Vigtigt at tage en beslutning
Jeg tror aldrig, jeg bliver færdig med at tænke på min ”omvendelse” dengang i 1959 eller -60 på en KFUM og KFUK-lejr. Det var en skelsættende begivenhed, men var det omvendelse eller bare en vigtig beslutning?
Alle skulle omvendes
Min mor havde fortalt mig, at alle mennesker skulle omvendes. Jeg kunne ikke rigtig forstå det, for jeg troede jo allerede på Gud. Men på en lejr efter min konfirmation skete der noget vigtigt. En kammerat havde aflagt et vidnesbyrd og i ungdommelig frimodighed sagt: ”Hvis du ikke ved, at du er frelst, så er det, fordi du ikke er, og så går du direkte til Helvede.” Jeg hoppede i stolen og tænkte, at det, jeg manglede, nok var omvendelsen.
Jeg ville omvendes og det så hurtigt som muligt. Men hvordan gjorde man? Jeg spurgte en af køkkentanterne. Anna, hed hun. ”Du skal se på Jesus,” sagde hun. Og så viste hun mig en sang i ”De unges sangbog” med dette første vers: ”At tro, det er at lægge / Sig ned ved korsets fod / Og begge arme strække / Vor herre Krist imod”. Og så skete det: Jeg blev let og glad, og kunne aflægge et vidnesbyrd om, at jeg havde set på Jesus og sagt ”JA-tak” for det, som han havde gjort til frelse for mig. Jeg oplevede, at nu var det på plads mellem mig og Jesus.
Holmsborg BibelCamping
Sidste sommer deltog vi i KFUM og KFUK’s BibelCamping på Holmsborg. Jeg har ikke været tæt på KFUM og KFUK’s arbejde i mange år. Jeg var derfor spændt på, om jeg kunne genkende noget fra min ungdoms KFUM og KFUK. Det var en familielejr for alle aldersgrupper, så selvfølgelig var det ikke som en ungdomslejr i min ungdom. Der var bibeltimer, andagter, sange/salmer, gudstjeneste, forkyndende familieaften, foredrag, markedsdag, gode samtaler osv. Helt igennem en dejlig lejr.
Sideløbende var der ungdomslejr. Der blev jeg en aften bedt om at fortælle om mit liv og kald. Der var stor lydhørhed. Jeg fik også anledning til at snakke lidt med ungdomslederne. Jeg var interesseret i at få at vide, om de unge stadig skulle ”omvendes”. Det lod ikke til at være ”obligatorisk” som i gamle dage, hvad det jo heller ikke kan være. Men jeg spørger mig selv: Hjælpes de unge i vore dage til at træffe en afgørelse?
En vigtig beslutning
Når jeg tænker på mine ca. 1.000 konfirmander gennem årene som sognepræst i Esbjerg, har jeg en følelse af, at jeg ikke stærkt nok hjalp dem til at tage en beslutning om at følge Jesus. Jeg tror ikke, at de var i tvivl om, at jeg opfattede min beslutning herom som den vigtigste i mit liv – men kunne jeg have været mere bevidst om at bringe dem til en beslutning? Jeg husker en konfirmandlejr, hvor nogen omvendte sig, så det kunne mærkes.
Det var pga. nogle unge ledere, som havde gaver til at ramme teenagernes hjerter. Bag efter fik jeg en opringning fra en bekymret far. Han sagde, at han kunne bearbejde det med sin datter, men hvad med dem, hvor forældrene ikke kunne det? Det var tydeligt, at han oplevede, at hans datter havde været udsat for en form for åndeligt overgreb. For mig at se var der bare sket det, at hun var blevet let og glad, fordi hun havde truffet en beslutning om at følge Jesus – og måske havde erfaret en form for berøring af Guds Ånd.
Er det mon blevet sådan, at forkyndere og undervisere oplyser og prædiker, men ikke så meget opfordrer unge til at træffe en klar afgørelse? – Men det er der brug for. Nu om dage udsætter unge sig selv for en massiv påvirkning fra alle mulige sider og med alle mulige budskaber nærmest 24/7. Midt i dette virvar tænker jeg, at det på en klog, åben og autentisk måde fortsat er meget vigtigt klart at kalde til omvendelse eller beslutningstagning om et liv, hvor Jesus er på førstepladsen. En klar beslutning i ungdomsårene har betydning for resten af livet – og tiden derefter.
