Åbent brev til Jeppe Hedaa og Tonny Jacobsen om ReSam
Helle Boesgaard Pedersen
Næstved
ReSam kalder sig selv en “kaffeklub”. Men når man ser nærmere på netværket, er der grund til at stille nogle helt grundlæggende spørgsmål.
Organisationen skriver på sin hjemmeside:
“Danmark er et kristent samfund”, og:
“Vi ønsker et pluralistisk Danmark”
Det er to udsagn, der i praksis kan trække i hver sin retning. Hvis pluralisme betyder, at alle trosretninger – fra kirker til moskéer – skal have lige rettigheder i det offentlige rum, hvordan stemmer det så overens med Danmarks kristne fundament? Og er det i tråd med Bibelens forståelse af sandhed og kaldet til mission? ReSam blev etableret af Jeppe Hedaa via arbejdsgruppen The Abrahamic Council, og både Hedaa og FrikirkeNets formand Tonny Jacobsen har mødt Pave Frans i forbindelse med dette arbejde. Er mødet med paven en teologisk anerkendelse af hans rolle som kirkens overhoved?
Flere forhold rejser spørgsmål:
• Hvorfor er ReSam bemandet med en katolsk sekretariatsleder?
• Hvad indebærer “pluralisme” i praksis for højtider, bønnekald og kirkens plads i samfundet?
• Er der en bevidst linje mellem ReSam og projekter som The Abrahamic Family House i Abu Dhabi?
Tidligere udtalelser fra Jeppe Hedaa – blandt andet om, at Koranen er “en lille perle i Guds halskæde” – peger på en interreligiøs tilgang, som mange kristne vil finde problematisk. Er Hedaa bevidst om, at kristendom og islam ikke repræsenterer den samme Gud? ReSam præsenterer sig som et nationalt projekt, men rødderne i internationale, tværreligiøse initiativer er tydelige. Det gør det relevant at spørge, om organisationen i praksis arbejder for en “One World Religion”-tankegang – og om det er i Danmarks og kirkens interesse?
Når flertallet af kirkedanmark er repræsenteret i ReSam, fortjener offentligheden klare svar: Hvordan står organisationen på bibelsk grund, og hvordan gavner samarbejdet med andre trosretninger evangeliets fremgang i Danmark – frem for at udvande dets budskab?
