Ulve i fåreklæder – hvordan genkender vi dem?

Udtrykket er et af de mange Jesusord, som er blevet en hel naturlig del af sproget, og som alle bruger og forstår. Det vil sige: man forstår nok udtrykket, men glemmer budskabet. For her er ikke bare tale om mennesker, vi ikke kan lide, eller folk, der forsøger at snyde os for penge. Men: Tag jer i agt for de falske profeter. For et menneske kan vel narre os og gøre os meget ondt i livet, men profeternes tale kan styre sjæl og tanke og føre os i fortabelsen.

Derfor er det først og fremmest visdom, Jesus fordrer af os i dag, visdom til at gennemskue profeternes tanker, før vi lader os forvilde og gør deres tanker til vore egne tanker. For ingen falsk profet er så godt forklædt, at han aldrig vil afsløre sig selv. Men det, som er den sande lakmustest, er villigheden til at føje sig efter Guds vilje. Sådan afviste Jesus de skriftkloge og farisæerne, fordi de satte Guds bud til side for at følge deres egne fromhedsregler, og sådan måtte den tidlige kirke afvise adskillige kætterier, fordi de så stort på Guds ord og satte deres egne tanker i stedet for åbenbaringen i Jesus Kristus.

Også i dag

På samme måde må også vi i dag holde enhver profetisk tanke op imod lyset af Guds ord for at prøve dets ægthed. For også i dag er de falske profeter mange, også i dag kommer de med deres bløde stemme for at lokke mennesker på afveje, også i dag får de falske profeter mange disciple og følgere. Ja, undertiden kan det forekomme, at nutidens falske profeter har formået at smøre stemmen så blidt som ingensinde før, så deres lære synes som den eneste rette, sande og kærlige lære. Men prøv at sige dem imod, og du skal snart få se, hvor store tænder, dyret har.

Men løgn bliver ikke sandhed, bare fordi den bliver gentaget tit. Selvom hele landet skulle gå ud under regnbuebanneret for at hylde den seksuelle mangfoldighed, så ændrer det ikke Guds ord: mennesket blev skabt som mand og kvinde for at de to i forening skulle udgøre en ubrydelig enhed, hvorigennem Gud velsigner sin skabning. Men i dag skal mangfoldigheden hedde kærlighed. Med samme stemme har mange høje røster i lang tid talt godt for den muslimske indvandring og mødet mellem kirken og islam på trods af, at Islam vel nærmest er kristendommens diametrale modsætning:

Mens Jesus vendte den anden kind til og aldrig svarede ondt med ondt, er hævnen det mest udbredte motiv i Koranen. Men det er ukærligt at påpege disse sider af islam, hedder det.
Tilsvarende føres der i dag en livlig debat om dåbsteologien, hvor den uldne røst slår til lyd for, at alle er Guds børn, og at dåben nedbryder skellet mellem døbte og udøbte, fordi vi i dåben forpligtes til at elske alle lige højt. Også de påberåber sig kærligheden som deres stærkeste argument: kærlighed, kærlighed, kærlighed.

Ja, undertiden kan det forekomme, at nutidens falske profeter
har formået at smøre stemmen så blidt som ingensinde før,
så deres lære synes som den eneste rette, sande og kærlige lære.
Men prøv at sige dem imod, og du skal snart få se,
hvor store tænder, dyret har.

Men, siger Jesus…

Men, siger Jesus, ikke enhver, der råber Herre, Herre, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske Faders vilje. Ikke alt, der kaldes kærlighed, er kærlighed. For hvis I elsker mig, så hold mine bud! Her viser Jesus os, hvad kærlighed er. For mennesket har nok en følelse af kærlighed. Men det er ikke det samme som at vide, hvad kærlighed er. Og netop det er fejlen, som alle nutidens falske profeter falder for.

Fordi Gud er kærlighed, slutter de fra deres egen fornemmelse af kærlighed til hvad Gud må være – uanset, hvad Gud ellers har åbenbaret i den Hellige Skrift. Men ingen kan slutte sig til, hvem Gud er. Ingen kan føle sig frem til Gud. Gud kender vi alene gennem hans åbenbaring i De hellige Skrifter, og derfor er det også alene der, vi i sandhed kender kærligheden: hvis I gør min himmelske Faders vilje.

For at elske er at ville den andens bedste, og det er netop den vilje, som kommer til udtryk i alle Guds bud: det bedste for mennesket, det bedste for din næste og det bedste for dig selv.

Prædikentekst: Matt. 7,15-21

Om falske profeter

Jesus sagde: »Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.«

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.