Pinsen handler om at være Guds folk

I Israel er pinsen (shavuot) både en høstfest og en fest for modtagelsen af Toraen, Guds hellige lov, ved Si-naibjerget. Shavuot falder, ligesom den kristne pinse, 50 dage efter påsken (pesach), hvor jøderne fejrer udfrielsen fra Egypten.

Shavuot er en af de tre påbudte valfartsfester i den jødiske kalender. Ud over at markere årets første kornhøst fejres lovgivningen ved Sinaibjerget, hvor Gud åbenbarede Toraen for Moses. Loven blev givet syv uger efter, at Gud (under pesach-fejringen) havde udfriet israelitterne fra slaveriet i Egypten. Ved Sinaibjerget lovede Gud, at han ville udvælge israelitterne som sit hellige folk, hvis de adlød hans bud. Disse bud og Guds løfte findes i Toraen, eller Mosebøgerne, som derfor fejres under den jødiske pinse.

I det moderne Israel fejres pinsen med ostekage og blintzes (pandekager), fortæller Jan Holm Mortensen i bogen Jesus og de jødiske fester. Ved synagogegudstjenesten læses teksten fra Ruths Bog, hvor hvedehøsten spiller en central rolle. Bogen handler om den unge moabitiske enke, Ruth, der følger sin svigermor tilbage til hjembyen Betlehem. Ruth anses som en god konvertit til jødedommen, fordi hun valgte at følge både sin svigermor og dennes jødiske tro efter Toraens forskrifter.

Ruth erklærer meget bestemt denne hensigt med ordene: ”Hvor du går hen, vil jeg gå med. Dit hjem skal være mit hjem, dit folk skal være mit folk, og din Gud skal være min Gud. Og når jeg engang dør, vil jeg begraves ved din side. Må Herren straffe mig, hvis jeg tillader noget andet end døden at skille os!” (Ruth 1, 16-17)

Jødisk pinsefejring

Mens teksten fra Ruths Bog har sammenhæng med hvedehøsten, kan det med ostekagen hænge sammen med lovgivningen ved Sinai. For Guds ord er nærende og sødt som mælk og honning, antyder Jan Mortensen med henvisning til Højs. 4,11. ”I børnehaver, skoler og kibbutzer fejres Shavuot som en festlig høstfest med processioner, kædedans og fremvisning af årets høst – ud over det allerede nævnte festbord med mælk og honning.” (Jesus og de jødiske fester, side 141.)

Nogle særligt fromme jøder fejrer Toraen ved at studere Mosebøgerne natten før shavuot, ligesom der har været tradition for at afslutte unge jøders konfirmationsundervisning til pinse.

Hele verden i Jerusalem

Den første kristne pinse foregik under shavuot. Disciplene var blevet fyldt med Helligåndens kraft under den første pinse efter Jesu død og opstandelse. Mens jøder og proselytter fra mange forskellige lande var samlet i Jerusalem, hørte de til deres store overraskelse, at disciplene talte på deres forskellige modersmål. Disse mennesker nævner selv, hvor mange forskellige steder, de kom fra:

”Vi partere, medere og elamitter, vi, der bor i Mesopotamien, Judæa, Kappadokien, Pontus, provinsen Asien, Frygien, Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi, der kommer fra Rom, både jøder og grækere, der har sluttet sig til jødedommen, vi kretere og arabere…”(ApG. 2,9-11)

Tilgivelse for alle ved troen på Jesus Messias

Apostlen Peter talte derefter om Jesus, så det ramte tilhørerne lige i hjertet, og de spurgte: ”Hvad skal vi dog gøre?” ”Peter svarede: ”Vend om fra jeres oprør mod Gud, og bliv døbt hver især til at tilhøre Jesus Messias, så jeres synder kan blive tilgivet. Så vil I modtage Helligånden som gave, for løftet om Helligånden gælder både jer og jeres efterkommere – ja, alle dem, som Herren, vores Gud, vil kalde på fra både nær og fjern.” (ApG. 2, 38-39)