Kan man bekende sig til Kristus og blive i sin gamle religion?

Mission har gennem tiden ændret karakter, metode og modtager. I bogen ”Moderne Jesus-bevægelser” indleder Mogens S. Mogensen med en ultrakort gennemgang af missionshistorien, hvor han påpeger, at mission op til omkring Reformationen ikke var møntet på enkeltpersoner, men på familier, grupper, stammer og klaner. Efter Reformationen og især under pietismen gjaldt det derimod om den enkeltes personlige omvendelse. Det nye fra slutningen af 1900-tallet og især i dag – og det, som er emnet i denne bog – er imidlertid tanken om, at man kan bekende sig til Kristus, men stadig forblive jøde, muslim, hindu eller buddhist og uden at kalde sig kristen. Dette kaldes Insider movements.

Efter en indledende forklaring af begrebet helliger Mogens S. Mogensen et kapitel til hver af de nævnte verdensreligioner og Jesus-bevægelserne indenfor disse. Hvert af disse kapitler indledes med, hvordan og hvornår disse insider movements er opstået i de forskellige religioner. Derefter gennemgås det, hvordan det rent konkret er kommet til udtryk i forskellige lande. Efter en kort opsummering ses der på, hvilke argumenter der har været og er mod forsøgene på at integrere kristentro i den pågældende religion.

Jesus-bevægelser i de fire verdensreligioner

Den første gennemgang er Jesus-bevægelserne i jødedommen: Jøder, der er Kristustroende, men ikke betegner sig selv som kristne, men som messianske jøder. Her er det tydeligt, at der er en sammenhæng mellem jødedom og kristendom, der ser ud til at gøre en sådan insider movement både mulig og forsvarlig. Her er dog også flere betænkeligheder, bl.a. hvilken rolle loven skal have, da Kristus jo er opfyldelsen af loven.

Når det kommer til islam, bliver problemerne straks større. I gennemgangen af Jesus-bevægelserne i islam er der flere gribende beretninger om personer, der har mødt Jesus og er kommet til tro på ham. Men i følge én af disse, en syrer, er ”det næsten umuligt at adskille islam fra arabisk kultur” (s. 62). Derfor vælger han og mange med ham at forblive muslimer, samtidig med at de fleste lader sig døbe og begynder at læse i Bibelen.

Anken er imidlertid bl.a., at de opfatter Allah og den kristne Gud som værende én og den samme, at de stadig læser i Koranen og regner den for en hellig bog – og ikke mindst, at de nok tror på Jesus som frelser og herre, men ikke vover at kalde ham Guds Søn eller tale om Treenigheden.

Når det kommer til Jesus-troende hinduer og buddhister synes problemerne at blive større. Forfatteren understreger, at baggrunden fx for, at mange indere forbliver i deres religion, når de kommer til tro på Jesus, er, at lovgivning udelukker dem fra samfundet bl.a. økonomisk, når de bliver kristne, så ”det problem, disse Jesus-troende hinduer står i, [er] ikke teologisk, men sociologisk” (s. 110). Derfor er der mange, der ikke lader sig døbe. Deres Jesus-tro ligger tæt op ad traditionel kristendom. Men Jesus sættes ind i hinduistisk sammenhæng, hvor man har én foretrukken gud, der så hos disse Jesus-troende er Jesus.

Objektiv og tankevækkende gennemgang

”Moderne Jesus-bevægelserne” er en objektiv gennemgang af de forskellige Jesus-bevægelser. Den forsøger at forstå, hvorfor Jesus-troende fra andre religioner vælger at forblive i deres religion, og hvordan det kan være en vej til at nå flere med evangeliet. Samtidig inddrager den en række teologers kritik af Insider movements, hvor den helt åbenlyse er, at der let bliver tale om synkretisme.

Bogen sætter gang i mange overvejelser – også om, hvordan vi kan møde folk fra andre religioner, så de ikke føler sig fremmedgjorte.

Mogens S. Mogensen:
Moderne Jesus-bevægelser
254 sider. 200 kr.
Dansk Missionråds Forlag