Troen på Jesus blev stærk gennem prøvelser

Jeg ankommer til det socialpsykiatriske botilbud med mere forventningsglæde end normalt. Beboerne er voksne, som er udfordrede af psykisk sygdom, og som derfor har brug for særlig støtte. Udover lejlighederne er der indendørs og udendørs fællesarealer, hvor de har fællesskab med hinanden. De har også to kontaktpersoner, som de kan vende livet med, og som hjælper med praktiske gøremål.

Malucca Fleur er 54 år. Hun har oplevet megen sygdom og lidelse, samtidig med at hun har fået en voksende tro på Jesus. For fire år siden tog hun kontakt til mig på Facebook, hvor hun havde fulgt lidt med i mit liv på afstand. Siden da har vi talt i telefon med hinanden et par gange om måneden. Det er første gang i 35 år, at vi, som er halvsøstre, ser hinanden. Vi stråler om kap med solen i en ordentlig krammer. Gensynsglæden afløses af medfølelse, da Malucca deler sin tros- og livsfortælling.

Hun har været indlagt på psykiatrisk afdeling 70-80 gange i alt. Både på åbne og lukkede afdelinger. De sidste fem år har hun undgået indlæggelser, hvilket hun tilskriver sin stærke tro på Jesus. Skizofrenien er klinget meget af. ”Jeg har set døden i øjnene tre gange, men Jesus vil åbenbart, at jeg skal leve. Det er befriende, at min lykke ikke længere afhænger af min egen evne eller formåen til at finde et “perfekt” eller “lykkebringende” navn. Det er selve Jesus, der er sandheden, vejen og livet, og nu kommer min lykke af at have en personlig relation med Jesus Kristus.”

Knivoverfald, brystkræft og en sprængt blindtarm

Første gang Malucca så døden i øjnene, som hun beskriver det, var i 2019. En eftermiddag, hvor hun sad i fælleskøkkenet sammen med et par ansatte, kom en anden beboer ind med en kniv i hånden og spurgte, om de hyggede sig. Beboeren stak kniven to gange i Maluccas bryst og en gang i armen. Derefter fik hun afværget overfaldet ved at bruge en stol som skjold. Efter at have løbet rundt om spisebordet et par gange, lykkedes det Malucca at løbe i sikkerhed i sin lejlighed.

”Jeg har set døden i øjnene tre gange,
men Jesus vil åbenbart, at jeg skal leve.
Det er befriende, at min lykke ikke længere
afhænger af min egen evne eller formåen
til at finde et “perfekt” eller “lykkebringende” navn.”

”De ansatte var løbet i sikkerhed,” fortæller hun, “så jeg var alene i løb væk fra den blodige kniv. Jeg tror, formålet var at slå mig ihjel, men det lykkedes ikke.” Anden gang, hun så døden i øjnene, var senere samme år, da hun fik konstateret brystkræft. Tredje gang var, da hun for nylig blev hasteindlagt med en sprængt blindtarm.

Opvækst og søgen efter svar

Opvæksten var præget af forældrenes skilsmisse, som fandt sted, da Malucca Fleur var syv år. Hendes lillesøster var dengang tre år og de to søstre boede hos moderen. Malucca vil helst ikke fortælle ret meget om opvæksten, men hun husker, at de blev opdraget med en del strenghed og irettesættelser. På Handelsskolen fik Malucca sværere og sværere ved at koncentrere sig om lektierne.

Som 19-årig begyndte sygdommen at vise sig. Hun husker nogle psykiske sammenbrud, hvor hun bare græd og græd og var helt utrøstelig, Hun følte sig psykisk nedbrudt, og hendes selvværd var nærmest ikke-eksisterende. Hun forsøgte at få hjælp ved at gå til psykolog. ”Min mor og jeg havde svært ved at enes, og som 19-årig flyttede jeg hjemmefra og boede i min egen lejlighed. Jeg begyndte hurtigt at isolere mig. Jeg kunne godt mærke, at der var noget galt, men jeg forstod ikke, hvad det var.”

Nogle gange tog Malucca og hendes mor sammen til foredrag. Malucca var som oftest den yngste med sine blot tyve år. Det var foredrag indenfor den alternative verden, hvor Malucca søgte efter svar på, hvorfor livet var så svært for hende. Hun oplevede tilstedeværelse af ånder i sin lejlighed, ånder, som hun kunne se, og skikkelser og skygger. De kravlede op i sengen til hende, og de prøvede at kvæle hende, hun kunne høre og mærke deres åndedrag, når de lå ved siden af hende.

”Allerede dengang havde jeg en forståelse af autoriteten i Jesu navn, og jeg uddrev nogle dæmoner af mig selv. Igen og igen sagde jeg: ”Forsvind satan i Jesu navn, indtil jeg kunne høre hans hånlige latter fortage sig.” Samtidig med de voldsomme oplevelser med åndsmagter og hendes søgen i det alternative, havde hun som 20-årig nogle betydningsfulde åndelige oplevelser med Jesus. De rørte hende meget.

Senere på året blev Malucca indlagt på psykiatrisk hospital for første gang med depression og psykose. På grund af sygdommen droppede hun kontakten med sin far og sine to halvsøstre. Altså mig og min søster. I første omgang fik hun diagnosen borderline, som er en personlighedsforstyrrelse. Som 25-årig blev denne diagnose slettet, og hun fik i stedet diagnosen paranoid skizofreni. Det er den mest almindelige form for skizofreni. Det er en alvorlig sygdom, som typisk er kendetegnet ved vrangforestillinger og hallucinationer. Det vil sige, at man ser eller hører ting, som ikke er der.

Ofte har man også oplevelser af at være forfulgt og ubehagelige eller truende stemmer. Indtil for cirka fem år siden oplevede Malucca ofte forfølgelsesvanvid, vrangforestillinger, tvangstanker og tvangshandlinger, hvilket ikke sker så ofte mere. Hun hører stadig stemmer og musik, som lyder, som om det kommer udefra. Indtil omkring 40-års alderen var hendes liv præget af ustabilitet med adskillige længere indlæggelser på psykiatrisk hospital.

I sin søgen blev hun optaget af numerologi. Hun har derfor skiftet navn mere end ti gange, og det navn hun har i dag har hun haft siden 2023. Men numerologien, jagten på det perfekte navn med den rette energi, var ikke svaret på hendes problemer. Undervejs tænkte hun også på Jesus, som hun havde haft nogle stærke oplevelser med. Hun havde fået flere korte, men klare syn. Hun mindes, hvordan Gud viste sig for hende.

”Da min sygdom fyldte det hele, og jeg en aften var meget ulykkelig, viste Gud sig igen for mig i et syn. Jeg stod og kiggede ud ad vinduet på regnen i mørket. Jeg så i skæret fra en lygtepæl Jesus i et billede. Det smukke og utrolige syn i klare farver af Jesus i lilla kjortel, badet i gult lys, gav mig fred indeni og forstærkede min tro. Jeg forstod nu, at Jesus ville mig og elskede mig. Til trods for synet var jeg stadig tøvende med at give mig helhjertet hen i troen på ham.” Til trods for den ustabilitet, som sygdommen skabte, tog Malucca mod til sig og opsøgte kirken.

Tilknytning til kirken

I 1996 begyndte hun at komme i en mindre frikirke, og hun var også med på menighedslejr. Hun følte ikke, at hun kunne gemme sig i den lille menighed, og hun valgte derfor at komme i en pinsekirke i København. ”Det var, da jeg stadig kunne tage af sted selv uden at skulle følges med nogen. Jeg tog toget til København, hvor jeg blev optaget i kirkens gospelkor og lærte nogen at kende.”

Hvorfor ville du gerne gemme dig?

”Jeg ville gerne være lidt anonym og kunne godt tænke mig et fællesskab, der var lidt større. Efter tre år i kirken i København blev det for tæt for mig. Min personlighed vil gerne have mennesker tæt på, men det vil min sygdom ikke. Når jeg har psykoser, kan jeg ikke have folk tæt på, det får jeg det dårligere af. I pinsekirken fandt jeg det, som jeg oplever som det rigtige. Jeg undrede mig over, at jeg stoppede med at komme der igen, men det var jo svært for mig med sygdommen, at mennesker kom tæt på.”

”Jeg gjorde dét forkert,
at jeg holdt fast i numerologien,
samtidig med at jeg troede på Jesus.
Jeg skulle have givet slip på det
og kun prioriteret Jesus.”

Det var også svært for Malucca at navigere i de forventninger, som hun tænkte, der var til hende i gospelkoret. Presset, som hun følte, medførte en forværring af hendes psykiske sygdom. Hun udviklede en spiseforstyrrelse, kombineret bulimi og anoreksi med samtidig overmotionering og oplevede et markant vægttab. ”De andre i koret blev bekymrede for mig, og det kom meget tæt på, så da jeg blev psykotisk og indlagt igen, trak jeg mig fra fællesskabet.”

Livet med Jesus i dag

Malucca Fleur tænker, at hun har spildt megen tid på numerologi, clairvoyance, krystaller og new age. Selvom hun nu er ude af numerologien, påvirker den hende stadig ind i mellem. Hun startede med det i 1998 – samme år, som hun begyndte i pinsekirken. ”Jeg gjorde dét forkert, at jeg holdt fast i numerologien, samtidig med at jeg troede på Jesus. Jeg skulle have givet slip på det og kun prioriteret Jesus.”

Malucca får ofte tydelige svar på bøn, når hun i dag lægger ting frem for Jesus. Det kan være bøn om en parkeringsplads tæt på noget, hun skal sammen med sin kontaktperson fra bostedet.
”Gud taler nogle gange med hørbare ord til mig, og der opstår jævnligt situationer, som svarer på det, jeg i enerum har talt med Gud om. Nu lytter jeg kun til kristen musik, fordi jeg har brug for den ånd, der er i den musik, altså Helligånden.”

Malucca går til kristen psykolog, hvilket hun er glad for, fordi hun også kan dele de trosmæssige overvejelser med hende. ”Min åndelige søgen er endelig forbi, jeg har nu fundet det, jeg ubevidst søgte efter. Jeg er dybt taknemmelig for den indsigt, jeg har fået i, hvad der er de rigtige og sande værdier i livet.” Hun føler sig både elsket af Jesus og nu også af mennesker, og hun elsker Jesus tilbage.

”Jeg elsker mig selv og mine medmennesker som en naturlig ting. Min tro på Jesus giver mig en større psykisk dybde og tryghed i, at der vil ske de ting, der skal ske, for Jesus har helt styr på det. Han har en god plan for mit liv.”

”Min åndelige søgen er endelig forbi,
jeg har nu fundet det, jeg ubevidst søgte efter.
Jeg er dybt taknemmelig for den indsigt,
jeg har fået i, hvad der er de rigtige
og sande værdier i livet.”

Sygdommen er der stadig

Både skizofreni og PTSD begrænser Malucca i sin udfoldelse i livet. Hun lider stadig en del af angst og har sommetider synshallucinationer. Hun lider fortsat meget af hørehallucinationer i form af lyde, stemmer og musik. Troen på Jesus giver hende et fast holdepunkt i hverdagen og en retning. Hun oplever Gud som sin åndelige far og bedste ven. Hun forsøger at holde fokus på alt det gode, han er, og det gode, som han giver. Hun oplever sig betingelsesløst elsket af Gud og føler, at han er nærværende i med- og modgang.

Hun taler dagligt med Jesus og lægger sine problemer og udfordringer over til ham og har fred i, at hun vil modtage hjælp fra ham. ”Indsigten, jeg har fået i, at alt, hvad jeg er, og alt, hvad jeg kan, kommer fra Helligånden, er en kæmpestor gave. Guds frelse og nåde er en gave. Uden Gud ville det ende galt. Jeg er så taknemmelig for at have mødt Jesus, hver dag lærer jeg ham bedre at kende.”

Malucca Fleur kommer i en frikirke, og hendes relation med Jesus føles som at komme hjem. Hun oplever, at hun bliver bygget psykisk op, når hun søger Gud, at fokus skifter for hende, så hun bemærker sine raske sider i stedet for sine syge sider.

Opfordring til lovsang og bøn

”Jeg oplever troen på Jesus stærkest, når jeg er i bøn og tilbedelse til Gud. Min erfaring er, at energiniveauet stiger, når jeg bruger tid med Jesus. Jeg blomstrer ligesom op og bliver meget begejstret, når jeg lytter til lovsang. Jeg synger med, og det føles som om lovsangen giver mig en kæmpe åndelig og mental kraft. Sådan overvinder jeg mange af mine udfordringer. Jeg føler en indre boblende kærlighed, glæde, kraft, styrke og fred – ja det er helt vildt, hvad det giver mig at lovsynge og bede til Gud dagligt.”

For et års tid siden fik Malucca tungetalens nådegave. Det skete pludseligt og uventet. En dag hvor hun som så ofte før, var i gang med at bede til Gud og manglede ord for, hvad hun ville bede om, slog hun automatisk over i tungetale, et sprog, som hun ikke kendte. ”Jeg har sidenhen fået at vide, at det sprog, jeg taler, når jeg beder i tunger, lyder som hebraisk. Jeg forstår ikke en brik af det, jeg siger, men jeg fornemmer, at det er godt og opbyggende for mig.”

”Hvis man har den mindste smule nysgerrighed på Gud eller lyst til at søge ham, synes jeg, man skal gøre det, for det kan kun gå for langsomt. Jeg foreslår, at man starter med at bede til ham eller takker ham. At man siger noget til Gud og ser, hvad der kommer af respons. Det allerbedste, jeg har prøvet, er at være sammen med Jesus,” slutter hun.