Annette oplever Guds nærvær gennem musik, kunst og i naturen

”Jeg er vokset op i et musikalsk hjem, og jeg har sunget og spillet på forskellige musikinstrumenter, siden jeg var helt lille. Jeg malede og tegnede også meget og skrev digte, sange og små historier, som jeg tegnede til.”

Dengang var Annette ikke troende. Men som 12-årig blev hun kristen og begyndte at synge i Elim-koret i pinsekirken, som dengang lå i København: ”Jeg blev også udtaget til at synge solo, og fra da af begyndte lovsangen at fylde meget og leve i mig. Jeg læste også meget i Guds ord.  Allerede dengang drømte jeg om selv at komponere musik og indspille mine sange, så jeg optog dem på min lille båndoptager.”

Ind i en lovsangstjeneste

”Men så blev jeg teenager og fik store udfordringer i mit liv.” Det betød, at Annette kom på afstand af Jesus i en periode, men kom så tilbage til ham igen, da hun var 20 år gammel:

”På det tidspunkt brød min lovsangstjeneste for alvor igennem, og jeg begyndte at skrive rigtig mange sange. Mens jeg levede sammen med mine børns far, som var misbruger, var musikken både en terapi og en kæmpestor trøst for mig, og den skabte også en meget stærk relation til Gud. Så jeg har brugt mange timer alene sammen med Jesus i musikken, i teksterne og i bøn. Jeg oplevede virkelig Guds nærvær på en særlig måde. Det betød, at min lovsangstjeneste blev meget dyb, og jeg oplevede også, at jeg bragte Guds nærvær med mig. Det oplevede jeg også senere bl.a. i min tjeneste i Burn 24-7, som blev startet af Sten og Else Thomsen på Christiania og i Frikirken på Havnen. I Frikirken på Havnen startede de Psalmody Scool of Worship, som er en undervisning ud fra Bibelen om musik, lovsang og tilbedelse. Her mødte jeg en musiker, der gerne ville indspille nogle af mine sange. Mit ønske var at få dem udgivet.”

Senere har Annette fået indspillet flere af sine sange, men de er endnu ikke blevet udgivet. Annette har også sunget og spillet i kirker, væresteder, fængsler og på gaden, hvor hun har delt sine lovsange og fortalt sin historie.

Et vidnesbyrd

”Engang blev jeg inviteret af en ven og præst til en evangelisk weekend på Lolland for at synge, spille og lede lovsang. Kirken lå lige ud til hovedvejen, hvor der en af dagene var væltet en vogn, og efterhånden havde det skabt en flere kilometer lang bilkø. Netop den weekend havde man i kirken arrangeret noget mere udadrettet, for at få mennesker ind i kirken. Vi fik så den idé, at vi ville gå ud på gaden og invitere folk ind i kirken, så de kunne få varmen, gå på toilettet og få noget at spise – mens vi spillede lovsang og snakkede med dem, som kom. Folk væltede ind i kirken, og jeg spillede i flere timer, og vi oplevede, at folk blev frelst dér. Mange af dem skulle på weekend på en campingplads i nærheden, og kom tilbage for at snakke med os om Jesus.”

Så Gud brugte her én af hverdagens små fortrædeligheder til at kalde mennesker til sig, og Annette ser det som et eksempel på, hvordan lovsangen kan bane vejen for Guds nærvær og lede ind i hans nærhed.

Musikken og kreativiteten med på arbejde

I dag arbejder Annette på en psykiatrisk afdeling, hvor hun også bruger musikken, men i mere bred forstand. På samme måde har hendes interesse for at tegne her fundet en anvendelse:

”Jeg har jo altid tegnet og malet meget og har bl.a. solgt flere malerier til støtte for et krisecenter for voldsramte kvinder. På mit arbejde bruger jeg det jeg kalder ”Draw and talk” inspireret af ”Walk and talk”. Der er mange kreative mennesker på de psykiatriske hospitaler. Så mens jeg sidder og taler med patienterne, tager jeg papir frem. Nogle patienter sidder så selv og tegner og maler, vi tegner og maler sammen eller jeg tegner selv, ud fra det vi taler om. Efter det kommer vi sommetider til at tale om det, jeg har siddet og tegnet. Det er jo ikke en egentlig behandlingsform, men en metode, man kalder det fælles tredje, hvor man laver noget samtidig med, at man taler sammen – fx laver mad, lægger tøj sammen eller tegner. Det kan gøre det nemmere at tale om svære ting og gøre samtalen mere naturlig.”

Naturen som inspirationskilde

Også derhjemme tegner og maler Annette meget, og her er naturen en stor inspirationskilde. Da hun bor midt ude i den, har hun den altid ved hånden:

”Jeg tager mange billeder derude med mit kamera. Det er ikke altid, jeg maler det, jeg ser og tager billeder af. Men jeg oplever en glæde ved at se naturens skønhed og lader mig inspirere af den”.
Et eksempel på dette er en akvarel, hun har malet af en sommerfugl. For hende er det ikke bare en sommerfugl i sin skønhed, den er også et symbol på noget andet:

”Den symboliserer frihed og lettelse. Sommerfuglen flyver frit i naturen og er ikke bundet af jordens begrænsninger. Dermed kan den repræsentere ønsket om frihed, lettelser fra byrder og løsrivelse fra fortidens hæmninger. Den er et symbol på kærlighed og lykke og gode ønsker om en fremtid og et håb. I dens vandring fra larve gennem forpupning til sommerfugl symboliserer den frihed efter en hård proces og afspejler dermed Guds storhed og kraft. Sommerfuglen er imidlertid sart og har mange fjender, da den indeholder god næring. Den er farverig med smukke mønstre, der kommunikerer en advarsel til dens omgivelser, samtidig med, at den camouflerer sig ved hjælp af sine mønstre. Og så bliver den også frugtbar gennem at bestøve blomster. På den måde siger den meget om menneskelivet og om Gud”.

Naturen taler om Gud

Annette oplever, at alt i naturen taler om, hvem Gud er, og hvordan han virker i verden og i mennesker:

”For nogle år siden, hvor jeg rejste i Norge, stod jeg og kiggede ud over havet, og der var helt stille. Jeg kunne se det store hav og de kæmpe fjelde rundt omkring mig. Den overvældende og barske natur ramte mig meget kraftigt, så jeg begyndte at græde og følte mig meget ydmyg. Det var som om Gud sagde: ’Se, her er jeg. Se min storhed og min kraft. Jeg vil elske og elskes’. Lige dér følte jeg mig meget elsket. Det var som om noget indeni mig bøjede sig, og jeg blev grebet af den kraftfulde storhed. Siden det har Gud åbnet for mig, hvordan naturen taler om hans storhed og magt, og hvordan Gud taler til mennesker om sin skønhed gennem naturen. Han er mægtig, der hvor vi er svage.”

Naturen taler også til Annette om, at der er orden og hvile hos Gud: ”I naturen er der ikke kaos – der er orden, struktur og liv. Man kan finde meget ro, når man går i naturen, og være der med dens liv. Det er jo levende organismer, man går sammen med: græsset, træerne, blomsterne og fuglene. Det er et fantastisk kunstværk at gå i – og det er skabt af Den Store Kunstner: Gud”.

En lovsang af Annette:

Jesus, jeg giver mit hjerte til dig,
du som kender dybet af mig.
Bad mig i dit ord, i din hellighed.
Rens mig, så jeg kan stå fuldkommen ren.
:/: Foran dig Majestæt,
Konge og Gud,
blomstrer alt op på ny
og må tilbede dig :/: – i evighed
Jesus, du går frem i retfærdighed,
og fred følger i dine spor.
Din kappe er fuld af din herlighed,
Når jeg rør ved dig, skønhed vil gro.