Ortodoks gruppe fordømmer vold og forråelse efter massakre i Congo
Den ortodokse komité for offentlige anliggender (OPAC) har udsendt en erklæring, der fordømmer, hvad den kalder en stigende bølge af vold mod kristne og voksende global ligegyldighed over for menneskelig lidelse, skriver Premier Christian News.
Erklæringen følger efter massakren på mere end 40 kristne i Ituri-provinsen i Den Demokratiske Republik Congo søndag. Ofrene var samlet til bøn i en katolsk kirke, da bevæbnede militante tilknyttet Islamisk Stat stormede bygningen. Angriberne brugte våben og macheter og satte derefter ild til kirken, hvorved næsten alle kirkegængerne blev dræbt. OPAC kaldte det “en massakre på de troende i Guds hus” og understregede, at der var tale om en bevidst og målrettet nedslagtning af uskyldige troende under en gudstjeneste.
Gruppen advarede om, at tragedien i Congo er en del af et bredere mønster af ukontrolleret brutalitet. I erklæringen henviser OPAC til den humanitære katastrofe i Gaza, hvor over halvdelen af de døde er kvinder og børn, og mange bliver dræbt i forsøget på at få adgang til mad og andre fornødenheder. Tidligere på måneden angreb ekstremistiske israelske bosættere Taybeh på Vestbredden, den sidste tilbageværende, udelukkende kristne landsby. Angriberne gik angiveligt målrettet efter især præster, og Sankt Georgs kirke fra det 4. århundrede blev sat i brand.
OPAC beskrev hændelsen som et direkte angreb på kristen historie og et forsøg på at intimidere den kristne tilstedeværelse i Det Hellige Land. “Det er etnisk intimidering forklædt som religiøs nationalisme – og det sker lige for øjnene af verden,” hedder det i erklæringen.
”Global nedtur og åndelig krise”
“Fra de vanhelligede kirker i Congo til de sultende børn i Gaza, de plagede civile i Ukraine til de slagtede kristne i Nigeria – mønsteret er tydeligt: en global nedtur i kaos, grusomhed og ligegyldighed. Dette er forbrydelser mod menneskeheden. Manglende konfrontation af dem er en tavshedsforbrydelse.” Erklæringen sluttede med en skarp advarsel om, at den lidelse, der udfolder sig over hele verden, ikke blot er en politisk krise, men en åndelig og moralsk krise.
Gruppen opfordrede til “sandhed fra de globale medier”, “beslutsom handling fra verdensledere” og “moralsk mod fra trossamfund” for at beskytte de undertrykte.
