Hardcore søgen efter håb i ruinerne
Der er noget ved Wasteland, der føles som at træde ind i et landskab, man på én gang kender og alligevel ikke helt kan finde rundt i. Wolves at the Gate har altid været mestre i at blande det rå med det skrøbelige, men her virker balancen mere naturlig end nogensinde. Lyden bærer støvet fra gamle slag og små stråler af lys, der bryder gennem skyerne. Det er en rejse, man ikke helt ved, hvor ender, men man får lyst til at følge den hele vejen til sidste tone.
Siden debuten i 2012 har Wolves at the Gate været blandt de mest stabile navne i den kristne post-hardcore-scene. De er kendt for deres skarpe riffs, stærke melodier og tekster med åndelig vægt. Eulogies fra 2022 satte barren højt og blev hurtigt en fanfavorit, så forventningerne til opfølgeren var bestemt ikke små. Med Wasteland vælger bandet dog ikke bare at lave en kopi af fortiden, men at åbne døren for nye idéer og stemninger. Resultatet føles som en viderebygning på alt det, de allerede kan – men med modet til at tage nye chancer.
Albummet fortæller historien om Jess, der vandrer gennem en ødelagt civilisation, hvor alt er dækket af støv, stilhed og truslen om total udslettelse. Det fungerer både som en dyster vision og en søgen efter håb midt i ruinerne. “Parasite” sætter tonen med skarpe vokaler og metaforiske stik, som en kamp mod en usynlig, men allestedsnærværende fjende. I “Synthetic Sun” skinner et falsk lys, et symbol på at fare vild i mørket.
Titelnummeret “Law of the Waste Land” viser, hvordan ødemarken styrer alt og tvinger hovedpersonen til at møde sine egne dæmoner. “Death Clock” minder én ubehageligt om, at tiden altid løber ud. Men albummet drukner aldrig i ren desperation; under alt mørket ligger en længsel efter fornyelse, som binder sangene sammen til en rejse mod en ny begyndelse. Musikalsk er Wasteland et sted, hvor alle i bandet tydeligt sætter deres præg.
Steve Cobucci og Nick Detty synger med både rå kraft og sårbarhed, skiftende mellem desperate skrig og rene, næsten bedende fraseringer. Joey Alarcon leverer guitarhooks, der bryder igennem de tunge lydmure, mens Abishai Collingsworth på trommer holder intensiteten oppe, men stadig finder plads til små dynamiske åndehuller. Ben Summers’ bas giver det hele en dyb bund. Bandet lyder sammentømret og har fundet en naturlig rytme i at bevæge sig mellem kaos og ro uden at miste grebet om den røde tråd.
Med stærk historiefortælling, teknisk overskud og følelsesmæssig vægt har Wasteland alt, hvad der skal til for at blive en af årets bedste post-hardcore-udgivelser. Et album, der ikke bare lever op til forventningerne, men sætter dem endnu højere for alle andre.
Kunstner: Wolves at the Gate
Titel: Wasteland
Genre: Post-Hardcore
Download: itunes.dk – Pris: 69 kr.
