Iran: Konvertitkristne idømmes 10 års fængsel for ”zionistiske overbevisninger”

Allerede før starten af den igangværende krig med Israel blev Mehdi Rahimi (49) og Kia Nourinia (55) i april dømt in absentia og kendt skyldige i henhold til straffelovens § 500 for ”propagandaaktiviteter for afvigende kristne zionistiske overbevisninger, der er i modstrid med den islamiske republik Irans system”.

De to konvertitter blev hver idømt 10 års fængsel. De blev også dømt i henhold til artikel 22 og 24 for ”smugling af forbudte varer”, for hvilket de fik to års fængsel og en bøde. Det oplyser Dansk Europamissions samarbejdspartner Middle East Concern. Iranske efterretningsagenter ransagede konvertitternes hjem i november 2024 og fandt flere bibler. Mehdi var uden for landet, da razziaen fandt sted. Kia flygtede fra Iran kort efter.

De to mænd blev også idømt 15 års fratagelse af sociale rettigheder og en bøde på mere end 6.500 kroner hver. De skulle også betale retten 10 gange værdien af de bibler, der blev fundet i deres besiddelse.

 Laleh blev løsladt

Laleh Saati (46) blev løsladt fra Evin-fængslet den 31. maj efter at have afsonet mere end 15 måneder af en toårig fængselsstraf for ”at have handlet imod national sikkerhed ved at have kontakt med ’zionistiske’ kristne organisationer”. Hun fik også et toårigt rejseforbud. Det forlyder, at hendes løsladelse var betinget af, at hun undgik kontakt med medier og kristne organisationer uden for Iran.

Laleh havde søgt asyl i Malaysia, men vendte tilbage til Iran i 2017 for at blive genforenet med sine gamle forældre. Hun var også blevet frustreret over de malaysiske myndigheders lange sagsbehandlingstid af hendes asylansøgning.  Den 13. februar 2024 blev Laleh arresteret i sin fars hjem i Teheran. Hun blev udsat for intensiv afhøring i tre uger. Fotos og videoer af hendes dåb og kristne aktiviteter i Malaysia blev brugt som beviser mod hende.

Den 16. marts 2024 blev hun stillet for dommer Iman Afshari ved afdeling 26 af Teherans revolutionære domstol og dømt. I fængslet blev Laleh nægtet lægehjælp, og der er bekymring for hendes mentale helbred og velbefindende.

Krigen med Israel

Udfordringen har spurgt Samuel Nymann Eriksen, hvad den igangværende krig med Israel betyder for de kristne og især de konvertitkristne i Iran.

”Det er ikke muligt at sige noget generelt om, hvad konvertitkristne i Iran mener om Israels angreb. For det første må vi ikke risikere at spænde konvertitkristne for en politisk dagsorden, og for det andet kan der være meget forskellige politiske holdninger blandt dem. Man kan finde nogle konvertitkristne, som har blandede følelser i denne tid. På den ene side ønsker nogle, at regimet falder, men på den anden side må de navigere i, at deres land bliver bombet og deres familie og venner er i fare. Om end Israel ikke går efter civile mål, er der under krig altid en vis risiko for civile, og i denne situation må vi bede om, at kristne i Iran ikke blot selv må få trøst, fred og styrke, men også kunne være til trøst og opmuntring for deres landsmænd.”

Er de konvertitkristne nu i større fare for at blive interneret som ”kristne zionister?

”Når kristne hidtil er blevet dømt for kontakt til kristne zionistiske organisationer, er det ikke, fordi de nødvendigvis har haft kontakt til det, man typisk vil opfatte som zionistiske organisationer, der støtter staten Israel. Den reelle grund til dommene er, at konvertitkristne anses for frafaldne og har været ledere og/eller aktive i undergrundskirken. Eksempelvis er den netop løsladte Laleh Saati dømt for kontakt til en zionistisk organisation, men den organisation hun er tilknyttet, er slet ikke zionistisk eller noget, der nærmer sig det. Men hvis konvertitkristne netop under de aktuelle angreb støtter Israel, løber de naturligvis en større risiko end før. Men omvendt er situationen også flydende nu, hvor myndighedsbygninger bombes, så spørgsmålet er, om myndighederne ikke har hænderne fulde,” forklarer Samuel Nymann Eriksen.

Befolkningen vender præstestyret ryggen

Før den igangværende krig mødtes Dansk Europamissions generalsekretær med ledere fra undergrundskirken i Iran. Han fortæller:

”Risikoen for fængselsstraffe viser, at forfølgelse er en del af hverdagen for iranske konvertitkristne, men det til trods er der søgen efter den kristne tro i Iran. En af dem jeg mødte, fortalte: ”Folk i Iran ser islamiske gejstlige som farisæere”. Flere i Iran elsker Jesus, og der er eksempler på, at selv muslimer kan have et kors om halsen og i bilen. De kan have et billede af den sidste nadver i deres hjem. De kan elske og respektere Jesus, men de har brug for at høre, hvem Jesus virkelig er. Hvad historien bag korset virkelig er.’”

”Flere i Iran elsker Jesus, og der er eksempler på
at selv muslimer kan have et kors om halsen og i bilen.
De kan have et billede af den sidste nadver i deres hjem.
De kan elske og respektere Jesus, men de har brug for
at høre, hvem Jesus virkelig er. Hvad historien
bag korset virkelig er.”

Samuel Nymann Eriksen

Samuel Nymann Eriksen forklarer: ”Det er bemærkelsesværdigt, da Iran er et teokrati. Hvor overvejende muslimske lande som Pakistan og Saudi Arabien i deres lovgivninger nok henter inspirationer fra sharia, er de dog stadig ledet af henholdsvis en præsident eller en monark. Men Iran er ledet af gejstlige. Og når landet bliver ledet i islams navn, og befolkningen derfor oplever begrænsninger i sin frihed, bliver dens frustration rettet mod islam. Præstestyrets politik virker dermed stik imod hensigten. Ved at indføre regler på alle livets områder bliver der skabt en modreaktion og mange iranere søger alternativer, bl.a. i den kristne tro og ateisme.”

Nyere forskning bekræfter, at det iranske regime ikke fuldt ud har befolkningen med sig. Det hollandske meningsmålingsinstitut Gamaan gennemførte en kvantitativ undersøgelse af iranernes holdning til religion. Meningsmålingen indikerer, at 1,5 procent af befolkningen identificerer sig som kristne, svarende til 1,2 millioner. Undersøgelsen indikerede også, at 8,8 % og 5,8 % af befolkningen identificerede sig som henholdsvis ateister og agnostikere.

Undersøgelsen indikerede også, at 59,5 % af befolkningen ikke beder, mens 27,4 % beder fem gange om dagen. Derudover udtalte en højtstående iransk lærd, Mohammad Abolghassem Doulabi, i 2023 ifølge Radio Free Europe, at 50.000 ud af 75.000 moskeer er blevet lukket grundet faldende fremmøde. Også politisk ønsker befolkningen forandring. Jævnligt er flere tusinder gået på gaden i protest mod præstestyret, senest under sloganet ’Kvinder, Liv, Frihed’. Disse protester har lydt siden den 22-årige kvinde, Mahsa Amini, i 2022 mistede livet i politiets varetægt.