Pave Leo XIV i sin første tale: ”Gud vil os det godt”

Spændingen på Peterspladsen var til at tage og føle på i den time, hvor verden ventede på at få sat navn og ansigt på den nye pave. Da ordene “Habemus Papam” endelig lød fra balkonen og det blev proklameret, at kardinal Robert Francis Prevost var valgt som den 267. pave, og han trådte frem under navnet Leo XIV, var der måben og undren overalt: Hvem er han?, lød det blandt de mange pilgrimme, journalister og troende, der havde samlet sig.

Kardinal Prevost var ikke nævnt blandt favoritterne i mediernes mange spekulationer. Men det er netop værd at huske: Et pavevalg er ikke en politisk proces. Det er ikke en kamp mellem kandidater, ikke et valg, som verden kender det fra demokratiske institutioner. Det er Helligåndens valg – i stilhed, i bøn, bag låste døre i Det Sixtinske Kapel. Her stemmer kardinalerne uden kampagner, uden taler, uden ydre påvirkning. Derfor føles det altid som en gave, når en ny pave træder frem – ikke som noget verden har valgt, men som noget, der bliver den foræret.

Fred være med jer

Fra det øjeblik, pave Leo XIV trådte ud på balkonen, var det tydeligt, at han med både ro og autoritet havde påtaget sig det store ansvar. Hvor pave Frans ved sin fremtræden bar den enkle, hvide pavekjortel, bar Leo XIV den traditionelle purpurfarvede kappe og det symbolske regalie. Det vakte opsigt – ikke som et tegn på pomp og pragt, men som et signal: Leo XIV ønsker at stå i kontinuitet med traditionen.

Det bar hans allerførste ord som pave også præg af. Det var nemlig ikke hans egne, men Kristi: “Fred være med jer.” Det er netop ordene, Jesus hilste sine disciple med efter opstandelsen. Og netop den opstandnes fred blev kernen i pavens første tale:

”Dette er den fred, som kommer fra den opstandne Kristus – en fred uden våben og en fred, der afvæbner, en ydmyg og vedholdende fred. Den kommer fra Gud, Gud, som elsker os alle ubetinget. Gud vil os det godt. Gud elsker jer alle, og det onde vil ikke sejre. Vi er alle i Guds hænder. Derfor – uden frygt, hånd i hånd med Gud og med hinanden – lad os gå fremad. Vi er Kristi disciple. Kristus går foran os.”

Det blev med al tydelighed markeret, at pave Leo ønsker at sætte Gud først. Det pontifikat, der nu begynder, vil være centreret om Kristus og kalde hele Kirken til fornyet tro, mission og efterfølgelse.

”Dette er den fred, som kommer fra den opstandne Kristus –
en fred uden våben og en fred, der afvæbner, en ydmyg
og vedholdende fred.
Den kommer fra Gud,
Gud, som elsker os alle ubetinget.
Gud vil os det godt.”

Fra pave Leo XIV’s første tale.

Hvem er pave Leo XIV?

Robert Francis Prevost blev født i Chicago i 1955 og er 69 år. Han tilhører augustinerordenen og har i mange år arbejdet som missionær i Peru, hvor han også blev biskop. I Vatikanet har han senest stået i spidsen for den vigtige biskopskongregation, som har ansvar for at udnævne biskopper i hele verden – et arbejde, der har givet ham et dybt indblik i den globale Kirkes behov og virkelighed.

Han har en doktorgrad i kanonisk ret og er en mand med dyb indsigt i Kirkens lære og struktur. Det gør ham i stand til med klarhed at tale ind i nogle af tidens mest presserende spørgsmål. At han valgte navnet Leo, der betyder løve på latin, signalerer styrke i en tid med store kriser – og det minder om den store pave Leo I (440–461), som forsvarede troen og styrkede Kirkens lære om Kristus som sand Gud og sandt menneske.

Pave Leo XIV’s valgdag faldt på festen for den hellige ærkeengel Mikael – endnu et tegn på kamp mod det onde og på beskyttelse af Kirken. Hans valg vækker minder også om Leo XIII (1878–1903), kendt for encyklikaen Rerum Novarum, der lagde grundlaget for den katolske kirkes sociallære. I dag står pave Leo XIV med nye sociale udfordringer – herunder teknologiens udvikling og spørgsmålet om menneskets værdighed i en digital tidsalder.

En pave med hjerte for mission

Et af de første spørgsmål, som de fleste stiller – særligt i medierne, er om pave Leo XIV er konservativ eller progressiv. Svaret er, at han er begge dele og ingen af delene. Derfor kan hverken konservative eller progressive kalde ham “deres kandidat”. I stedet har han vist, at han først og fremmest ønsker at være en åndelig leder, en hyrde, der leder til Kristus. Det kan samle troende med vidt forskellige ståsteder.

I et interview fra 2012 – som nu igen deles flittigt – taler han om behovet for evangelisering og for at bruge medierne klogt. Han peger på, hvordan medierne promoverer holdninger og værdier, som er i direkte modstrid med evangeliet, fx abort og aktiv dødshjælp. Det betyder, at præster og troende i dag ofte bliver opfattet som ubarmhjertige, når de forsvarer livets ukrænkelighed.
Derfor understreger pave Leo XIV, at vi må lære af de første kirkefædre, som stod i en lignende situation over for en antik verden, der endnu ikke kendte Kristus.

De formåede at tale ind i deres samtid med visdom og overbevisning – og det samme må vi gøre i dag. Pave Leo XIV taler også om den teknologi, som præger vores tid – især kunstig intelligens som en kraft, der kræver både etik og visdom.

Tal sandt og med kærlighed

Det er tradition, at en ny pave få dage efter sit valg holder en pressekonference med de mange journalister fra hele verden, som dækker de pavelige begivenheder – en begivenhed, jeg selv havde fornøjelsen af at deltage i. Her startede Leo XIV heller ikke med sine egne ord, men igen Kristi. Og denne gang ud fra saligprisningerne fra Matthæusevangeliet: “Salige er dem, der stifter fred.” Han kaldte især journalister til en ny måde at kommunikere på – en, der ikke søger konflikt, men som bygger bro, taler sandt og med kærlighed:

“Fred begynder med hver af os. Nej til ordkrig. Kommunikation er ikke bare information, men skaber kulturer og menneskelige og digitale miljøer, hvor dialog og fællesskab kan vokse.
I en tid med kunstig intelligens, er jeres ansvar som journalister endnu vigtigere. Vi må sikre, at teknologi tjener menneskeheden, ikke fremmedgør den.” Paven formåede at levere en stærk opfordring uden at dømme nogen.

Han mindede os om, at vores ord skaber verden omkring os – og at vi alle, hver især, har et ansvar for at skabe en kultur, der er i tråd med evangeliet. På sociale medier og i offentligheden er der i dag alt for meget sprog, der skaber splittelse. Her kan vi som kristne være med til at vise en anden vej.

Et personligt indtryk

Inden pavevalget skrev jeg, at jeg ønskede mig en pave, som først og fremmest var en åndelig leder – en, der kunne samle. Og det er præcis det indtryk, jeg har fået af pave Leo XIV. Når han taler, spreder han en mildhed og et håb. Ikke et naivt håb, men et håb, der bygger på troen på, at Kristus allerede har sejret. Og netop derfor kan vi gå fremad med frimodighed. Han kalder os til at følge Kristus – og i det følgeskab vil vi ikke bare styrkes som troende, men også være med til at forandre kulturen omkring os. Det er en pave, der både lytter til verden og samtidig taler tydeligt om, hvad det vil sige at tro på Kristus.