Efter 40 års ægteskab: Gud er limen, der holder os sammen

Kontakten med Gitte og Flemming Sørensen opstår på en ret ualmindelig måde. Det føles som tilrettelagt af Gud, det er et svar på bøn og en velsignelse, som bringer glæde. Jeg skal til Sjælland og har brug for tre overnatninger. På Facebook spørger jeg om hjælp til at finde privat indlogering. En mand fra den kirke, jeg kommer i, kontakter først mig og derefter et par i sit netværk. Vi har aldrig mødt Flemming og Gitte, der inviterer os til at overnatte i deres hjem alle tre nætter.

Da vi ankommer, er bordet dækket som til fest med diverse lækkerier. Det er rørende og ret overvældende at blive taget imod på den måde. En gæstfrihed, som jeg ikke er vant til. Samtalen glider let, og følelsen af at være hjemme, at høre til og at høre sammen er ganske tydelig. Der er noget ved parret, deres væremåde, deres gæstfrihed, og det, vi deler med hinanden og den måde, vi taler sammen på, som giver mig lyst til at spørge, om jeg må skrive et portræt af dem til Udfordringen?

Gitte svarer: ”Hvis jeg, eller vi, kan give noget til Kristi legeme ved at gøre det, så er svaret “Ja”. Det er bare vigtigt for os, at det bliver skrevet sådan, at dem, der læser det, og som er blevet skilt, ikke føler sig fordømt.”

UMO satte fokus på seksuelt samliv

For Gitte og Flemming er det et valg at elske hinanden. Et valg som de træffer hver eneste dag. De kan godt lide at bruge tid sammen og gøre ting sammen. ”Vi har det allerbedst, når vi gør ting sammen. Selvfølgelig skal der også være plads til, at man gør noget alene, men vores ægteskab er præget at, at vi godt kan lide at bruge tid sammen og at gøre ting sammen. Vi fik hurtigt vores første barn, hvilket gjorde, at vi fra begyndelsen af ægteskabet, koncentrerede os om at blive og være familie.”

Inden parret blev gift, blev de enige om, at ordet skilsmisse aldrig skulle bringes på banen. Flemming fortæller: ”Vi har været rygende uenige, men vi har holdt aftalen om, ikke at bringe skilsmisse på banen. Vi er begge meget temperamentsfulde,” siger Flemming. ”Ja, det giver nogle slag en gang imellem,” supplerer Gitte og fortsætter: “Vi bider nogle gange lidt ad hinanden. Det sker også, når vi er sammen med de venner, som vi kender bedst, og som kender os bedst. Vi bliver nogle gange mere direkte overfor hinanden.”

Gitte beskriver ægteskabet som et arbejdsfællesskab og et hverdagsfællesskab. De er opmærksomme på, hvilket, eller hvilke kærlighedssprog den anden har, og forsøger at møde den anden på det foretrukne kærlighedssprog. Ifølge Gary Chapmann er der fem kærlighedssprog. Et kærlighedssprog er måden, man giver og modtager kærlighed på. De fem forskellige kærlighedssprog er anerkendende ord, tid til hinanden, tjenester, fysisk berøring og gaver. Gitte føler sig mest elsket, når man gør tjenester for hende, mens Flemming føler sig mest elsket, når han får fysisk berøring.

Flemming fortæller, at det seksuelle også er en meget væsentlig del af at få ægteskabet til at fungere. ”Det seksuelle samliv mellem ægtefolk er jo noget, Gud har givet. Så der er noget virkelig smukt i det.” Som unge kom de blandt andet i Ungdom Med Opgave (UMO), der er en verdensomspændende kristen organisation, der udruster i særdeleshed unge kristne i troen på Jesus. Visionen er at kende Gud og at gøre ham kendt. (På engelsk Youth With A Mission/YWAM.)

UMO startede en base i Danmark som det andet land i Europa i 1972. Mange kristne har deltaget på en DTS, som er en discipeltræningsskole i missionsorganisationen. Gitte og Flemming oplevede, at det seksuelle blev italesat i UMO som en naturlig del af ægteskabet. Det var betydningsfuldt at tale om det seksuelle samliv. ”Sex handler om at være intim med sin ægtefælle. Det kan ændre form og struktur over tid, men vi har forsøgt at møde hinanden i det,” siger de.

Forbøn for hinanden og for ægteskabet

Som par og ægtepar kan man også ære Gud gennem bøn og forbøn for hinanden og for andre. Flemming fortæller, at nok især Gitte er rigtig god til at tage initiativ til, at de beder sammen. Nogle gange er det bøn for hinanden, andre gange beder de for kollegaer, familie, bekendte eller for andre kristne. ”Nogle aftener ligger vi i sengen og beder sammen,” siger Flemming og fortsætter: ”Det giver noget ro og styrke. Ligesom de morgener, hvor vi læser i Bibelen sammen, også giver os noget godt at starte dagen sammen om.”

Gitte supplerer: ”Gud er limen i vores ægteskab, som holder os sammen. Forbøn for andre er også en del af vores tjeneste sammen.” De seneste år er forbøn også noget, som Flemming har brugt i sin måde at fortælle om sin tro på. Til sine ikke-kristne kollegaer, siger han indimellem noget i retning at: ”Vi vil bede for jer”. Han oplever ofte, at det berører mennesker at høre, at nogen vil bede for dem. Han fornemmer, at de fleste, hvis ikke alle, reagerer positivt på dette. Når parret beder kontinuerligt for mennesker, oplever de som regel, at dem, de beder for, får det bedre.

”Vi beder dagligt, nogle gange sammen og nogle gange hver for sig, og så har vi en bedeliste i Bibelen med ugedage og med navne på dem og det, som vi sammen har besluttet at bede for.”

Uoverensstemmelser og skænderier

Hvis I har haft et skænderi, beder I så også for hinanden?

Næsten i kor og tæt på helt synkront svarer Gitte og Flemming: ”Vi er begge to ret dumstædige. Vi kan blive bedre til at være indfølende i forhold til hinanden, når vi er trætte og udkørte.” En helt almindelig hverdagssituation, som, de mener, de kan blive bedre til at navigere i, er, når de efter arbejde kommer hjem, og den ene gerne vil dele noget med den anden. Noget, hvor man egentlig bare gerne vil lyttes til, uden at den anden kommer med sine vinkler, overvejelser eller meninger om det. I sådanne situationer har de begge lettere ved at give deres indspark i stedet for at lytte uden at kommentere. Denne dynamik kan give irritationer og frustrationer hos dem begge.

Når de får negative tanker om hinanden, går de forskelligt til værks for at komme tankerne til livs. Gitte går til de disse tanker som åndelige angreb på deres ægteskab. Med årene er hun blevet lynhurtig til at opfange, når Satan med sine åndsmagter forsøger at skabe splittelse i ægteskabet. På den måde vender hun sin vrede mod den onde og gør brug af den autoritet, hun har i Kristus.
Flemming kan gå mere ind i sig selv med de negative tanker, men han holder sig heller ikke tilbage med at sige noget, hvis der er noget, han er utilfreds med.

”Men måden jeg siger det på, når jeg er utilfreds, er ikke altid så konstruktiv. Det kommer nogle gange ud som sådan lidt ikke-konstruktive kommentarer, men selvom jeg er frustreret over en situation, vi har haft, beder jeg stadig for Gitte.” Gitte fortæller: ”Jeg beder Gud om hjælp til være mere, som Gud ønsker, jeg skal være. Når der er noget, jeg skal undskylde for, bliver Helligånden ved med at prikke til mig.”

”Jeg beder Gud om hjælp til at være mere,
som Gud ønsker, jeg skal være. Når der er noget,
jeg skal undskylde for, bliver Helligånden
ved med at prikke til mig.”

– Gitte Britt Sørensen

Flemming og Gitte er enige om, at det er et godt princip at få gjort rent bord, inden man skal sove, så man ikke falder i søvn med en konflikt eller står op til en uløst konflikt.
“Selvom vi er enige om det, er det ikke altid lykkedes for os. Det kunne vi godt blive bedre til.”

Sammenligning er gift for ægteskabet

De har i dag fire voksne børn, svigerbørn og snart syv børnebørn, hvilket de er taknemmelige for. Noget af det, som gennem årene har skabt afstand mellem dem, er sammenligning. Hvis den ene eller den anden begynder at sammenligne deres ægteskab med andre ægtepar og ægteskaber. For i praksis betyder det, at man får fokus på hinandens mangler i stedet for hinandens kvaliteter. De fortæller, at sammenligning er gift for et ægteskab; det er hverken godt, rimeligt eller sundt.

Da børnene var små, valgte parret, at Gitte gik hjemme, så hun udsatte tanken om at få uddannelse og job for på den måde at sætte Flemming fri til sit arbejde som politibetjent. Det fungerede godt for dem og gav ro på hjemmefronten. Også da Flemming var udsendt i et halvt år, havde Gitte styr på børn og hjem. Flemming mindes, at det var en speciel oplevelse at komme hjem igen, fordi familien fungerede upåklageligt uden ham. “Det tog lidt tid, inden vi kom ind i de gode rytmer sammen igen,” siger han smilende og fortsætter: “Men det gav noget helt unikt på andre fronter.”

Gitte tog senere uddannelsen som folkeskolelærer og arbejder i dag på en kristen friskole, hvor hun bl.a. underviser i dansk og billedkunst. En af de måder, som Flemming sætter pris på Gitte på, er ved at være opmærksom på, at tale godt og positivt om hende til andre, når hun ikke er til stede. ”Det styrker min kærlighed til Gitte, når jeg roser hende og siger, at hun er en god hustru, at hun er virkelig god til sit arbejde, og at hun altid har klaret det herhjemme supergodt.”

De plejer ægteskabet og værner om det

I den seneste tid har Flemming bøvlet med nogle helbredsmæssige ting. Gitte og Flemming har oplevet, at netop dette har hjulpet dem med at stille mere skarpt på, hvor glade de er for hinanden. De er også blevet opmærksomme på, at de ting, som de frustreres over ved den anden på mange måder, er små og ligegyldige i forhold til tanken om, hvis de ikke havde hinanden.
“Vi må bare arbejde på aldrig at tage hinanden for givet,” siger de.

Gitte har en artikel fra Udfordringen, som blev skrevet lige inden, de blev gift for 40 år siden med overskriften: ”Gitte vil have sit samliv godkendt af Gud.” Flemming fortæller, at artiklen dengang var blevet hængt op på opslagstavlen på Politiskolen, som han gik på. Han fandt aldrig ud af, hvem der havde hængt dem der. Flemming og Gitte har formået med Guds nåde og hjælp, at passe på deres ægteskab, at pleje det og at tage sig af det. Der synes at være en tankevækkende parallel mellem måden, de behandler deres ægteskab på og den striktrøje, som Gitte strikkede til sin mand for 40 år siden. Den er også stadig i god behold. De har begge brugt den og passet godt på den. Da jeg spørger Flemming, hvorfor han stadig har den, svarer han prompte:

”Den har jo betydning for mig, fordi Gitte har strikket den.”