Hyrdens arbejde

På billeder ser det tit idyllisk ud med Jesus i en lang hvid kjortel med et lille lam i favnen. Det kan være fint nok med den slags billeder, det er bare ikke hele virkeligheden.

Jesus sammenligner sig selv med en fårehyrde – en hyrde, hvis arbejde var lavstatus, farligt og snavset. Men som selv var stærk og modig. En, der forsvarede sine får, når ulven kom og ville tage dem. Ja, han gik så langt, at han døde for sine fårs skyld. Det er os, der er fårene. Jesus kender hver enkelt af os. Og han ved lige, hvordan vi har det hver især. Han kender vores tanker og inderste længsler.

Han kender vores fortid, ja helt fra før vi blev født. Alt, hvad vi har været igennem i vores liv, ligger åbent for ham. Han har set det hele, og han har været med os hele vejen. Og det fantastiske er, at han elsker os. Nogle af os har rullet os i græsset, hvor der var lidt mudder, og det har sat sig i pelsen på os. Det strammer og er ikke så rart at gå rundt med. Måske har vi været ude i noget skidt, som klæber til os eller lugter grimt.

Det kan være en synd, noget vi har sagt eller gjort, som vi fortryder. Det kan være nogle valg, vi har taget i vores liv, som vi ikke kan gøre om, men må bære konsekvenserne af. Skylden, som hænger på os som mudder, skidt eller som den grimme lugt i næsen, som måske kun vi selv kan lugte, den kan vi slippe af med. Kommer vi til Jesus med det, vil han rense os. Han vil vaske mudderet af os og pille skidtet ud af vores pels. Jesu hænder er ikke for fine til det. Og han vil blæse sin Helligånd ind i os og give os en ny duft af tilgivelse og kærlighed.

Det kan også være, vi har været inde i noget krat, fordi vi ledte efter et eller andet, som, vi troede, ville gøre os lykkelige. Vi kom langt væk fra hyrden i vores søgen efter lykken. Måske troede vi, at materielle værdier ville gøre os glade, eller det at rejse verden rundt ville være det bedste for os, eller vi satte alt vores håb til et andet menneske. Men vi blev skuffede og måske bitre. Skuffelsen og bitterheden sidder som en burre eller en torn i vores pels. Den stikker og irriterer og minder os om noget, som vi håbede skulle have været vores lykke.

Kommer vi til Jesus med det, vil han rense os.
Han vil vaske mudderet af os
og pille skidtet ud af vores pels.
Jesu hænder er ikke for fine til det.

Kommer vi til Jesus, kan vi fortælle ham om vores vildveje, skuffelser og bitterhed. Han er ikke for fin til at give os et knus. Han er ikke bange for selv at blive stukket af den burre eller torn, der sidder i os, for han kender smerten af tornekronen på sit hoved. Hans hænder er ikke for bløde og fine til at tage vores burrer og torne ud. Hos Jesus kan vi hvile, og hos ham kan vi finde det, vi forgæves søgte alle de andre steder – lykken, håbet og meningen med livet.

Måske gik det så galt på vores vej i livet, at vi fik sår og skrammer, der blødte og stadig bløder. Hos Jesus er der heling, han vil læge vores sår hen ad vejen. Og Jesus vil give os håb for fremtiden. Hyrden kender os alle sammen ved navn. Vi er hans får, og han har stor kærlighed til hver enkelt af os. Det bedste for os er at blive hos ham. Han gik hele vejen for at nå os. Ja, Jesus gik så langt, at han gav sit liv for os. For vi kunne faktisk ikke redde os selv.

Vores gode, stærke og modige hyrde gik ind i mørket og døden for at åbne en dør for os til livet – det evige liv. For han vil være sammen med os, ikke bare her og nu, men altid. Og Jesus havde en sådan styrke, magt og kraft, at han ikke kunne bindes af mørket og døden, men sprængte sig vej ud igen. Døden er nu ikke længere den samme og får heller ikke krammet på os for evigt.

Så vi skal også med kraften af Jesu opstandelse gå gennem døden til det evige liv. Sådan er det at være får i den flok, hvor Jesus er hyrde. Lad os holde os til Jesus, vores hyrde, lad os følge ham. Amen.

Prædikentekst: Joh. 10, 11-16

Den gode hyrde

Jesus sagde: »Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.

Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive én hjord, én hyrde.«

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.