Der findes ikke længere kirker i denne ”kristne” by
Kristne pilgrimme strømmer til den lille by Iznik i Tyrkiet og bliver budt velkommen som turister. Men for dem, der bor der, er det knap nok muligt at være kristen.
Især denne sommer kommer kristne turister i store flokke til Iznik i det nordvestlige Tyrkiet, bedre kendt for mange som byen Nikæa, hvor et meget vigtigt koncil fandt sted i den gamle kirke.
I år fejrer Iznik 1700-årsdagen for koncilet, der blev afholdt der i år 325. Det var her, den trosbekendelse, som de fleste kristne verden over har samlet sig omkring, den nikænske trosbekendelse, blev skabt. Men det betyder ikke, at byens indbyggere frit kan praktisere den tro, der udtrykkes gennem trosbekendelsen.
Ingen kristne
Iznik ligger smukt ved Izniksøen, lidt over 140 kilometer syd for metropolen Istanbul. Iznik har 44.000 indbyggere, men ingen af dem er kristne – for i praksis er det forbudt. Pilgrimme kan se ruinerne af de ti meter høje mure, der engang omgav byen, og resterne af en gammel kirkeruin, der ligger under vandet ved søens bred. De kan også besøge et romersk teater, der engang blev omdannet til en kirke, og på museet kan man se artefakter fra den tid, hvor der boede mange kristne i Iznik.
Tidligere kirke
Der er også en anden gammel bygning der, Hagia Sophia. Den var oprindeligt en kirke, men blev senere omdannet til moské. Hagia Sophia blev først en moské efter den osmanniske erobring i det 14. århundrede. Den første kirke på stedet blev bygget i det fjerde århundrede, da Nikæa-koncilet fandt sted. Den blev derefter genopbygget i det sjette århundrede. Men denne bygning kollapsede i et jordskælv i det 11. århundrede, og den bygning, der står der i dag, blev bygget på den første kirkes ruiner omkring 1065.
”… de ønsker kristne turister,
der bidrager med indkomst til landet.
Derfor har regeringen investeret kraftigt
i reklame og infrastruktur for at lokke kristne
fra hele verden til at besøge de syv kirker
i Johannes’ Åbenbaring og følge i fodsporene
på ”tyrkeren” Paulus fra Tarsus.”
Fra 1331 til 1935 fungerede bygningen som moské, men i 1935 blev den omdannet til museum. Fra 2011 og fremefter har den igen været brugt som moské, og denne overtagelse er et klart udtryk for manglen på reel religionsfrihed i dagens Tyrkiet.
Få kristne
I Tyrkiet udgør østortodokse, katolske og protestantiske kristne ifølge Christianity Today mindre end en halv procent af befolkningen; og på Open Doors’ World Watch List er Tyrkiet rangeret som nr. 45 blandt de værste lande for kristne. Open Doors mener, at landet har omkring 257.000 kristne, hvilket kun er 0,3 procent af befolkningen. De påpeger, at den stærke nationalisme i Tyrkiet i dag indebærer, at det er nødvendigt at være muslim for at kunne kalde sig en loyal tyrker. Dette lægger et enormt pres på tyrkiske kristne og gør det blandt andet meget vanskeligt at skifte religion og forlade islam.
Open Doors skriver, at folk, der konverterer til kristendommen i Tyrkiet, betaler en høj pris. De udsættes for trusler, anholdelser og fængsling, og det rapporteres, at mange mister deres job, bliver arveløse og udstødt fra deres familier. Nogle bliver endda fysisk overfaldet. Vold mod kvinder, herunder mord, er steget massivt under det nuværende politiske regime.
Kristne under pres
Officielt er Tyrkiet et sekulært land med forfatningsmæssig religionsfrihed. Men selvom kristendommen har dybe historiske rødder i landet, bliver de kristne set ned på. Selvom det ikke er juridisk forbudt at blive kristen, betragtes det som skamfuldt, og de fleste konvertitter oplever et stærkt pres fra deres nærmeste for at få dem til at ændre mening. Derudover kæmper trosretningerne med juridiske hindringer og bureaukrati, der har til formål at hindre udøvelsen af deres tro.
Nationalister, såsom præsident Recep Tayyip Erdogan, argumenterer for, at tyrkiske kristne ikke er rigtige tyrkere, men skal betragtes som interne fjender. Dette har ført til et forbud mod kristne kirker, skoler, uddannelsesinstitutioner og evangelisering. Men samtidig ønsker man kristne turister, der kan bidrage med indkomst til landet. Derfor har regeringen investeret kraftigt i reklamer og infrastruktur for at lokke kristne fra hele verden til at besøge de syv kirker i Johannes’ Åbenbaring og følge i fodsporene på “tyrkeren” Paulus fra Tarsus. De byder også kristne velkommen til at besøge de steder, hvor de tidlige kirkemøder blev afholdt – såsom i Iznik.
