Eivind og Mona kæmper for sunde ægteskaber

Da Mona og Eivind blev gift tilbage i 1988, var Eivind lige blevet kristen: ”Mona ville ikke gifte sig med mig, før jeg blev personlig troende, for så ville der være en skævvridning. Vi blev gift en uge efter, at jeg havde friet og troede, at nu skulle det hele bare køre nemt, og vi ville leve lykkelige til vores dages ende. Men vi blev overrasket af, at noget af vores historie fulgte med.”

En dag på vej hjem fra en konference i Stockholm sad de og bad i bilen, da de pludselig fik en inspiration fra Helligånden til at gå ind i lovsang: ”Det var ikke så svært at tage imod, for Mona har en rigtig dejlig stemme, og jeg er gammel guitarist og har spillet pigtrådsmusik. Så det kunne jeg godt tilslutte mig.”

Marriage Ministry International

Men det stoppede ikke ved det. Helligånden viste dem også, at de skulle gå ind i ægteskabsarbejde. Her stejlede de dog, for det var bestemt ikke så oplagt dengang. Men kort tid efter blev de præsenteret for MMI – Marriage Ministry International – som kom til Danmark, og de var med på den første introduktion. Det endte med, at parret blev de første i landet, der startede en hjemmegruppe, hvor der bl.a. var præster fra forskellige menigheder med. Undervisningen baserede sig på, hvad Bibelen siger om ægteskabet.

”Det var starten på tjenesten,” fortæller Eivind. ”Et halvt år efter blev vi bedt om at blive landsledere, og vi var rundt i hele landet på forskellige menighedslejre og weekender for at præsentere det og sætte grupper i gang. På et tidspunkt var der 10-11 grupper forskellige steder i landet.” Efter omkring ti år ebbede det lidt ud, og parret valgte at give lederskabet videre til et yngre ægtepar, som gerne ville fortsætte med det, mens Mona og Eivind trak sig lidt tilbage.

På egen hånd

I dag arbejder Eivind og Mona i eget regi. En overgang havde de en hjemmeside, der hed brokenheart.dk, hvor de fik hjælp af bl.a. socialrådgivere og andre rådgivere til at bistå med forskellige gøremål: ”Det var alt sammen gratis hjælp. Men vi fik så mange skriftlige henvendelser, at vi var nødt til at stoppe, for så meget tid havde vi ikke til rådighed. Men vi fik også nogle henvendelser, hvor vi sad med kæben nede på brystkassen, fordi det gav et indtryk af, at der var mange steder, hvor det virkelig ikke stod så godt til.”

Men arbejdet for ægteskaberne fortsatte, og parret har senest startet, hvad de kalder ”Better ways to better days”. ”Hjertebarnet har altid været at få lov til at hjælpe familierne til at få den substans, der skal til, for at de kan blive stærke og vellykkede. For har vi en stærk og solid familie, har vi også et stærkt og solidt fundament til børnenes opvækst.”

De mange brudte ægteskaber

Hvor vigtigt arbejdet for ægteskaberne er, ser man af de store skilsmisseprocenter: ”Halvdelen af ægteskaberne bliver jo opløst af den ene eller anden årsag. Men af den sidste halvdel er ca. 25% ikke særligt velfungerende, men de fortsætter trods alt. Det er jo utrolig usundt både for de voksne og for børnene. Og hvis familierne er piller i menigheden, som man gerne vil bygge på, er det en skrøbelig bygningsform.”

Ægteskabets rigdom

Mona understreger, hvor essentielt ægteskabet er i Guds plan:

”Det ligger mig meget på hjerte, at ægtepar får øjnene op for, hvilket potentiale Gud har til dem. For det første, han gør, er jo at sætte mand og kvinde sammen og giver dem en opgave – en opgave, der går som en rød tråd gennem hele Bibelen, og det ender med et stort bryllup – brylluppet mellem kirken og Kristus. Vi mangler en bevidsthed om, hvad ægteskabet egentlig er, men Gud vil hjælpe os. Jeg tror imidlertid ikke rigtigt, det er blevet åbenbaret. Men hvis ikke det, Gud har som formål for ægteskabet, var så kraftfuldt, hvorfor er det så så vigtigt for Satan at splitte det ad?”

Undervisning før ægteskab

Derfor kan det også undre, at man ikke forbereder sig grundigt til ægteskabet og familielivet, som man gør på andre områder: ”Fx kan man på Kirkeministeriets hjemmeside se, at man for at blive konfirmeret i Danmark skal have mellem 45 og 55 lektioner i kristendom,” fortæller Eivind.

”Her stiller man altså krav om, at de unge skal vide, hvad de siger ja til. Tænk, hvis vi havde noget tilsvarende for kommende ægtepar. Inden vi vier jer – om det så er på rådhuset eller i kirken – har vi en forventning om, at I forbereder jer så godt som muligt, så I ved, hvad I siger ja til. For det koster samfundet, at vi har mere end 180.000 hjem med enlige forsørgere. Tænk, hvor mange børn og voksne, der kunne have haft en mere lykkelig tilværelse – plus, hvad det koster det offentlige i støtte. Så vi vil gerne, at de unge bliver rustet så godt som muligt og kan få inspiration undervejs – og så holde fast i det. Jo mere intenst glædeligt vi har det sammen, jo stærkere er vi – og det er det, der har været meningen fra starten.”

”Men hvis ikke det, Gud har som formål
for ægteskabet, var så kraftfuldt,
hvorfor er det så så vigtigt for Satan at splitte det ad?”

– Mona Fønns

Én slår 1.000, to slår 10.000

Her bryder Mona ind med et bibelsk eksempel: ”Der står jo, at én slår 1.000 og to slår 10.000. Så ægteskabet er en stærk forening.” ”Ja”, supplerer Eivind: ”Jeg er glad, for at du nævner det, for det vil jo også sige, at hvis den ene i ægteskabet ikke fungerer optimalt, så tager han eller hun jo 9.000 med sig, for så er der kun de 1.000 tilbage hos den, der stadig står fast i troen.”

Luppen og spejlet

”Derfor er det vigtigt, at man i stedet for at tage luppen op og kigge på sin ægtefælde, tager spejlet op og kigger på sig selv. For mig er kærlighed, at jeg hver dag gør, hvad jeg kan overfor Mona, sådan at hun føler, at det var en god ide, da hun sagde ja til mig. Og når hun gør det samme overfor mig, kan det ikke gå helt galt. Rigtig mange siger, at de er vokset fra hinanden. Men jeg vil tillade mig at påstå, at de i mange tilfælde aldrig er vokset sammen, og så kommer splittelsen lige pludselig, der frister, lokker eller udfordrer – og så går det galt. Men i hele den periode, der har været op til det, har der været utryghed mellem de voksne, og hvis der er børn, kan de mærke det.”

Fjenden arbejder i det skjulte

”Som Mona meget rigtigt sagde, har fjenden travlt med at prøve at splitte familier ad, fordi de er så vigtige. Og hvis fjenden kan få lov til at arbejde i det skjulte, har han råderum. Jeg er gammel efterretningsofficer i flyvevåbnet, og jeg ved, at fjenden angriber dér, hvor vi er svagest. Derfor nytter det ikke noget at gemme sig bag en eller anden facade, for han skal nok finde ind til de steder, hvor der er krakeleringer og revner. Så vi skal patruljere hegnet. Vi går rundt om vores hegn med jævne mellemrum, for vi kan godt glæde os over dér, hvor muren er stærkest, men der kan pludselig komme en revne et sted, og dér vil fjenden sætte ind. Derfor må vi også i kirkerne stå sammen om, hvad vi kan gøre for at bygge familierne op. For det bedste er da at forberede dem i god tid. Jeg ville være ked af, hvis jeg havde slået mig over fingrene med en hammer, at nogen så først bagefter kommer til mig og siger, at hvis bare jeg havde gjort det anderledes, var det ikke gået galt. Så vi håber, at bogen kan være med til at få nogen til at sige: Okay, her er rammerne til, hvordan vi får et godt ægteskab.”