Mobilt alter formidler evangeliet i Danmarks eneste kvindefængsel
I Påsken blev et mobilt alter indviet i Jyderup Kvindefængsel. Alteret, som skal udtrykke himmelsk lethed, kan transporteres i en kuffert på hjul. Korset og puslespilsbrikkerne, som tilsammen udgør alteret, er designet sådan, at hver brik fortæller en del af evangeliet
Kamilla Hector står bag værket, som hun kalder NYT-alter. Inspirationen til navnet, fik hun, da hun stod og kiggede på det færdige resultat. Dette skriftsted kom op i hendes tanker: ”Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til.”
Hun debuterede som kunstner i 2009, mens hun var studerende på designskolen TEKO i Herning. Sammen med en medstuderende vandt hun designkonkurrencen ’Den gyldne pelsnål’. Konkurrencen handlede om konceptudvikling til minkbranchen. Nytænkning var altså et af konkurrencekravene. Når Kamilla taler om nytænkning, lyser øjnene og ansigtet op i et stort smil. Passionen og begejstringen er ikke til at tage fejl af.
Kamilla er 41 år og mor til to drenge på henholdsvis 7 og 4 år. Hun er gift med Markus, og familien bor i Aakirkeby på Bornholm, hvor de er en aktiv del af Nexø Kirke. Udover at være kunstner arbejder Kamilla som lærer på den kristne friskole Davidskolen, hvor hun primært underviser i dansk og billedkunst. Kamilla afsluttede uddannelsen som industriel designer og produktmanager i 2010, inden da havde hun taget en uddannelse som markedsøkonom. Som kunstner drager hun fordel af begge uddannelser.
Det er ikke første gang, Kamilla laver et alter til et fængsel. I forbindelse med designkonkurrencen ’Den gyldne pelsnål’ netværkede Kamilla med andre kunstnere. Det var en af disse kunstnere, som anbefalede hende som designer af et alter til Ellebæk Fængsel på Østsjælland. I processen med dette kunstværk, som hun kalder BRIK-alter, fik Kamilla ideen med puslespilsbrikker. “Projektet startede i 2018 og varede knap tre år. Jeg lærte rigtig meget i samarbejdet med præsten, og når jeg ser tilbage på processen er det med dyb taknemmelighed og glæde.”
Arbejder i alle materialer
Altrene i de to fængsler er designet i vidt forskellige materialer. I Ellebæk er alteret lavet af asketræ, stål og keramik, og i Jyderup er alteret designet i plexiglas og stål. Fælles for altrene er symbolikken med puslespilsbrikker. For Kamilla er brikkerne en klar og universel måde at udtrykke, at hvert enkelt menneske både er unikt og en del af en større helhed; Guds store billede. Det er en symbolik, som er forståelig på tværs af kultur- eller religionsbaggrund.
Efter en proces på knap fem år med barsel, corona og sygdom undervejs blev alteret færdigt i foråret 2025. Indvielsen af det lette, farverige alter med prægninger i brikkerne fandt sted den 10. april. Når plexiglasset er i samspil med lyset, kan man se forskellige lag i prægningen, hvert lag og hvert symbol forkynder en del af sandheden i Guds ord.
“Noget af det første, jeg gør i processen, er at have en samtale med præsten om opgaven. Hvilke behov er der, hvilke udfordringer er der, og hvad har præsten gjort sig af tanker. Jeg kan arbejde i alle materialer og er taknemmelig for og afhængig af de samarbejdspartnere, jeg har haft i projekterne. I samarbejdet om NYT-alter stolede jeg på, at både maskinfabrikken, som skar brikkerne, og smedeværkstedet, som fremstillede prototyper og tog sig af smedearbejdet, kunne deres håndværk.”
Hvilke behov er der?
47-årige Mette Kruse Andersen er sognepræst Hjembæk-Svinninge sogn i Holbæk provsti og fængselspræst i Jyderup Fængsel. Det er Danmarks eneste kvindefængsel, og det består af en arrest, et åbent fængsel og et lukket fængsel. I det åbne fængsel er der en kirke, men fordi afdelingerne er hermetisk lukket, fik Mette Kruse Andersen ideen om et alter til den lukkede afdeling. Hun ønskede sig en udefrakommende kunstner, som kunne lave et alter til et mindre multirum, der også fungerer som bibliotek og møderum.
Det var væsentligt for Mette, at alteret udstrålede himmelsk lethed. En lethed, der også indebar et let materiale, som hun kunne transportere i fængslet og til og fra fængslet. “Kamilla og jeg har haft et godt og frugtbart samarbejde i de år, vi har arbejdet på alteret. Det har været en lang proces, men nu er vi i mål, og det var ventetiden værd,” siger Mette smilende.
For Kamilla er brikkerne en klar
og universel måde at udtrykke,
at hvert enkelt menneske både
er unikt og en del af en
større helhed; Guds store billede.
Et samlingspunkt
Mette forventer, at alteret bliver et samlingspunkt, som menigheden kigger på. Allerede til de tre første gudstjenester har hun bemærket, at blikkene drages til alteret. Hun bliver også selv glad af at kigge på alteret. ”Man kan næsten ikke andet end at blive glad af at kigge på det,” siger hun smilende og fortsætter: ”Kunst kan noget, og jeg synes, det er svært at beskrive, hvad det gør ved mig at se på alteret. Men det indgyder håb i mig, og derfor tænker jeg også, at det indgyder håb i andre. Man kan sidde og kigge på alteret uden at gøre andet end bare at se og nyde det, man ser.”
Hun fortæller, at fængslet og det at være der kan virke deprimerende og dystert. Mange af dem, som er i fængslet kæmper med at få noget positivt ind i deres hverdag. Alteret kan med de smukke farver og refleksioner af lyset bringe optimisme. Samtidig kan de kristne symbolikker i brikkerne medvirke til mange dybe samtaler. Allerede nu har Mette set, at samtalerne omkring alteret bliver mere kunstprægede.
“Jeg tror, at alteret er med til at løfte mennesker, ikke kun at løfte stemninger, men mennesker. Kunst kan næsten vække følelser i os, og jeg nyder selv at se på kunst. Noget kunst er indtryk, som man kan iagttage og bare nyde.” De første to indvielsesgudstjenester handlede om håb, og Mette læste blandt andet en fortælling af en amerikansk psykolog, som siger: “Håbet er som en regnbue, et prisme i vores sind.”
”Jeg synes, det er en smuk formulering, som også beskriver noget af det, alteret udtrykker,” siger Mette. Projektet er lykkedes, fordi Mette fik fondsmidler blandt andet fra Ole Kirks fond. Hun fortæller, at det er første gang, hun har lavet fondsansøgninger, men at Ole Kirks Fond var en stor og tålmodig støtte i projektet, selvom hun ikke altid kunne give dem budgetterne i tide. “Uden dem var projektet ikke blevet til noget, og jeg har givet dem en stor tak for deres bidrag.”
Gudstjenesterne i fængslet er mere dynamiske og dialogprægede. Mette bruger ikke manuskript, når hun prædiker i fængslet, og hun tænker, at den mere frie form også er med til at lægge op til dialog. Fremadrettet vil hun også inddrage det farverige alter og prægningerne i alteret i dialogerne. Alterets fod er korsets fod af metal og derudover er der fem brikker. Til kunstværket hører også to lysestager, som hver består af to brikker. Prægningerne er blandt andet livets træ, et spirende frø og den tomme grav. Hver brik i alteret er præget med symbolik, der tager afsæt i skriftsteder fra Bibelen.
Der er typisk 10-14 deltagere til en gudstjeneste i det lukkede fængslet. Det er det yngste åbne fængsel i Danmark og blev taget i brug i 1988, hvor der var 109 pladser. I oktober 2021 blev det indviet som kvindefængsel. Der er i alt 143 pladser, hvoraf 58 er i arresten. Der er 45 åbne pladser og 40 lukkede pladser. Ønsker man at se mere fra fængslet, kan man på DR følge med i serien ‘Kvindefængslet’.
