Min veninde overvejer at få aktiv dødshjælp. Hvad skal jeg svare? Og hvad siger Bibelen?

Kære Anne,

Jeg har en kær veninde, som bare ikke kan holde det ud længere på grund af terminal sygdom og den ensomhed, hun føler.
Hun føler hele tiden både fysisk og følelsesmæssig smerte, og hun har spurgt mig, om aktiv dødshjælp måske var en god løsning for hende. Hun er kristen, men hun er ikke helt sikker på, om hun fortjener at komme i himlen. Hun er meget bange for at dø, og hun har bedt mig om råd, men jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Kan du hjælpe mig med et bibelsk perspektiv på denne situation?

Sheila.

Kære Sheila,

Det må være hårdt for din veninde at skulle kæmpe med både terminal sygdom og ensomhed på én gang. Når man er syg, gør ensomhed bare det hele værre, for det er ikke kun kroppen, men også sjælen, der lider. Hvis man er terminal, gør det at opleve andres kærlige omsorg en enorm forskel. Det er helt forståeligt, at hun nu får disse tanker om at afslutte livet. Mon ikke vi alle før eller siden har prøvet at føle os desparate?

Bibelen fortæller os, at også en af de største profeter ønskede at dø, da han følte sig mest alene. Faktisk bad Elias om lov til at dø i 1. Kongebog 19,4: ”“Herre, jeg kan ikke mere!” sagde han. “Tag mit liv! Alle dine profeter er døde, så hvorfor ikke også jeg?” Også Job fortvivlede og ønskede sig døden, da han på én og samme dag mistede alle sine børn og alle sin ejendele. Han sagde, at han ikke kunne klare mere og længtes efter døden. Vi læser i Job 7,15-16a: ”Jeg foretrækker at blive kvalt, jeg vil hellere dø end være i evig pine. Jeg kan ikke holde livet ud længere!”

Når en af vore kære lider, især når det varer ved gennem længere tid, vil vi bare så gerne hjælpe på enhver tænkelig måde. Sommetider kan ønsket om at fjerne smerten blive så stærk, at den overtrumfer vores dybeste impulser om at beskytte liv og sikre overlevelse. Det er her, at eutanasi, som også bliver kaldt ”medlidenhedsdrab”, kan blive en fristelse og en overvejelse. Assisteret selvmord er en form for eutanasi. Et menneske, som beder om assisteret selvmord, beder en anden person om at sikre ham eller hende en hurtig og smertefri død.

Den person, som ønsker at dø, vil tage initiativet, mens den, der assisterer i selvmordet, ”hjælper” med at forberede og skaffe det nødvendige udstyr. Med denne ”sekundære indsats” i forhold til dødsfaldet håber ”hjælperen” at kunne undgå en tiltale for mord. Mange forsøger at gøre assisteret selvmord mere ”spiseligt” ved at tale om fx ”en værdig død”. Men ”en værdig død” betyder stadig, at der sker et drab, og ”assisteret selvmord” er stadig selvmord. Og selvmord er forkert.

Bibelen har kun et enkelt, tydeligt, klart og kategorisk udsagn om eutanasi. Det er et bud og et forbud, der ikke er til forhandling. I 2. Mosebog 20,13 læser vi: ”Du må ikke slå ihjel.”
De Ti Bud blev givet, da Gud førte sit folk ud af Egypten. Disse bud kan deles i to sæt, hvoraf de første handler om et menneskes relation til Gud, og de sidste handler om menneskers indbyrdes relationer.

Adam og Eva syndede mod Gud med deres ulydighed i Edens Have. Kain syndede imod sin bror Abel, da han slog ham ihjel. Gud gav os De Ti Bud for at genskabe begge disse relationer. Men læg mærke til, at der er tale om befalinger – ikke bare anbefalinger! ‘Du må ikke slå ihjel’ hører til i den anden gruppe af De Ti Bud. Det er vigtigt, for den første synd efter Adam og Evas ulydighed var netop mord. Alt menneskeligt liv – fra undfangelse til død – er værdifuldt for Gud. Enhver form for drab kan derfor kaldes mord.Også eutanasi, som betegnes medlidenhedsdrag, er en krænkelse af buddet om ikke at slå ihjel.

Hvorfor gav Gud os dette bud? I 1. Mosebog 1,26a siger Gud: ”Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os…” Menneskelivets hellighed skyldes, at mennesker er skabt i Guds billede og dermed er hellige repræsentanter for ham i denne verden. Den enkle sætning ”Du må ikke slå ihjel” er både tydelig og kategorisk. Det er et bud, og det er ikke tænkt som et debatoplæg fra Guds side. Men det har vi mennesker i verden i dag meget svært ved at forstå og acceptere.

Med dette bud har Gud givet os sin klare instruktion om ikke at forårsage død, uanset om vi vil slå os selv eller andre ihjel. Det er så alvorligt, at Gud også fastsatte straffen for enhver krænkelse af dette bud i 1. Mosebog 9,6: ”Ethvert menneske, der slår et andet menneske ihjel, skal henrettes for at have myrdet et levende væsen, som er skabt i Guds billede.” Gud fastslog ikke bare denne grænse. Han fortalte også tydeligt, hvad der skulle være straffen, hvis et menneske med vilje slog et andet ihjel. Herfra stammer lovgivningen om dødsstraf for mord, som de findes i flere lande.

Med hvad nu, hvis et menneske, i dette tilfælde din veninde, både lider og føler sig ensom, så hun er deprimeret og har mistet al lyst til at leve? Jeg vil gerne hjælpe dig til at se dette som din mulighed for at hjælpe hende gennem denne dal. Medicinsk behandling kan hjælpe hende med den fysiske smerte. Men Gud ønsker at bruge dig til at være en kilde til velsignelse og lindring af din venindes følelsesmæssige smerte.

Den enkle sætning ”Du må ikke slå ihjel”
er både tydelig og kategorisk. Det er et bud,
og det er ikke tænkt som et debat-oplæg fra Guds side.
Men det har vi mennesker i verden i dag
meget svært ved at forstå og acceptere.

Har du overvejet at lave en plan om regelmæssige besøg, så hun ikke skal føle sig ensom og alene? Du kan også spørge nogle af dine kristne venner, om de er villige til at vise Jesu kærlighed ved at hjælpe dig med at skabe et kærligt netværk omkring din veninde i denne svære situation. Jeg har oplevet, at kristen næstekærlighed af denne type kan gøre mennesker åbne for at høre og tage imod evangeliet.

Du skriver, at din veninde ikke er sikker på, om hun ”fortjener” at komme i himlen. Dette er en fantastisk mulighed for at hjælpe hende til frelsesvished. For ingen af os fortjener at komme i himlen, men alle kan få adgang alligevel. Det er evangeliet, de gode nyheder! Din veninde har brug for at høre, at det ikke er vores gode, perfekte liv, der giver os adgang til himlen, men derimod vores accept af, at Jesus døde for os.

I Efeserbrevet 2,8-9 siges det meget tydeligt: ”Ved Guds nåde er I frelst i kraft af jeres tro på Kristus. Det er ikke jeres egen fortjeneste, men en gave fra Gud. Det er ikke en belønning for gode gerninger, og derfor er der heller ingen, der har noget at prale af.” Del evangeliet med hende på en helt enkel måde, og hjælp hende til at få en personlig relation til Jesus. Her vil jeg pege på fire enkle skridt, ”the ABCD of the Gospel”, som jeg plejer at forklare dem på engelsk:

Accept: Accepter, at du er en synder, som har brug for en frelser. Se Romerbrevet 3,23. Believe: Tro, at Jesus døde for at frelse os fra vores synd, og at han er den Frelser, vi har brug for. Se Johannes 3,16. Confess: Bekend alle de synder, du kender til, og bed om Guds tilgivelse. Se 1. Johannes 1,9. Decide: Beslut dig for at acceptere hans tilgivelse, og bliv hans discipel ved at læse og adlyde Bibelen. Se 1. Peter 2,2.

Måske kan du gennemføre det hele på én gang. Ellers kan det ske over et stykke tid. Jeg vil foreslå, at du går ind i denne direkte, åndelige samtale for at hjælpe din veninde. Det vil hjælpe hende til at finde fred, og hun vil ikke længere have den samme frygt for den fysiske død, når hun tror på det evige liv i himlen. Denne forvisning kan vi læse om i Hebræerbrevet 2,14-15, hvor det hedder om Jesus: ”…at han ved sin død kunne erobre magten fra ham, som ellers var herre over døden, nemlig Djævelen. Således satte han menneskene fri fra dødsangstens tyranni, som de ellers skulle leve under hele livet.”

Disse vers fra Bibelen lærer os, at dødsangsten er som tortur. Jeg har selv oplevet det i sjælesorg overfor mange mennesker, som frygtede døden på grund af deres terminale sygdom. Jeg beder om, at du må kunne hjælpe din veninde til at finde denne fred. Tænk på, at Gud måske vil bruge dig, kære Sheila, til at lede din veninde til frelse og evig velsignelse. Selv om det er svært, vil lidelse ofte få os til at se livets store, virkelige problemer i øjnene.

Gud har omsorg for dem, der længes efter døden, og han ønsker at afslutte deres lidelser. Men samtidig skaber han situationer, som gør det muligt, at disse mennesker får et personligt møde med ham. Vi er kaldede til at være Guds medarbejdere, se 1. Korintherbrev 3,9. Lad os derfor arbejde sammen med ham i ”forligelsens tjeneste”, også når vi står i en situation, der er så vanskelig, som den, du beskriver. Vi har nemlig det håb, at netop i den lidelse, som din veninde gennemlever, vil du få muligheden for at give hende adgang til den største gave af alle, nemlig det evige liv!

Kærlig hilsen
Anne