Efter flere årtier i musikbranchen er Iversen Band still going strong

Det er ca. 50 år siden, Iversen Band blev etableret, og de er stadig aktive. Udfordringen har mødt Viggo Iversen – den ældste af Iversen brødrene, som gennem alle årene har været grundstammen i bandet – til et tilbageblik på det snart halve århundrede, bandet har eksisteret.

Når Viggo skal præcisere, hvornår Iversen Band blev en realitet, har han svært ved at være hel præcis: ”Det startede med, at vi sang i kor i Agger – først børnekor og så ungdomskor. Min bror, Michael, og jeg og et par andre syntes så, det kunne være sjovt at spille noget Gasolin ved siden af, noget, der var lidt mere gang i end i koret. Det gjorde vi så en kort tid, hvorefter vi begyndte at skrive vores egne sange. Det var allersidst i 1970-erne. Den første indspilning, vi lavede, var på kassettebånd i 1983 eller 1984. Dengang hed gruppen Mercy, hvilket båndet også kom til at hedde.”

Efterhånden kom flere af Iversenbrødrene med i bandet. Først Christian og senere Karsten. Han var da kun 12 år gammel. Samtidig gik nogle af de andre ud af bandet, så det nu udelukkende bestod af de fire brødre. Det var derfor nærliggende at kalde gruppen for Iversen Band. Vi er nu sidst i 1980-erne. I årenes løb har der imidlertid været en del andre med i gruppen, bl.a. fem forskellige trommeslagere. Mindst trefjerdedele af bandet har dog altid været mænd med efternavnet Iversen.

”Det har været en stor berigelse og inspiration at have forskellige musikere med,” siger Viggo og fortæller, at bandet de sidste fem år har haft fem medlemmer, alle Iversen’er:
”tre af os brødre, min søn, Martin, og Michaels søn, Noah. Dertil kommer nogle standins.”

Et kald i kaldet

Udover interessen for musik har arbejdet med Iversen Band været et kald for Viggo. I 2019 sker der så endnu en udvikling i dette kald:

”Vi har jo on-and-off spillet numre med Iversen Band op til i dag, men vi har ikke udgivet noget siden 2006, hvor albummet ”Profet eller gøgler” udkom. Vi har imidlertid skrevet noget i hele perioden og spillet det ude. Men i 2019 fik jeg, hvad jeg vil kalde et nyt kald til at lave noget på engelsk. Det var meget mærkeligt, for jeg havde aldrig skrevet noget på engelsk før. Vi havde skrevet på dansk og fra omkring 1996 også på dialekt, men aldrig på engelsk. Det skulle sendes ud på de sociale medier og være på topprofessionelt niveau. Da det er meget tidskrævende, var det ikke noget, Iversen Bands medlemmer kunne finde tid til. Men jeg havde derimod både tiden og pengene til det.”

Bandet kom til at hedde Wego Band og består af Viggo og hans søn, Martin, og derudover fire medlemmer af familien Gravgaard, der kommer i pinsekirken i Thisted, hvor de også er fast lovsangsband. Navnet Wego står for ”we go” – altså ”vi går” fremad.

Wego Band bliver til

Viggo gik nu i gang med at føre den vision, han havde fået, ud i livet.

”I 2020 ringede jeg så til vores gamle fotograf, Jan Weber, som tilbage i 1993 havde været med til at lave vores første professionelle musikvideo, for at høre, om han ville engagere sig i det. Jeg havde ikke snakket med ham i 15 år. Men da vi talte sammen, sagde han, at det godt nok var mærkeligt, for han havde lige siddet til et møde på Indre Missions Højskole i Børkop og snakket om, at han ikke havde lavet noget for kristne musikgrupper siden dengang. Han tænkte, at det ikke kunne være tilfældigt. Så han var straks med på den. Han fik også sin søn, der læser til musikjournalist i Aarhus, med.”

Musikvideoen skulle laves i London og blev senere samlet i Danmark: ”Det første nummer, vi lavede, var en engelsk udgave af det danske Iversen Band-nummer ”Byen uden navn”. Den kom til at hedde ”Homeless”.”

Søsterbands

På den måde er der et samarbejde mellem Iversen Band og Wego Band. Viggo kalder derfor de to bands for søsterbands: ”Jeg fortsætter med at skrive numrene både på dansk og engelsk. Jeg tror, vi har lavet 8-9 sange nu, så vi er tæt på at kunne lave et album både på dansk med Iversen Band og på engelsk med Wego Band, på den måde, at Wego bruger de engelske udgaver af numrene og Iversen Band de danske versioner. Så dermed har det kunnet lade sig gøre, selvom de andre i Iversen Band ikke har tiden og overskuddet.”

Wego Band har indtil videre indspillet og udgivet otte engelsksprogede singler på de sociale medier med assistance fra forskellige professionelle musikere. De er kommet ud til hele verden, men er især blevet taget godt imod i Nordafrika, fx i Algeriet, hvor 98% er muslimer. ”Så vi er en røst, der råber i ørkenen: Ban Herrens vej!”

Kristne musikere, en overset kategori

Det er ikke uproblematisk at slå igennem som kristne musikere, lige meget hvor professionelt man arbejder. Det oplever Iversen Band og Wego Band også:

”Derfor går vi vores egne veje, for vi har ikke tid til at vente på, at et pladeselskab synes, at det er fedt det, vi laver. Så vi udgiver det selv. Men vi præsenterer fortløbende for pladeselskaber det, vi laver, og alle synes det er godt, men så er der lige det, at vi skriver kristne tekster. I en tid, hvor man forståelig nok taler om, hvordan kvindelige musikere er blevet behandlet, er der ingen, der tænker på, hvordan kristen musik er blevet behandlet. Kristen musik er bandlyst. Hvis ordene Gud og Jesus er at finde i teksterne, og hvis det kristne udsagn står stærkt, så er det meget vanskelig at slå igennem i Danmark – uanset den musikalske og lyriske kvalitet.”

Fra vækkelsesprædikener til indirekte forkyndelse

Dette er tilfældet, også selvom numrene, som Iversen Band synger, ikke er så direkte forkyndende som i bandets første år:

”Vore tre første albums, ”Mercy”, ”Brødre i hæren” og ”Tid endnu” var meget direkte forkyndende og kompromisløse. De var helt ud fra datidens missionshusprædikener. Men i 1996 begyndte vi at lave sange på dialekt, hvor vi ikke var så direkte. Man var dog aldrig i tvivl om, hvem vi var, og hvad det var, vi sang om. Også, når det gælder ”Profet eller gøgler”, som kom ud i 2006, er man ikke i tvivl om, hvad det handler om. Både Gud og Jesus er nævnt, og det er de stadigvæk i vores tekster. Så man kan godt høre en sang, hvor Jesus ikke bliver nævnt, men man er stadig klar over, hvad det drejer sig om.”

At lytterne er klar over, hvad der ligger bag teksterne, har Viggo bevis for. Lyttere bl.a. fra Algeriet skriver således til Wego Band, og ud fra det, de skriver, er det tydeligt, at de ved, hvad teksterne handler om: ¨Vi er også blevet rubriceret sammen med amerikansk kristen musik på diverse musikplatforme.”

”Brødre”

Et eksempel på, hvordan en nutidig tekst, hvor hverken Gud eller Jesus bliver nævnt, men hvor man ikke kan være i tvivl om, hvad teksten siger, fremhæver Viggo sangen ”Brødre”:
”Den handler om vores barndom og det håb, vi har fået efterladt fra vores bedsteforældre og forældre, at vi skal ses igen – ses i herlighed. Her er det åbenlyst, at der er tale om noget større.”

Hvide, blide klitter.
Saltmættet luft.
Solskin-barndom
i klitrosens duft.

Synger frosten ud,
ud, af verdens kolde vind.
Slægtens smukke minder
i hjerte og sind

Brødre til vi ses igen,
ses i herlighed.
Sang så stærk om tro,
håb og kærlighed.
Brødre til vi ses igen,
ses i herlighed.
Barnet folder hænder
for far og mor
og bedstemor og bedstefar
oppe i englekor.

Øjet, hvor det funkler,
følger slægtens gang.
Det´ lige nu, det sker,
i musik og sang.

Båden ligger til hvile under stjernes bro.
Barnet i søvne smiler i en enfoldig tro.

At nå mennesker med evangeliet

Viggo forklarer denne ændring i teksternes indhold med, at tiden har ændret sig, og at man kun vil opnå at støde mennesker væk, hvis teksterne i dag har samme indhold, som de havde i Iversen Bands ungdom. Sat lidt på spidsen siger han: ”Det er lige ved, at vores første tekster ikke måtte spilles i det offentlige rum i dag. Der er sket noget i mellemtiden. Samtidig er vi blevet ældre og klogere. Så i dag fortæller vi det samme som den gang, men på en anden måde.”

Den ændrede tilgang til at formidle evangeliet har også gjort, at det i dag lige så meget er ikke-kristne som kristne, der lytter til de to bands musik, mens Iversen Band i deres første tid mest havde kristne lyttere.