Paulus-roman uden åndelig glød

Romanforfatteren Maria Helleberg, som er bedst kendt for sine mange historiske romaner, har kastet sig over beretningen om Bibelens Paulus – ”Ramt af lyset”.

Romanen begynder under påskehøjtiden op til Jesu tilfangetagelse og korsfæstelsen, hvor Paulus har fået til opgave at holde øje med ”Jesus-sekten” og sørge for ro under påskehøjtiden. Det lykkes imidlertid rigtig dårligt for ham, da han kommer for sent til de steder, hvor begivenhederne foregår, ikke mindst fordi han på vejen besøger familien, hvor den unge kvinde, han ønsker at blive gift med, bor.

I Maria Hellebergs version af Paulusskikkelsen, fremstår han mere som en ambitiøs ung mand, der håber på en dag at kunne afløse ypperstepræsten Kaifas, end som én, der som rettroende jøde brænder for at få udslettet sporene af ”Jesus-sekten”. At han efter korsfæstelsen drager ud for at forfølge de kristne bliver heller ikke fremstillet som noget, han gør af egen drift, men som noget han noget mod sin vilje bliver pålagt af Kaifas, og det er snarere hans tabte fremtidsdrømme som ypperstepræst og gift mand, der vækker hans vrede mod de kristne.

Skævvridninger

Selvom forfatteren i de store træk følger, hvad hun har kunnet uddrage af Bibelens billede – og endda inddrager to fyldige bibelcitater – er der også nogle skævvridninger, som ikke blot kan tilskrives, at man selvfølgelig bliver nødt til at digte en masse, når man skriver en bibelsk roman. Fx antydes det, at det er Paulus, der samler vidnesbyrdene bag de fire evangelier. Når det kommer til det vigtigste i evangelierne, nemlig at Jesus ikke bare døde, men opstod, bliver romanen tåget.

Flere steder bliver der lagt vægt på hans død, og når det er fortællerens stemme, vi hører, alene på hans død. Kun, når det er personerne, der taler, bliver det nævnt, at Jesus også er opstået. Flere af de undere, der sker, står i den samme tåge. Glider han bare af hesten og slår hovedet på vej til Damaskus, eller bliver han standset af Gud? Hører han en stemme, efter at han er faldet af hesten, eller er det noget, han drømmer? Og er han egentlig blevet blind, eller ligger han blot med lukkede øjne i sin svaghed? Alle tre ting kan læses både, som Bibelen fortæller det, og med en lille tvivl på, om der egentlig er sket noget overnaturligt.

Bare menneskeværk?

På samme måde, når det kommer til beskrivelsen af Paulus’ mission efter hans omvendelse, bliver det mere til menneskeværk- og tanker, end noget, som er ledet af Gud. Et eksempel på dette er forfatterens forklaring på Paulus’ ord om kvindernes underordnelse, der i romanen lyder: ”Vi må være mere som de andre og passe ind”. Derfor må menigheden indrette sig, så det vækker mindst muligt anstød, hvilket gør, at kvinder må have en mere tilbagetrukket position.

En sådan vinkling kan måske retfærdiggøres ud fra ordene om, at ”alt gør jeg for alle, for dog at frelse nogen”, men samtidig er det stik imod ordene om ikke at skikke sig lige med denne verden. Men selvom det kan virke tilforladeligt, at Helleberg forsøger at komme med en ”undskyldning” for Paulus, bevirker det til, at man – sammen med andre eksempler fra romanen – får indtrykket af, at det hele mere er menneskeværk, end Guds værk – og at det er Paulus, der er stifter af ”de kristnes religion”.

Nok netop derfor efterlader romanen mig også med en underligt åndløs fornemmelse, og jeg er ret uberørt af personskildringen. Havde det ikke været for det, er det imidlertid prisværdigt, at Bibelselskabet forsøger sig med bibelske romaner.

Maria Helleberg: Ramt af lyset – En roman over Paulus’ liv
249,95 kr. 224 sider.
Bibelselskabet, 2025