’Min elskede narkoman’ udstiller kampen mellem lys og mørke

Af Kirstine Sørensen 22. aug. 2025/34

Leah Robb sidder i det mørkeste rum i udstillingen foran maleriet ’Det ukendte’. Det beskriver, hvordan hun havde det som pårørende, hvor hun ikke vidste, hvilken vej hun skulle gå for at være den bedste ven for en tilbagefalden misbruger. ”Så jeg famlede i mørket, kunne man sige. Ligesom en misbruger sikkert også føler, de gør,” siger Leah Robb. Foto: Leah Robb

Leah Robb færdes hjemmevant på Pusher Street på Christiania. Særligt før Gaden blev ryddet. I nogle måneder i efteråret og vinteren 2023 havde hun en del af sin udstilling ’Min elskede narkoman’ i en container på Pusher Street. Et stenkast fra Pusher Street går hun i kirke i Christianiakirken.

Et spor af stofmisbrug trækker sig gennem Leahs Robbs liv. Selv har hun ikke taget stoffer, men hun har gennem livet opnået viden om stofmisbrug gennem bøger, jobs og i private relationer. Hun er opvokset i Skotland i et kristent hjem med en skotsk far og en dansk mor, som er præstedatter af Johannes Nesgaard. Morfaren var blandt andet præst i Nazaret Kirke på Østerbro og Godt-haabskirken på Frederiksberg.

Leah Robb voksede op i Skotland og flyttede som voksen til Danmark ad tre omgange. Siden sidste flytning i 2014 har hun boet i København.

Den reformerede narkoman på den kristne lejr

Som teenager fik Leah Robb efter en kristen lejr bøger af sin mor om mennesker, der var kommet ud af misbrug og bandemiljøer gennem et møde med Jesus. Såsom ’Korset og springkniven’ af David Wilkerson, ’Run Baby Run’ af Nicky Cruz og ’Chasing The Dragon’ af Jackie Pullinger. ”Da jeg var omkring 15 år, så var jeg på en eller anden kristen lejr med min familie, og så var der en mand, der delte om sit liv i et misbrug, hvor han så kommer ud af det og mødte Jesus,” siger Leah Robb.

Den reformerede narkoman gjorde så stort indtryk på teenage-Leah, at hun skrev hele hans historie ned i detaljer, da hun kom hjem fra lejren. Hun sagde også til sin mor, at hun syntes, at moren skulle invitere ham til at komme op hos dem og tale i skoler, fængsler og kirker i omegnen. Leah Robbs mor lavede et helt program til den reformerede narkoman og fik ham ud for at fortælle sin historie flere steder.

Behandlingshjem og Pusher Street

I starten af 00’erne arbejdede Leah Robb som rengøringsassistent i Danmark i et beskyttet boligkompleks for misbrugere. De var ikke i misbrugsbehandling, men fik omsorg af personalet. Det var hårdt for hende at se, at misbrugerne ikke gjorde fremskridt. Tilbage i Skotland var hun frivillig på Bethany Christian Trust, hvor beboerne på behandlingshjemmet skulle lave et kunstværk sammen med hende. De to jobs var med til at give hende et hjerte for at hjælpe misbrugere.

”Det har været et tema. Der er ligesom en slags rød tråd igennem mit liv, uden at jeg nogensinde har rørt ved det (stofferne, red.). Selv da jeg kom til Christiania i 2008 for at lave et projekt med portrætter, så sagde jeg til mig selv, også inden jeg tog afsted, at det der med hashen, det siger du bare nej til fra starten af,” siger Leah Robb.

Mens hashboderne fyldte Pusher Street, havde Leah Robb et venskabeligt forhold til mange af pusherne. Hun mener også, Jesus ville have hængt ud der. Siden hun i 2008 udførte en række portrætmalerier af mennesker på Christiania, har fristaden været hendes andet hjem i København.

Virkede som bønnesvar

I slutningen af 2016 mødte Leah Robb ham, som hendes udstilling ’Min elskede narkoman’ blev inspireret af. Med det samme vakte han hendes opmærksomhed. Han havde dengang været stoffri i et halvt år, var i misbrugsbehandling og tilsyneladende på rette vej i sit liv. De følgende måneder sås de flere gange om ugen, bad sammen og havde morgenandagter. Leah Robb lærte ham at kende som empatisk, betænksom, intelligent og sjov, og så var han veltrænet og pæn.

Så på en måde så siger jeg:
”Okay, Gud. Du gav mig nogle gaver,
og hvis der var nogen, der skulle få
den her oplevelse, så er det måske
bedst, det er mig.”

Da Leah Robb i 2008 begyndte at færdes på Christiania, steg et ønske op i hende om at hjælpe mennesker ud af stofmisbrug og andre sociale problemer. Men hun manglede viden og ønskede et samarbejde – og måske også et liv med én, der forstod misbrug indefra, men var kommet ud af det. At møde ham i 2016 virkede for Leah Robb som den logiske og lykkelige endestation. Hun havde et ønske om at hjælpe folk ud af afhængighed, og det havde han også.

”Jeg havde sådan set bare sagt ja til ham i mit hjerte over, at han passer jo i det billede, jeg havde forestillet mig om, hvem jeg skulle dele mit liv med. Så det var en nobrainer, og så kunne det siges, at han var ligesom en form for svar på bøn, og derfor var jeg ikke bange for at have ham tæt på. Så det var virkelig en sjæleryster at opleve, hvad der så skete,” siger Leah Robb.

Værket ’Bønner i uroen’ har en dobbeltbetydning. Uro som den indre uro og en uro som en genstand samt bønner som madvare og som religiøs praksis. ”Det er en mulighed for at skrive ens eget og en andens navn på en lille, hvid bønne og sætte det i uroerne. Det er oftest i uroen, at vi beder mest,” siger Leah Robb. ”Meget af min udstilling kan virke tung. Men derfor skal der også være håb, og værket, der hedder ’Bønner i uroen’, er en mulighed for at være interaktiv; proaktiv måske endda, symbolsk set.” – ”Den er lavet af cykeldele, der aldrig længere kan blive til en cykel. Ligesom nogle misbrugere måske aldrig vil kunne opfylde en livsdrøm, de har haft. Men så kan det være, at de kan blive til noget andet. Så der er stadigvæk håb til at blive til noget smukt.” Foto: Leah Robb

Dybt at falde

Fremtidsdrømmene kuldsejlede, da han røg tilbage i heroinmisbruget. Det sendte Leah Robb ud i en krise. Ikke nok med at hun havde mistet venskabet med den, hun elskede, skulle hun også stå model til at blive beskyldt af ham for hans deroute. Det, vidste hun dog godt, ikke var sandt. Men beskyldningerne gjorde alligevel ondt på hende.

”Hvis du forestiller dig, at du har været på en rejse sammen med nogen. Så kommer man tilbage fra rejsen, og så synes man, det har været en vidunderlig rejse, og så siger den anden: ”Ej, faktisk: Alt det, jeg sagde, det passer slet ikke,” forklarer Leah Robb og uddyber: ”Det bliver jo en helt anden historie. Altså, man kan ikke nyde det, man har oplevet, når man er alene om det.”

Et halvt års tid efter hans tilbagefald begyndte hun at skabe værkerne til udstillingen ’Min elskede narkoman’, der fungerer som en labyrint. Hun kunne se, at hendes nære ven sad fast i mørket mod sin vilje. Derfor kunne hun stadig have kærlighed til ham trods dårlig behandling: ”Man har sådan en love/hate relationship (had/kærlighedsforhold, red.) til en påvirket narkoman, fordi på den ene side så ved man, at den fjende, man selv ser, er i dem, er også en fjende af dem,” siger Leah Robb.

Ifølge Leah Robb viser billedet ’Narkomanens skæbne’ illusionen mellem at være høj og glad og kampen og virkeligheden mellem at være på vej i mørket. ”Jeg kunne se, at en misbruger har en tendens til, når de er i deres misbrug, at fokusere på farverne og følelsen af kærlighed og lys, som de oplever, mens de er påvirkede. Men man kommer hele tiden ud af den rus, og når man prøver at komme op igen, så er det lidt mindre og lidt mindre. Til sidst så er man klar over, man er udover kanten, og afgrunden venter,” siger Leah Robb. Foto: Leah Robb

Konstruktiv kunst

Oplevelsen med se sin ven i stofmisbrug og hans dårlige opførsel over for hende var frygtelig for Leah Robb. Hun ville lave om på det, hvis hun kunne: ”Men som alternativ så er jeg dybt taknemmelig for, at jeg har de gaver, jeg har fået, sådan at jeg kunne vende det til noget positivt. Så på en måde så siger jeg: ”Okay, Gud. Du gav mig nogle gaver, og hvis der var nogen, der skulle få den her oplevelse, så er det måske bedst, det er mig.” Og selvfølgelig er der også en masse andre mennesker, der har fået sådan en oplevelse. Men jeg kunne i det mindste bruge det konstruktivt,” siger Leah Robb.

Det konstruktive arbejde, der førte til ’Min elskede narkoman’, har Leah Robb oplevet megen positiv respons på fra mennesker, der selv har været i misbrug, og føler sig spejlet af udstillingen.
Da en del af udstillingen var i en container i Pusher Street, sad hun med en veninde fra kirkemiljøet, der selv har en fortid med stoffer. Det skabte et rum for bøn og samtaler om lys og mørke.
”Men så er der lyset, og så er der de valg, man kan træffe, som fører mod lyset, og jeg vil gerne gøre det tydeligt, at der er mørke og lys,” siger Leah Robb.

Fakta: Udstillingen Min elskede narkoman af Leah Robb

– 26. august til 1. oktober udstilles ’Min elskede narkoman’ af Leah Robb på Albertslund Bibliotek

– På Albertslund Bibliotek er der i forbindelse med udstillingen en paneldebat om stofmisbrug, mental sundhed og medicinering. Det foregår den 16. september kl.17:30-19:30.

– Tidligere har ’Min elskede narkoman’ været vist på Gallopperiet på Christiania i 2018, Galleri Projekt på Vesterbro 2020, Hørhuset Herberg på Amager i 2020, i komprimeret udgave i en container på Pusher Street i 2023, Kulturhus Bunkeren samt DOKK1 i Aarhus i 2024 og på Glostrup Bibliotek i 2024

– Leah Robb har på baggrund af oplevelsen med at se en nær ven få tilbagefald med heroin katalyseret sin smerte ud kunstudstillingen ’Min elskede narkoman’. I udstillingen går man gennem en labyrint og konfronteres med, om man vil gå længere ind i mørket og se de konsekvenser, som ens tilvalg af stofferne har på én selv og de pårørende.

– Leah Robb er en dansk/skotsk kunstner bosat i København. Hun er kunstuddannet fra Duncan of Jordanstone College of Art&Design, som er en del af Dundee University i Skotland. www.leahrobb.com