Torben Søndergaard, forfulgt?

I sin nye bog ”412 Dager – forfulgt for Kristi skyld, en rejse av håp, frihed og vekkelse” skriver Torben Søndergaard om sine oplevelser lige fra dengang, hvor hans ”last reform”, ”Jesus hotel” og internationale tjeneste nærmest eksploderede i vækst. En tid, der fik sin bratte afslutning ved en voldsomt negativ kampagne på landsdækkende tv og pga. anklager om alt lige fra økonomisk kriminalitet til seksuelle krænkelser.

Han beretter om flugten til Amerika, som han betegner som den forfulgtes flugt – forfulgt for evangeliet, som han siger. I USA oplever han og familien igen Guds kald til tjeneste, og i en god periode starter de bibelskoler, eller som han kalder det, træningscentre. De tager på kampagner og oplever Guds velsignelse i arbejdet. Tegn og undere skaber omvendelse, udfrielser og disciple, som får deres liv forvandlet.

Alt ser ud til at bekræfte familien i, at deres nye kald er i USA. Men så en dag sker det uforståelige, da Torben Søndergaard tror, hans asylsag endelig skal behandles – han har søgt asyl på grund af den forfølgelse, han har oplevet i Danmark – bliver han i stedet fængslet. Anklaget for forskellige ting: ulovlig indvandring, våbensmugling, menneskesmugling, økonomisk kriminalitet osv. Verden ramler sammen, og Torben oplever det som surrealistisk først, for anklagerne er falske fra ende til anden.

Men efterhånden som dagene går, går realiteterne mere og mere op for ham; han kommer ikke ud lige med det samme. I fængslet prøver han at sprede evangeliet, nogle gange lykkes det, men i lange perioder er det bare Torben, bøn og bibel. Og her åbenbarer Gud nye sider af sig selv for Torben. Efter 412 dage bliver Torben løsladt for at udvises fra USA samme dag. I dag arbejder han og familien bl.a. i Mexico, men føler stadig, at Gud vil have dem tilbage til USA på et tidspunkt.

Når jeg læser Torbens Søndergaards bog, genkender jeg forfatteren til ”Den sidste reformation”, som jeg i øvrigt også anmeldte. Hans radikalitet i at følge Gud i det kald, som, han oplever, er bestemt et vidnesbyrd om et hjerte på rette sted. Samtidig er jeg ligeså foruroliget, som jeg var dengang, over at han tror, det er resten af kristenheden, der er faldet i søvn, er lunkne, frafaldne eller i hvert tilfælde ikke på rette plads i deres forhold til Kristus.

Men skal man sige det mest positive om bogen,
så er det, at den er et kald til den vestlige verden
om at komme ind i kampen – ja, endnu mere
fundamentalt – til at indse, at der er en
åndelig kamp, som tager til i styrke,
og det er på høje tid, at vi kristne også opruster.

Som han betegner sig selv i begyndelsen og slutningen af bogen ”en discipel af Kristus”, så er det meget tydeligt, at det er på grund af hans radikale tjeneste, som en discipel af Kristus, at han forfølges – både af medier og andre, der kalder sig kristne, men tjener Satan. Noget ændrer sig dog for Torben, som i dag indrømmer, at han ikke tidligere havde så meget kærlighed til den etablerede kirke, men nu oplever, at hans tjeneste skal træne denne kirke, så den kan være rustet til den forfølgelse, som er på vej også i de vestlige lande.

Det er positivt, at Torben ønsker at styrke en kirke, som han ser som svag. Men det er tankevækkende, at hans eget selvbillede – en discipel, apostel, kirkeleder, profet, pastor, underviser, forfatter … – placerer ham i en liga, hvor sammenligningen med Paulus, Peter og Jesus selv ikke ligger ham fjernt for. Det er ligeledes, i min optik, meget specielt at kalde sig forfulgt for Kristi skyld. Der er millioner af mennesker, som oplever modstand på grund af deres kristne tro, mange af dem lever under egentlig forfølgelse i lande som Nordkorea, Indien, Iran, Syrien, Somalia, Nigeria osv. osv.

Men Torben Søndergaards ”forfølgelse” er nok i endnu højere grad motiveret af et personligt fjendskab fra mennesker, som på et tidspunkt var en del af hans arbejde. Det gør det naturligvis ikke mere ok, hvis disse mennesker fabrikerer løgne og sammensværgelser og benytter sig af korruption og manipulation i et forsøg på at tilintetgøre Torben. Alligevel bliver det meget ambivalent for mig at anmelde bogen, for på den ene side tror jeg, at der er et budskab til den vestlige kirke – for det er det samme, jeg fornemmer i mit møde med den forfulgte kirke – og budskabet er utvetydigt, forfølgelsen kommer.

Ambivalensen består i, at Torbens facon, hans selvbestaltede apostelskab og generelle selvoptagethed sandsynligvis har en væsentlig andel i den modstand, som han har mødt, og derfor forfølges han ikke primært på grund af forkyndelsen af evangeliet. Det til trods tror jeg, at Gud arbejder i og med Torben både før, under og efter fængselsopholdet. Jeg er desuden rørende enig med ham i, at vi skal bruge mere energi på at bekæmpe fjenden – Satan, som er kommet for at slagte og ødelægge – og ikke på at strides med hinanden på baggrund af uenigheder, der ikke handler om frelsen, men snarere er teologiske spidsfindigheder.

Jeg er bange for, at han også har en pointe i, at der er mange kristne, som ikke kender deres bibel, og lever et kristenliv, hvor det er meget svært at få øje på efterfølgelsen af Kristus. Hvis det er tilfældet, så er vi i sandhed svage, når forfølgelsen kommer. Og den kommer, det har vi fra mesteren selv, som siger: ”En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre.” Matt. 10, 24-25

Hvordan skal man opsummere en vurdering af bogen? Den er interessant, fordi det er alle beretninger om troende mennesker, hvis tro prøves. Den er tankevækkende, fordi den bryder med de flestes billede af, hvor det er trygt og sikkert at være kristen, og hvor man kan risikere alvorlige konsekvenser, når man taler åbent om sin tro. Den er også ensidig, fordi det alene er Torbens perspektiv der formidles, og man derfor mangler alt det uden om.

Men skal man sige det mest positive om bogen, så er det, at den er et kald til den vestlige verden om at komme ind i kampen – ja, endnu mere fundamentalt – til at indse, at der er en åndelig kamp, som tager til i styrke, og det er på høje tid, at vi kristne også opruster.

Torben Søndergaard: 412 Dager – Forfulgt for Kristi skyld
352 sider. Norsk oversættelse.
349 NOK (ca. 220 DKK)
Udgivet af TLR Publishing/Media Forlag
Forhandles på: mediaforlag.no