Kunstig intelligens dur ikke til prædikener

Jeg blev rystet, da KD skrev, at præsteforeningen havde udviklet et digitalt værktøj der kan skrive taler til begravelser og gudstjenester – og det var ikke 1. april. Forhåbentlig vil ingen bruge dette værktøj.

Hvad siger bibelteksten dig selv?

Jeg var engang på et prædike-kursus arrangeret fra officiel folkekirkelig side. Vi blev sat til først og fremmest at bruge en halv time til egen refleksion: Hvad siger teksten dig selv? Derefter skulle vi tænke på menigheden, tilhørerne: Hvad har de har brug for at høre? Derefter var der en forberedelsesproces, som jeg ikke helt kan huske, men det, som sidder tilbage i min hukommelse, er opgaven, vi blev stillet over for:

Find ud af, hvad du vil sige i din prædiken! Og sig det for dig selv i dit indre! Evt. ved hjælp af ”mindmap”. Det var noget med et hovedpunkt og så forskellige vinkler, delemner, historier, vidnesbyrd rundt om dette hovedpunkt. Det var for at undgå,at præsten skriver sig til ”klarhed” – som måske ikke ville blive klarhed for tilhørerne. Jeg husker tydeligt opfordringen: Find ud af, hvad du vil sige – og sig det!

Indlevelse i gamle prædikener eller robot-fremstillede prædikener er svær

Jeg har genbrugt gamle prædikener. Især forkyndelsesdelen i bryllupstaler og begravelsestaler. Engang takkede et brudepar efterfølgende for den meget personlige tale … sandheden var, at jeg kunne den udenad og kiggede på parret hele tiden. Derved blev talen personlig … og selvfølgelig også, fordi den indeholdt noget, som var aktuelt i den situation, de stod i. Som by-præst oplevede jeg, at menigheden var ny hver gang ved begravelser og bryllupper – og som regel med et flertal af ikke kirkevante. Jeg følte, at det grundlæggende kristne evangelium skulle forkyndes hver gang. Men til søndagsgudstjenesternes prædikener har jeg oplevet, at genbrug er en rigtig dårlig ting. Det tager lang tid at tilrette og genindleve sig i en gammel prædiken. Og tænk så, hvis jeg skulle til at tilrette og indleve mig i en prædiken formuleret af en robot. Og hvordan skulle jeg blive fri af manuskriptet. Det er virkelig svært, hvis man ikke har været igennem processen fra: Hvad siger teksten til dig selv?

Det vigtigste for en god prædiken er autenticitet

Jeg har holdt mange prædikener i Danmark og Bangladesh. Det var lettest i Bangladesh, hvor menigheden talte med. Ofte måtte jeg stå tidligt op søndag morgen og forberede mig i hast. Efter bøn om Guds velsignelse og åndens vejledning skrev jeg nogle notater under disse tre punkter: 1) Hvad står der i bibelteksten til i dag? 2) Hvad fortæller den om Gud? 3) Hvad skal vi tage ved lære af i vores personlige liv? – Mit eget og tilhørernes.

Jeg tror, de 3 spørgsmål kan bruges overalt i verden som skabelon for autentiske prædikener. At bruge en færdig prædiken fra en robot er en hån både mod Gud og menigheden, som man skal prædike til. Og faktisk tror jeg ikke, der er nogen, som kan få sig selv til at gøre det.

AI-fri zone

Jeg vil for min part love én ting: Mine klummer her i Udfordringen vil aldrig blive fremstillet ved hjælp af AI (artificial intelligence=kunstig intelligens). Jeg stopper inden det bliver nødvendigt. Kun vil jeg bruge stavekontrol – det har altid været en stor hjælp for mig. Jeg vil heller ikke falde for fristelsen til at lade mine tekster bearbejdes, så de lyder mere venlige, intelligente, lutherske eller hvilke andre valgmulighederne, AI-programmer kan tilbyde.

Mine klummer vil være AI-fri zone. Og det samme håber jeg for al kristen litteratur og formidling – ja og forkyndelse ved gudstjenester og kristne møder. For at menigheden ikke skal være i tvivl, kan man sætte et skilt op i forhallen/våbenhuset sammen med skiltene ”Teleslynge”, ”Fotografering efter aftale” og ”Grøn kirke”. På det nye skilt skal der stå ”Autentisk forkyndelse. AI-fri zone”.