i ilden som offer til Molok, i håb om at det gav mere velstand, større lykke, større frihed. Jesus tilbageviste al afguderi og fejede dem alle af banen. Han pegede på Guds rige, Guds lov, Guds omsorg og kærlighed. Og Jesus gik i døden for alt det onde, som disse afguder havde afstedkommet i og mellem mennesker. Men når huset er fejet og ryddet for onde ånder, ja, så vender de tilbage igen og nu med større kraft, hvis ikke man vender sig til Gud.”
På banen igen
”Baal, Astarte og Molok er på banen igen, men i nye forklædninger. Den nye Baal har fortrængt bøn og bibellæsning fra private hjem og samfundet generelt, den nye Baal har trængt sig ind mellem Gud og os, så kun få har et personligt forhold til Gud. Den nye Astarte har ladet pornografien få frit løb, fri sex, uforpligtetheden, ansvarsløsheden og alt sammen under dække af begrebet frihed, så det lyder godt og smukt. Og Molok… ja, den nye Molok æder børnene. Den nye Molok sælger tillokkende abortdrab på børn som en kærlighedsgerning og en menneskerettighed.
Tag ikke fejl. Afguderne er tilbage i ny forklædning og med fornyet kraft.”
”De fleste kan godt se, at da deres mors og fars æg
og sæd havde et festligt møde med hinanden,
dér startede livet. Ved undfangelsen.
Lige der blev de til. Alt, hvad der skulle til
for at blive lige netop dem,
var til stede fra det øjeblik,
og intet blev senere tilføjet.”
Absurde abortgrænser
”Men Gud elsker disse små ufødte mennesker. Det skal vi også. Og vi skal også elske og hjælpe deres mødre, der måske står i en umiddelbar håbløs situation. Derfor har foreningen ’Retten til Liv’ min dybeste respekt, for de tør være der for både mor og barn. På en meget sober måde sætter de ord på dette tabu og tør forsvare dem, som ingen andre forsvarer. Det handler om at se dette lille nye menneske som et ligeværdigt menneske med ligeværdig værdi. Man bliver jo ikke først til et menneske i uge 18, hvor den nye abortgrænse åbenbart skal gå nu. Sommetider spørger jeg folk: Hvornår blev du dig? Og de fleste kan godt se, at da deres mors og fars æg og sæd havde et festligt møde med hinanden, dér startede livet. Ved undfangelsen. Lige der blev de til. Alt, hvad der skulle til for at blive lige netop dem, var til stede fra det øjeblik, og intet blev senere tilføjet. Fra da af skulle de bare udvikles. Ikke udvikles til et menneske, men som et menneske. Derfor er disse abortgrænser fuldstændig absurde og giver ingen mening.”
Litteratur er ikke blot underholdning
”Jeg ved godt, at der er masser af dilemmaer omkring uønskede graviditeter, men i Danmark plejer vi jo ikke at løse problemer ved at slå folk ihjel. Retten til Livs folk er nogle af de sejeste og modigste mennesker, jeg kender, og jeg oplever kun omsorg for både den gravide og den ufødte i deres arbejde og i deres bidrag til bogen ’Værdifuld’. Uanset om folk gider læse mine bøger eller ej, skulle de skrives, for vi må aldrig gå på kompromis med døden. Den kulturradikale Georg Brandes sagde, at litteraturens opgave var at sætte problemer under debat. Litteratur er ikke nødvendigvis underholdning, men skal forandre. Det er det, jeg forsøger i mine bøger. På den måde går tro, etik og litteratur op i en højere enhed.”
Maleri og galleri
Udover det store arbejde med at skrive, maler Ketty også, og sammen med sin mand, Finn Mølgaard, driver hun Møldahlgaard Galleri på Thyholm:
”Her udstiller jeg mine malerier. Vi bor mellem hav og fjord, hvilket mine malerier bærer præg af. Jeg laver abstrakte landskabsmalerier, men også af og til malerier med udgangspunkt i bibelske beretninger. Vi er ikke så mange i Danmark, der laver bibelsk kunst, men for mig er det en anden måde at forkynde på. Gud er en skabende Gud, han er den største og mest fantasifulde kunstner af alle. Og jeg tror, han har lagt det legende, leende, sansende og skabende ned i os og giver os lyst til at udfolde os kreativt i sang, poesi, litteratur, skulptur, musik, film, maleri, dans osv. Jeg har fået lov at arbejde med maleriet, og der kommer mange til galleriet for at få en rundvisning netop med henblik på at høre om de bibelske motiver. Det giver anledning til at tale om tro. Men jeg presser det ikke ned over hovedet på folk, der kommer her. Kun hvis de selv efterspørger at høre mere om mine tanker bag malerierne, fortæller jeg om det, ellers må billederne stå i egen ret. Mange mener, at billeder med kristne motiver kun hører hjemme i kirker og missionshuse, men det er helt forkert, vi har selv masser af kristen kunst på væggene i vores private hjem. Det giver noget til øjet, tanken og farveglæden. Jeg kan blive så lykkelig af farver, at jeg kan græde over farven blå. Det lyder tosset, men en gang åbenbarede en blå himmel sig foran mig med en så smuk dyb, blå farve, at det overvældede mig. Det var en blå gave fra Gud til mig, og en lille bid af Paradis. Kan man græde af lykke over farven blå? Jeps, det kan man.”
Gud taler gennem kunsten
Ud over at drage rundt med deres salmesangsaftener, rejser Ketty selv rundt til forskellige foreninger med foredraget ’Jesus i kunsten’:
”Det handler ikke så meget om min egen kunst, men derimod kirkekunstnere fra ind- og udland, der har givet deres tolkninger af de bibelske fortællinger. Det er et forkyndende foredrag, der følger Jesu liv og ikke mindst påskebegivenhederne, og jeg oplever, at når folk pludselig får billeder på ordene, så sker der noget helt vildt fantastisk. Billedverdenen, kunstens verden åbner op for nogle andre dimensioner, der åbner Bibelens ord på en helt ny måde. Guds ord kan også være i billedformat og med den brede pensel. Han taler også gennem kunst.”
Den smukkeste morgen
Jorden begyndte at ryste og svaje,
stenen begyndte at rulle og dreje,
Jesus forlod da sin grav og sin død,
solen gav himmelen farve og glød.
/: Fysisk lyslevende,
fysisk konkret,
stod han op på den smukkeste morgen,
som verden har set. :/
2. Se, påskemorgen med liv og med latter,
giver et under, vi slet ikke fatter,
håbløse mennesker kan finde håb
døbt i opstandelsens dugfriske dåb.
/: Fysisk lyslevende,
fysisk konkret,
stod han op på den smukkeste morgen,
som verden har set. :/
3. Morgenopfyldte med sol og med glæde
griber vi dagen og danner en kæde,
generationer med tak og med sang
ved, at vi også en morgen engang:
/: Fysisk lyslevende,
fysisk konkret
vil stå op til den smukkeste morgen,
som verden har set. :/
