Fra Nikæa til Viborg: 1.700 år gammel bekendelse bygger bro i pinsen

Typisk kalder man pinsen for ‘kirkens fødselsdag’, men pinsen i den danske folkekirke markerer i år også et 1.700-års jubilæum. Her fejres det nemlig, at det i år er 1.700 år siden, man ved Kirkemødet i Nikæa i år 325 formulerede den eneste trosbekendelse, som deles af næsten alle kirker i verden.

I Danmark fejres jubilæet blandt andet ved, at alle landets biskopper prædiker i domkirkerne pinsedag og sammen med menigheden fremsiger ‘Nikæum’, som trosbekendelsen fra Nikæa også kaldes. Det gælder også i Viborg, hvor biskop Henrik Stubkjær pinsedag vil stå på prædikestolen.

”Der er mere, der samler os, end splitter os”

Henrik Stubkjær forklarer, at Kirkemødet i Nikæa markerede et vendepunkt i den tidlige og ret splittede kristne kirke. Her blev biskopper fra hele Romerriget således i år 325 for første gang enige om et fælles trosgrundlag. Selvom kirken senere i kirkehistorien fordelte sig i for eksempel ortodokse, katolikker og protestanter – som det også er tilfældet i dag – forenes man stadig om den 1.700 år gamle bekendelse.

For biskoppen i Viborg har den nikænske trosbekendelse særligt fået ny aktualitet i takt med, at der er kommet flere ortodokse kristne til Danmark. Mange af dem er de ukrainske flygtninge, som Viborg Stift har modtaget flere af end andre stifter i landet. ”Netop på grund af de mange ukrainske flygtninge synes jeg, det er vigtigt, at vi som majoritetskirke imødekommer dem ved at trække trosbekendelsen fra Nikæa frem og markere, at på trods af den splittelse, der er opstået gennem kirkehistorien, så kan vi godt mødes om en gudstjeneste. Der er mere, der samler os, end der splitter os,” siger han.

Udover fejringen i domkirken opfordrer Henrik Stubkjær således også de øvrige præster i Viborg Stift til at markere 1.700-års jubilæet ved at indbyde ukrainere og andre ortodokse kristne til gudstjenester i stiftets kirker.

Vigtigt at arbejde for større accept af hinanden

I tillæg til sit virke som biskop har Henrik Stubkjær siden 2023 også været præsident for Det Lutherske Verdensforbund. Forbundet favner 140 lutherske kirker i 79 lande, som tilsammen tæller cirka 69 millioner lutheranere. Også her er enhed i mangfoldighed i fokus. ”Vi arbejder i det Lutherske Verdensforbund på at skabe en større forståelse for hinanden, på trods af at vi kommer fra forskellige kirker. Det tror jeg er med til at modne en større åbenhed og accept overfor hinanden som kirker.”

”Det er noget, der er vigtigt at arbejde for i en tid, hvor der rundt om i verden er en tendens til, at lande lukker sig om sig selv,” påpeger biskoppen. ”Politisk ser vi lige nu en større national ekstremisme flere steder – som for eksempel i USA, hvor Donald Trump har vendt ryggen til den øvrige verden. Derfor er det vigtigt at arbejde for, at religionerne kan være med til at holde dialogen åben mellem os”, mener Henrik Stubkjær.

Fælles Trosbekendelse i Danmark

På spørgsmålet om, hvorfor den nikænske trosbekendelse – trods sin samlende funktion – sjældent benyttes i folkekirken, påpeger Henrik Stubkjær, at det også er betydningsfuldt at kunne afsige en trosbekendelse, de fleste danskere er fortrolig med. Han forklarer, at der i folkekirken findes tre trosbekendelser: Den athanasianske trosbekendelse, den nikænske trosbekendelse og den apostolske trosbekendelse.

Årsagen til, at man i Danmark primært kender den apostolske trosbekendelse – som er den, man lærer til konfirmationsforberedelse – skyldes, at Grundtvig var meget glad for lige netop den bekendelse.

”Jeg ville være ked af, hvis vi glemte den apostolske, fordi vi begyndte at bruge flere forskellige trosbekendelser herhjemme. Konfirmanderne kan den apostolske, fordi den er enkel og ikke så lang, men jeg synes, det er fint at hive den nikænske trosbekendelse frem til særlige lejligheder, fordi den er en del af vores trosgrundlag. Det er den, vi har tilfælles med alle de andre kirker, og jeg glæder mig meget til at bruge den pinsedag,” siger han.

Fakta om Kirkemødet i Nikæa:

• Kristendommen var i de første 300 år meget fragmenteret. Derfor mødtes flere end 250 biskopper i år 325 til et kirkemøde i Nikæa i Bithynien i det nuværende Tyrkiet.

• Kirkemødet var sammenkaldt af den romerske kejser Konstantin blandt andet med det formål at definere Jesu natur som både Gud og menneske.

• Mødet blev skelsættende, fordi det forenede de kristne i en fælles trosbekendelse, som stadig gælder for både protestanter, katolikker og ortodokse kristne her 1.700 år senere.

• Den Danske Folkekirke benytter også bekendelsen, dog i en revideret version fra år 381 (kaldet den nikæno-konstantinopolitanske bekendelse) – også kendt som ’nikænum’.

• 1.700-året bliver markeret, ved at alle danske biskopper prædiker i landets domkirker pinsedag, hvor den nikænske trosbekendelse vil indgå i gudstjenesten.

• Ligeledes har biskopperne sendt en opfordring til præsterne i folkekirken om at gøre det samme ved årets pinsegudstjeneste.

• Biskop Henrik Stubkjær er således prædikant ved pinsegudstjenesten i Viborg Domkirke søndag den 8. juni 2025, hvor ’nikænum’ bliver central.