Munke frygter fordrivelse fra verdens ældste beboede kloster

En egyptisk domstol har for nylig afgjort, at de ca. 20 munke, der bor i Katarinaklosteret på Sinai-bjerget, skal fratages ejerskabet. De kan dog bibeholde en begrænset brugsret af det ældgamle græsk-ortodokse kloster, som også er UNESCO-verdensarv.

Kendelsen har vakt harme både blandt politiske og kirkelige ledere, skriver den britiske avis Church Times. Klosteret blev bygget af den byzantinske kejser Justinian I mellem 548 og 565 e.Kr., og det regnes som verdens ældste kontinuerligt fungerende kristne kloster. Det UNESCO-beskyttede kloster ligger i den sydlige del af Sinai-halvøen. Men allerede 200 år før klosteret blev bygget, har der boet munke ved foden af bjerget, fordi det ifølge traditionen var her, Gud gav loven til Moses.

Gammel retssag

Retssagen, der blev indledt for mere end et årti siden, kulminerede den 28. maj med en kendelse fra Ismailia Appeldomstol. Rapporter fra græske medier antydede oprindeligt, at kendelsen kunne resultere i konfiskation af ejendommen, udsættelse af munkene og omdannelse af visse områder til et museum. Nu oplyser de egyptiske myndigheder dog, at domstolsafgørelsen beskytter ejerskabet og den græske karakter af Sinai-klosteret, ligesom de afviser rygterne om konfiskation.

”Den Arabiske Republik Egyptens præsidentskab gentager sit fulde engagement i at bevare Sankt Katarinas Klosters unikke og hellige religiøse status og forhindre dens krænkelse,” hedder det i en regeringserklæring. ”Præsidentskabet bekræfter, at den nylige domstolsafgørelse konsoliderer denne status og stemmer overens med de punkter, som præsident El-Sisi understregede under sit nylige besøg i Athen den 7. maj.”

I Athen granskes denne kendelse, men ifølge Egyptens udenrigsministerium stadfæster den munkenes fortsatte ret til at bruge de omkringliggende områder og få adgang til de religiøse og arkæologiske steder. Retten præciserede dog, at visse fjerntliggende områder inden for nærliggende naturreservater manglede dokumentation for ejerskab og derfor blev betragtet som statens ejendom.

Kirkeledere reagerer på ”alvorlige prøvelser”

I en erklæring i Orthodox Times udtrykte primaten for den ortodokse kirke i Grækenland, Ieronymos II af Athen, alvorlig bekymring over situationen og sagde, at klosteret ”nu går ind i en periode med alvorlige prøvelser (…) Jeg vil ikke tro – og jeg kan ikke tro – at hellenismen og ortodoksien i dag oplever endnu et historisk fald. Vi kan ikke tillade, at dette sker.” Beslutningen medførte også reaktioner fra det økumeniske patriarkat, patriarken af ​​Alexandria, den græsk-ortodokse ærkebiskop af Amerika og patriarkatet i Jerusalem, som klosteret formelt hører under.

Den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis har i et telefonopkald udtrykt sin forventning om, at Egypten ville holde de løfter, som præsident Abdel el-Sisi gav under sit besøg i Athen i begyndelsen af ​​maj, om at han ikke ville blande sig i eller ændre klosterets status.

Lukker portene og hengir sig til bøn

Munkene, der frygter for fremtiden, lukkede spontant klosterportene, da nyheden kom ud, så de kunne bede uforstyrret. De frygter, at rettens afgørelse vil hindre eller svække den 1.700 år gamle kristne tilstedeværelse på stedet. ”Dette er et hårdt slag for os. Vi risikerer at blive gæster i vores eget hjem,” sagde ærkebiskop Damianos af Sinai ifølge den græske avis Proto Thema.