Religionsfriheden er truet – og Danmark har et ansvar
Af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde, CKU
Den uafhængige amerikanske kommission for international religionsfrihed, USCIRF, offentliggjorde for nylig sin årlige rapport, som tager temperaturen på tros- og religionsfriheden i verden. Rapporten maler et dystert billede af den globale udvikling. Samtidig rejser den et vigtigt spørgsmål for både amerikansk og dansk udenrigs- og udviklingspolitik: Tør vi tage tros- og religionsfriheden alvorligt, også når det bliver diplomatisk besværligt?
Rapporten anbefaler, at 16 lande betegnes som særligt bekymrende på grund af alvorlige krænkelser af tros- og religionsfriheden. Blandt de 12 gengangere finder man lande som Burma/Myanmar, Kina, Iran og Saudi-Arabien, men i år tilføjes også fire nye: Afghanistan, Indien, Nigeria og Vietnam. Derudover anbefales 12 lande til en ”watchlist”, heriblandt Egypten, Indonesien, Syrien og Tyrkiet.
”Flere af disse lande modtager dansk udviklingsbistand eller er samarbejdspartnere i udenrigs- og handelspolitikken,” siger Filip Buff Pedersen, politisk rådgiver i Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), og tilføjer, ”alligevel fylder tros- og religionsfrihed meget lidt i den konkrete udmøntning af vores samarbejde med dem.” USCIRF er en uafhængig kommission oprettet ved lov og fungerer som en slags vagthund i amerikansk udenrigspolitik.
En af deres funktioner er blandt andet at komme med udenrigspolitiske anbefalinger til State Department. Rapporten står frit i forhold til den til enhver tid siddende administration, og netop derfor regnes den for et vigtigt pejlemærke. I Danmark har tros- og religionsfrihed historisk haft en meget marginal placering i udenrigs- og udviklingspolitikken, men noget er under opsejling. Flere kirkelige og trosbaserede organisationer – heriblandt CKU – har i deres bidrag til Udenrigsministeriets nye udviklingsstrategi peget på netop tros- og religionsfriheden som en forudsætning for både udvikling, demokrati, fred og andre menneskerettigheder.
”Vi har set en stigende politisk interesse på Christiansborg,” siger Filip Buff Pedersen, ”til høringen ’Frihed for din næste’, som CKU arrangerede i samarbejde med Danske kirkers Råd og Humanistisk Samfund, deltog både Flemming Møller Mortensen (S), Michael Aastrup-Jensen (V) og Trine Pertou Mach (Ø), og der var bred opbakning til, at Danmark bør styrke sin indsats.” Han peger desuden på, at Danmark tidligere – og ganske aktivt – har præget det internationale samarbejde.
Det var bl.a. Danmark, der var med til at sikre, at den amerikansk-ledede alliance blev til International Religious Freedom and Belief Alliance, hvor man lagde vægt på også at beskytte retten til at tro såvel som ikke at tro og gjorde kvinders ligestilling til en tværgående prioritet i tros- og religionsfrihedsarbejdet. Men ifølge Filip Buff Pedersen er der i dag både mangel på politisk lederskab og systematisk opfølgning.
”I 2021 og 2022 blev religionsfriheden nævnt i den årlige redegørelse om udviklingssamarbejdet. Men i 2023 var den fraværende – og det vakte opsigt blandt flere af ordførerne på område,” siger han. Derfor mener Filip Buff Pedersen også, at Danmark bør tage ved lære af USCIRF’s model: ”Vi har brug for en dansk eller europæisk pendant – en systematisk monitorering af, hvordan vi konkret arbejder for tros- og religionsfrihed i vores udviklings- og udenrigspolitik.
Det handler ikke om at eksportere værdier med løftet pegefinger, men om at insistere på, at denne grundlæggende frihed er afgørende for samfundsudvikling og fred.” EU har allerede tros- og religionsfrihed som en erklæret prioritet, og Danmark har en særlig mulighed for at sætte yderligere skub i indsatsen, når vi overtager EU-formandskabet i 2025. ”Det ville være oplagt at lade tros- og religionsfriheden fylde her. Det kunne blive et signal til både samarbejdspartnere og civilsamfundet om, at Danmark ikke bare taler om rettigheder – men faktisk handler på dem,” afslutter Filip Buff Pedersen.
