Forskellige mirakler viser forskellige sider af Guds karakter

Holger Appel er hverdags-evangelist og oplever ofte mirakuløse ting i sin hverdag. Her fortæller han om nye og gamle oplevelser, som har gjort stort indtryk på ham. Personlige erfaringer, der på vidt forskellige måder kan vise mere af Guds karakter og handlemåde.

For nogle kristne, måske endda for de fleste, kan det være svært at fortælle om Jesus til kollegaer eller dem, som man på anden måde omgås i hverdagen. Når jeg kalder Holger Appel hverdagsevangelist, er det for at udtrykke, hvordan jeg ser ham. I sin hverdag oplever Holger Appel, at det er helt naturligt at fortælle om Jesus både til kollegaer og til dem, som han besøger i forbindelse med arbejdet.

En af de kolleger, som Holger i nogen tid har fortalt om Jesus, kom en dag hen til ham og fortalte noget, som hun var godt træt af. Hun havde købt en hest, som var syg, og derfor brugte hun mange penge på dyrlægeregninger. Hesten måtte ikke komme på græs, fordi den var forfangen. Altså problemer med tarmene, så den ikke kunne tåle at spise græs. Dyrlægen sagde, at hesten skulle have smertestillende medicin i en længere periode. Hvis den spiste græsset, fik den smerter i leddene og kunne næsten ikke gå.

Holger sagde til kvinden, at hun skulle gå hjem og lægge hænderne på hesten og spørge Jesus, om han ikke ville hjælpe med dette problem. Efter et par dage gjorde kvinden, som Holger havde foreslået. Hun lagde hænderne på hesten og bad Jesus om hjælp. To dage senere var hesten som forvandlet. Kvinden kom glædestrålende hen til Holger på arbejdet og fortalte om det, der var sket. Hesten stod med strittende ører, klar til at komme på græs. Siden da har hesten været på græs hele dagen, og den har spist masser af græs uden nogen som helst symptomer på tarmproblemer eller ledsmerter.

Ni dage efter kvinden bad for sin hest, fortalte hun med stor begejstring Holger, at nu var hesten på græs hele dagen og den galoperede rundt. Kvinden, som ikke er kristen, valgte at handle i tro på Holgers ord, og Jesus kvitterede med sit overnaturlige indgreb i situationen. Den kærlighed, som Gud viste denne kvinde ved at helbrede hesten, har gjort, at hun nu er endnu mere åben for, hvad Holger fortæller om troen på Jesus.

Efter et par dage gjorde kvinden,
som Holger havde foreslået.
Hun lagde hænderne på hesten
og bad Jesus om hjælp.
To dage senere var hesten
som forvandlet.

”Det er jo helt vildt at se, hvad Gud gør for at nå denne kvinde,” siger Holger og fortsætter: “Jeg stillede hende efterfølgende et refleksionsspørgsmål: Gud har alverdens tid til at møde dig, men har du også det, der er jo ingen, der ved, hvad der sker i morgen?” ”Nej, svarede kvinden, det har jeg ikke.” De ord hænger fortsat i luften.

Fordømmelse på grund af gengiftning

For nogle år siden, da Holger og hans kone Anne-Marie var i et kirkeskift, kom de sammen med nogle kristne, der ikke kom fast i nogen menighed. Holger og Anne-Marie er begge blevet skilt, uden at det var deres eget ønske og er efterfølgende blevet gift med hinanden. I kredsen af kristne ”løsgængere” oplevede de sig fordømt. I praksis udmøntede fordømmelsen sig i, at de ikke fik mulighed for at dele Guds ord eller vidnesbyrd. Begrundelsen for, at de ikke måtte det, var at de var gengift.

Holger og Anne-Marie valgte at trække sig fra fællesskabet og kort tid efter fik Holger ikke bare en, men flere invitationer til at dele Guds ord i forskellige kristne fællesskaber og kirker.
Holger oplevede dette som Guds bekræftelse på, at han er kaldet til at dele Guds ord. Han oplevede det også, som om Gud stadfæstede, at han bruger dem, som han vil, og han bruger dem, der er villige til at blive brugt af ham.

I første omgang brugte Gud invitationerne til at vise Holger, at andre mennesker ikke skal dømme Holger. Der står i Bibelen: Hvem er du, som dømmer en andens tjener? For sin egen Herre står og falder han. Nogen tid senere oplevede Holger, at selvsamme situation kom op i hans tanker. Denne gang med modsat fortegn for at vise Holger, at han havde dømt eller fordømt nogen, fordi de ikke talte dansk. Holger fik tanken:

“Er det, fordi du ikke forstår, hvad de siger, at du er irriteret på dem? Du har intet problem med tysktalende, fordi du forstår dem. Hvorfor dømmer du dem, som du ikke forstår? Du ved ikke, hvad årsagen eller årsagerne er til, at de ikke har lært at tale dansk. Det kan være PTSD eller andre årsager, der gør, at det er svært for dem at lære et nyt sprog.” Holger fortæller: “For mig var det Guds storhed, at han først viste mig, at jeg ikke skulle dømmes af andre. For dernæst med reference til samme situation at vise mig, at jeg heller ikke selv skal dømme andre. Det er jo en af de måder, som Gud arbejder på. Han sætter spot på de steder, hvor jeg skal omvende mig. Så jeg bad Gud om tilgivelse for at have dømt og fordømt dem, der bor her i landet, men som ikke taler dansk.”

Helbredt på 65 km afstand

Tilbage i 2012 var der en lille dreng, som brækkede armen på sin treårs fødselsdag. Forældrene fik at vide af lægerne, at armen aldrig ville komme til at fungere normalt igen. Drengen havde derudover en hofteknogle, der var ved at smuldre, så han skulle sidde så meget som muligt i kørestol. Han havde så mange smerter, at han fik smertestillende 3-4 gange om dagen og også i løbet af natten. Desuden havde drengen astma.

Drengens far, som ikke er troende kristen, var en af Holgers kollegaer, og Holger sagde til ham: ”Om en uge er der et møde i kirken med fokus på helbredelse, du kan snakke med din kæreste om, hvorvidt I vil komme til det?” Dagen efter sagde faderen: ”Vi vil gerne komme, skal vi have drengen med til mødet?” Ja, svarede Holger og vendte sig rundt for at gå. I samme nu mindede Gud Holger om en beretning fra Bibelen, hvor den romerske officers tjener, som lider rigtig meget, bliver helbredt, mens han ligger derhjemme.

Holger vendte sig igen med ansigtet mod faderen og sagde: ”Lad jeres søn blive hjemme i sin seng, for der har han det bedst.” En uge senere kom drengens forældre til mødet, hvor Anne Marie sammen med en anden kristen, bad for dem og for deres søns helbredelse. Samme nat blev drengen helbredt hjemme i sin seng cirka 65 km væk. Om morgenen kom han glædestrålende og sagde: ”Mor, jeg har slet ikke ondt i min arm eller i mit ben.”

Han havde fortsat gips på armen, men den blev hurtigt flosset, fordi han forsøgte at bruge den helbredte arm helt normalt. Om mandagen i børnehaven gik drengen også fuldstændig normalt med ben og hofte uden smerter. Han har været smertefri lige siden, det er nu 15 år siden. Hos lægen fortalte forældrene om miraklet, og at helbredelsen var sket ved forbøn og tro på Jesus. Lægen troede på det, men sagde dog samtidig: ”Det skal I ikke fortælle til mine kollegaer, for de tror ikke på det, men jeg tror på det.”

Moderen har efterfølgende skrevet et brev til Holger, om hvordan hun oplevede forløbet og for cirka tre år siden, da Holger sidst var i kontakt med faderen, skrev han, at drengen ikke havde haft problemer med arm, hofte eller astma siden den nat i 2012, hvor han blev mirakuløst helbredt. Må Gud, der elsker hvert enkelt menneske, og som ønsker at alle mennesker kommer til tro på Jesus og lever med ham som Herre, give os af sin nåde og frimodighed, så vi alle kan blive og være hverdagsevangelister på de måder, der føles naturligt for hver enkelt af os.