Kirken skal have selvtillid, ydmyghed og frimodighed

Da Mikael Wandt Laursen fyldte 50 år i 2023, fejrede han sin fødselsdag ved at invitere en masse indflydelsesrige og kendte personer inden for kultur- og erhvervsliv og politik til et samtaleevent i Nordhavn i København. Som generalsekretær i FrikirkeNet siden 2017 havde han i årene op til opbygget et stærkt netværk blandt mennesker i disse samfundsgrupper – med det mål at bygge bro mellem frikirkerne og samfundet i bred forstand.

Han havde inviteret politikere til at komme ud i landets mange frikirker for at få et indtryk af deres arbejde, og han havde – i samarbejde med FrikirkeNets medlemskirker – arrangeret vælgermøder op til både kommunal- og folketingsvalg.

”Jeg kunne mærke, at der var en bevægelse i gang, som vi i FrikirkeNet havde held med at koble os på og være med til at forstærke. En bevægelse, som var sat i gang af en øget interesse for og længsel efter at lære kristendommen at kende – blandt danskere i bred forstand. Der var virkelig sket meget, siden jeg blev generalsekretær, og nu tænkte jeg, at tiden var inde til at intensivere og uddybe samtalen om tro og eksistens blandt flere af de indflydelsesrige personer i samfundet,” fortæller Mikael Wandt Laursen.

Udfordringen har sat ham stævne under Himmelske Dage i Silkeborg, hvor han har et tæt program både som interviewer og oplægsholder og med et væld af kaffemøder, frokoster og mere uformelle samtaler med personer fra sit store netværk bredt hen over dansk kirkeliv. I hans år som generalsekretær i FrikirkeNet har han ikke kun udbygget frikirkernes kontaktflade med politikere og kulturpersonligheder, men også arbejdet på at bygge bro mellem frikirkerne og de øvrige kirkesamfund i Danmark, ikke mindst folkekirkens aktører.

Det har han blandt andet gjort som idemager og projektleder på initiativet ”Lad os tale om tro”, hvor han fik vægtige aktører som Landsforeningen af Menighedsråd, Bibelselskabet og Danske Kirkers Råd med – sammen med blandt andet Den katolske Kirke og Evangelisk Alliance. Også Grundtvigsk Forum var med langt hen ad vejen, men bakkede dog ud til sidst. ”Jeg er stolt af, at det lykkedes at samle så stor en del af det kirkelige landskab i en fælles indsats for at få flere danskere til at gå ind i samtalen om tro,” siger Mikael Wandt Laursen og tager en slurk af en kop sort kaffe.

Videoer får unge til at tale om tro

Han fortæller, at især de korte videoer på sociale medier, hvor kendte danskere fortalte om deres tro, har haft effekt. Nogle af dem blev set over en million gange, og ifølge en måling fra Wilke, som projektgruppen fik lavet, skete der efter projektets lancering en stigning fra 30 til 42 % i andelen af unge 18-29-årige, der angav, at de i løbet af den seneste måned havde talt med andre om tro. ”Det er da et ret vildt tal, som siger mig, at der er et behov derude, som vi skal blive ved med at adressere,” siger Mikael Wandt Laursen.

For få uger siden blev det meldt ud fra FrikirkeNets side, at generalsekretæren til august stopper i stillingen for i stedet at blive direktør for den selvejende institution Resonantia, hvis navn er inspireret af den tyske sociolog Hartmut Rosas brug af resonansbegrebet. Resonantia skal lave samtaleevents og samtalerum, der kan imødekomme danskernes behov for samtale om eksistens og tro, og målgruppen er især indflydelsesrige personer inden for eksempel politik, medier, forskning, erhvervsliv, ngo-verdenen, kulturlivet og naturligvis kirke.

Mikael Wandt Laursen fortsætter dog som seniorkonsulent i FrikirkeNet, og hans jobskifte har da heller ikke på nogen måde rod i en konflikt, understreger han.

”Jeg har fået lov at være den rigtige mand på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Der er sket utrolig meget i både samfundets relation til kirke og kristendom og internt i frikirkerne og imellem kirkerne i mine år som generalsekretær. Og jeg tror på, at det, jeg har været med til at sætte i gang, bliver grebet og ført videre af andre gode folk, ligesom der også var folk før mig, som så den bevægelse, der var i gang, og som nogle af de første for alvor var med til at åbne frikirkerne mod samfundet,” siger han.

I den forbindelse nævner han bl.a. mangeårige præst i Kirken i Kulturcenteret i København Jarle Tangstad, Poul Kirk, der også har drevet Himmelske dage frem, og Tonny Jacobsen, der har været formand for FrikirkeNet, mens han har været generalsekretær.  ”Jeg er selv vokset op med, at især pinsekirkerne dukkede nakken lidt og ikke rigtig havde mod på at være en stemme ind i samfundet. Jeg tror, at vi i dele af frikirkerne var meget bevidste om, at vi blev set på som lidt underlige eller suspekte af samfundet, og derfor puttede vi os lidt,” siger Mikael Wandt Laursen.

Men det ville generalsekretæren gerne yde sit til at modvirke, og derfor satte han sig for at styrke frikirkerne til at gå frimodigt ud i samfundet og vise sig som en væsentlig aktør og ikke mindst en samtalepartner om samtidens udfordringer og eksistentielle temaer.

Selvtillid, ydmyghed og frimodighed

”Mit budskab til frikirkerne har været, at vi skal have tre ting på plads, hvis vi vil have en stemme i samfundet i dag: Vi skal have selvtillid – altså en tro på, at det budskab, vi har, er vigtigt og godt – så vi kan rette ryggen og gå stolt ud med det. Kan du læse din bibel og bede, så har du noget, mange længes efter, og som få kan,” siger han. ”For det andet skal vi have ydmyghed. Den bevægelse, der sker i retning af kirke og kristendom, har i udgangspunktet ikke ret meget med kirkernes indsats at gøre, men er sat i gang af andre årsager. Derfor må vi lytte til, hvad der bevæger sig, og hvorfor folk søger mod kristendommen,” uddyber han.

”Og frimodigheden virker. Mange mennesker vil
virkelig gerne tale med andre om tro og tvivl,
men har svært ved at overvinde blufærdigheden
eller mangler et sprog for det. Der kan vi
som troende noget særligt – og det må vi frimodigt dele ud af,”

Når disse to ting er på plads, kan den tredje faktor også komme i spil, nemlig frimodighed, mener Mikael Wandt Laursen. ”Og frimodigheden virker. Mange mennesker vil virkelig gerne tale med andre om tro og tvivl, men har svært ved at overvinde blufærdigheden eller mangler et sprog for det. Der kan vi som troende noget særligt – og det må vi frimodigt dele ud af,” siger han. Det var det, han gjorde, da han fejrede sin runde fødselsdag med et samtaleevent.

Han havde inviteret sognepræst og forfatter Sørine Gotfredsen til at tale i 12 minutter om ånd, og professor på CBS og forfatter Bent Meier Sørensen til at tale i 12 minutter om fællesskab. Herefter var der mulighed for at samtale i 2 x 25 minutter om de spørgsmål, som de to oplægsholdere havde adresseret. ”Jeg havde forventet, at der kom 20-30 mennesker, men der kom 90. For mig blev det et konkret bevis på, hvor meget samfundet har bevæget sig i en søgen tilbage mod de kristne rødder,” siger Mikael Wandt Laursen.

Indsats mod misbrug og svigt

Når han ser tilbage på sine år i FrikirkeNet, føler han sig velsignet af at være trådt ind i en udvikling, hvor han med en stor opbakning fra FrikirkeNets bestyrelse og sine gaver fra Gud har kunnet bidrage – især ved at bygge bro og skabe nye forbindelser og nye formater for samtaler og forkyndelse. Desuden er han gået forrest i at tale om emner, som det har været svært at tale åbent om i det frikirkelige miljø, blandt andet magtmisbrug og overgreb samt synet på LGBT+-personer.

Mikael Wandt Laursen var sammen med FrikirkeNets bestyrelse initiativtager til en proces, hvor frikirkerne fik bedre styr på ansvarsstrukturen og udviklede handleplaner og et klart set-up i forhold til at tackle sager med magtmisbrug. I forlængelse af denne proces organiserede FrikirkeNet sammen med Camilla Johnson fra organisationen ”Inside Out” en konference, ”Når kirken svigter”, hvor mennesker, der havde oplevet svigt eller overgreb fra kirkens side, fortalte deres historie, ligesom Bente Boserup fra Børns Vilkår og andre eksperter inden for bl.a. socialt arbejde og børns rettigheder bidrog, og også politikere blev inviteret til at deltage.

Det hele foregik så åbent som muligt, og over 30 trossamfund og organisationer sluttede sig til og blev officielle medarrangører. ”Vi er lykkedes så godt med det her, at vi nu kan reagere professionelt og effektivt, når der opstår sager om magtmisbrug eller overgreb, og jeg tror, at det er meget væsentligt for, at vi bliver opfattet som ansvarlige samfundsaktører, der faktisk ofte bliver fremhævet af eksperter som det gode eksempel for andre” siger Mikael Wandt Laursen.

Han nævner, at frikirkerne ligefrem i en tv-dokumentar, ”Misbrugt i frikirken”, om magtmisbrug i en frikirke i Silkeborg blev fremhævet som den ansvarlige aktør og fik lov at optræde som ekspert i udsendelsen. Ligesom FrikirkeNet i en ny hvidbog fra Københavns universitet om religion og ret i Danmark får særdeles positive ord med på vejen.

Et afgørende venskab

LGBT+-området har Mikael Wandt Laursen italesat på flere lederkonferencer i frikirkeregi, ligesom han har skrevet en bog, ”Tro, kirke og homoseksualitet”. I bogen fastholder han et klassisk bibelsyn og en kristen seksual-etik, der fastholder ægteskabet mellem mand og kvinde som en gudskabt ordning. Men samtidig insisterer han i bogen på, at alle mennesker – uanset seksuel orientering – deler den brudthed, som præger menneskets seksualitet. Og at kirken må være lyttende og inkluderende, så også LGBT+-personer kan føle sig velkommen på den fælles vandring, som kirken skal være ramme for.

Inspirationen til at sætte LGBT+ på dagsordenen kom især fra et møde med forpersonen for LGBT+Danmark, Susanne Branner Jespersen, som Mikael Wandt Laursen mødte på Folkemødet på Bornholm i 2019 og efterhånden udviklede et tæt venskab med. De to har optrådt som samtalepartnere i mange forskellige sammenhænge, og Mikael Wandt Laursen har ved selv at gå åbent ind i en svær samtale ønsket at invitere frikirkerne til også at tale åbent om LGBT+-personers plads i kirken.

”Jeg var bekymret for, om jeg ville blive mødt med mistro fra mit bagland. De ville måske tro, at jeg nu gav køb på vores grundlag. Men jeg har næsten kun mødt respekt, opbakning og ønsket om en god dialog om emnet. Nu håber jeg blot, at bolden kontinuerligt bliver grebet, så samtalen holdes i gang ude i kirkerne,” siger den afgående generalsekretær.

Andagter og anerkendelse

På listen over landvindinger i sin tid på posten kan han også nævne, at han har været med til at genoplive den ugentlige andagt på Christiansborg, hvor han ofte selv er prædikant. Og han oplever, at lydhørheden og åbenheden over for kirke og kristendom – og specifikt over for frikirkerne – er vokset betydeligt. Som et helt nyligt eksempel nævner han, at han på Himmelske Dage blev spurgt af Christian Balslev-Olesen, der ledte det internationale spor, om at samtale med den sydafrikanske kirkeleder Frank Chikane, der var blandt en af de vigtigste kirkelige personer i kampen mod apartheid sammen med Desmond Tutu.

Chikane, der er præst i Sydafrikas største pinsekirke, var inviteret til Danmark af flere folkekirkeligt forankrede ngo’er. Og han bad netop Mikael Wandt Laursen om at lede samtalen, fordi han mente, at han qua sin tilknytning til pinsekirken ville kunne få aspekter frem i Chikanes historie, som andre ikke ville kunne kalde frem. ”Det ser jeg som udtryk for en øget åbenhed og anerkendelse fra det øvrige kirkelige landskab over for frikirkerne. Og som et tegn på, at vi som kirker er parate til sammen at gå i dialog med danskerne og byde ind med det, vi bygger på – og som vi har al mulig grund til at være stolte af,” siger Mikael Wandt Laursen.

---

Mikael Wandt Laursen

Født 1973. Er uddannet Master i Cross Cultural Communication fra Fuller School of Intercultural Studies i USA og bachelor i teologi fra ICI University, ligeledes USA. Desuden er han fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han har fra 2016 til august 2025 været generalsekretær i FrikirkeNet. Inden da var han blandt andet ungdomspræst i Pinsekirken i Rønne og præst i flere andre frikirker. Han har også arbejdet freelance for DR.

Fra august 2025 er han direktør for foreningen Resonantia, hvor han skal facilitere samtaleevents om tro og eksistens. Mikael Wandt Laursen bor i Skovlunde med sin hustru, der er lærer. Parret har fem børn.