Sigurd Barrett giver Gud æren for sin succes

”Jeg er kristen, og jeg er også vokset op med det kristne budskab,” fortæller Sigurd Barrett. ”Jeg har fået det i gave af mine forældre, da jeg var lille. Der blev bedt Fadervor hver aften derhjemme, og på den måde har troen altid været en vigtig del af mit liv.”

Med tiden blev barnetroen udskiftet med en mere personlig tro, som særligt udspringer af den tid, Sigurd Barrett bruger på at bede.

”Min tro blev til en personlig tro, da jeg fandt ud af, at det med at bede en bøn var noget intimt mellem Gud og mig. Ens bøn kommer jo ikke så mange andre ved, men bliver mellem mig og Gud. Det kan være ting, jeg beder om eller er taknemmelig for. Fx i morges, da jeg vågnede på mit hotelværelse her i Silkeborg; det første, jeg gjorde, var at sætte mig i en stol og kigge på solen, som var lige ved at stå op, og så bad jeg til Gud. Der er nogle ting i mit liv, som er svære lige nu, som jeg bad om hjælp til at klare. Så takkede jeg for den store glæde, det er at være her med så mange glade mennesker og børn, som har lyst til at synge med på mine sange og høre mine fortællinger.”

”Jeg taler til børnene i øjenhøjde,
jeg taler ikke ned i øjenhøjde.
Børnenes højde er lige så
gyldig som voksnes højde.”

”Da jeg var lille, syntes min mormor, at jeg skulle være præst. På en måde blev jeg det også, for når jeg fortæller bibelhistorier, så er jeg jo på en eller anden måde præst. Jeg er ikke uddannet præst og kan ikke vie eller afholde nadver, men jeg kan fortælle bibelhistorier, og det er jo en præsteopgave. Jeg har stor respekt for budskabet og er virkelig glad for at få lov til at dele det, som jeg gør i disse dage.”

Børne-TV

At Sigurd Barrett endte med at blive den Sigurd Barrett, som han nu har været i professionel sammenhæng i 27 år, var egentlig lidt en tilfældighed, fortæller Sigurd Barrett:

”Jeg tror, det opstod tilfældigt, og så efterhånden blev det en opgave. I starten var det en leg. Jeg fik mulighed for at lave børne-tv, og jeg havde lyst til, at det skulle være skægt, men det skulle også være godt. Der skulle være musik, og det skulle være god musik. Det, der skete, skulle være meningsfyldt og indholdsrigt. Det var fantastisk at kunne lave børnefjernsyn i forhold til at kunne rumme børn, kommunikere med børn og formidle til børn.” For Sigurd Barrett har det stor betydning at vise børn respekt, det har de fortjent i lige så høj grad, som voksne har, mener han.

”Jeg er selv vokset op med nogle forældre, som gik meget op i ikke at tale ned til børn. F.eks. hed det et tog og ikke et futtog, og en hest og ikke en pruhest. Det lyder meget sødt at sige, ”Se, der kommer et futtog, eller er det ikke en sød pruhest.” Men det er faktisk at tale ned til børn. Så på den måde oplevede jeg allerede som barn, at der blev talt til mig med respekt, og det har jeg taget med mig. Jeg taler til børnene i øjenhøjde, jeg taler ikke ned i øjenhøjde. Børnenes højde er lige så gyldig som voksnes højde.

Taknemmelig

Mit interview med Sigurd Barrett foregår i forlængelse af et arrangement på Himmelske Dage i Silkeborg, hvor arrangørerne var nødt til at lukke dørene, fordi der ikke var plads til flere i salen. Og der er da heller ingen tvivl om, at folk kender og elsker Sigurd – i hvert fald dem, der er mødt op i Silkeborg. Alle vil hilse på ham, mens vi snakker, og når han optræder, er responsen tydelig hos både børn og voksne.

”Jeg ønsker at give noget videre.
Så jeg er meget taknemmelig,
og jeg sender æren for det videre til Gud.”

”Det er overvældende med den respons, jeg får fra både børn og forældre,” siger Sigurd. ”Jeg kan ikke gå ned ad gaderne i byen, uden at der kommer nogen og vil sige tusind tak. Selv når jeg vil parallelparkere, kommer nogen og vil sige tak for den sang, jeg har lavet, eller den koncert, jeg holdt – og jeg bliver så glad langt ind i hjertet. Det er lige det, jeg ønsker. Jeg ønsker at give noget videre. Så jeg er meget taknemmelig, og jeg sender æren for det videre til Gud. Det er fantastisk, for jeg er ikke mere værd end andre. Så hvis jeg er fantastisk, så er alle fantastiske. Jeg synes ikke, at der er nogen, der skal føle sig mægtigere end andre – og så er det lige meget, om man er præsident i Amerika, for Gud er man ikke mere værd end andre, og man skal ikke dømme andre. For den eneste, der kan dømme, det er Gud.”

Fokuserer på det gode

Udadtil fremstår Sigurd Barrett som et meget glad og optimistisk menneske, så jeg er nysgerrig på, om han også er sådan privat.

”Ja, jeg er et glad menneske,” svarer han med et smil. ”Jeg tror, det handler meget om, at jeg helt bevidst fokuserer på at takke for de ting, der er grund til at takke for og være glad for de ting, der er at glæde sig over. Selvfølgelig er der også ting, der er svære og hårde, men man behøver ikke fokusere på det. Man kan prøve at holde fast i de ting, der er gode og dejlige, selvom det nogen gange er lettere sagt end gjort – også for mig. Men jeg gør, hvad jeg kan. De fleste morgener vågner jeg glad op, også selvom det er silende regnvejr. Sikke en ny dag, der venter, den glæder jeg mig til, siger jeg til mig selv.”

Sigurds kalender er fyldt langt ind i 2026, og udover optrædener får han også tid til at skrive bøger, sange osv. Og selvom han selvfølgelig bliver træt i ny og næ, så er det en god træthed, pointerer han. ”Mit arbejde giver mere end det tager. Jeg er da træt, men det er en god træthed, fordi jeg gør noget meningsfyldt. Men der er tidspunkter, hvor jeg ikke spiller, hvor jeg er hjemme. Så der er en balance.”

Inden Sigurd skal i gang med næste optræden på Himmelske Dage, har han en opmuntring til dem, som måske tvivler eller har svært ved at tro, og den lyder ganske enkelt: ”Det kan godt være, at du ikke tror på Gud – men Gud tror på dig!”