Unge vender sig mod katolske og ortodokse kirker – hvad er det, de søger?

I mange år har kristendommen i Europa været dømt ude. Flere har hævdet, at vi lever i en postkristen tid, hvor troens rolle gradvist forsvinder. Men nye tal og erfaringer peger på en ny og overraskende drejning. Den katolske kirke – og i stigende grad også den ortodokse – oplever markant vækst blandt unge, særligt mænd i alderen 18 til 30 år, også kaldet Generation Z. Samtidig har mange protestantiske kirker sværere ved at tiltrække og engagere de unge.

Katolicismen vokser – og det går stærkt

I både Storbritannien og USA ses der en markant stigning i unge, som enten konverterer til katolicismen eller begynder at identificere sig som katolske. Friske tal viser, at det for første gang siden grundlæggelsen af den anglikanske kirke i 1534 nu er sådan, at der er flere katolikker end anglikanere blandt unge i alderen 18–25 år. Nogle eksperter taler ligefrem om, at katolicismen boomer i Storbritannien.

Ifølge en ny YouGov/Bible Society-undersøgelse er der nu dobbelt så mange katolske unge kirkegængere som anglikanske i aldersgruppen 18–34 år. I 2018 udgjorde anglikanere 30 %, og katolikker 22 %. I 2024 er billedet vendt: 20 % anglikanere – 41 % katolikker. Ser man på hele befolkningen, er anglikanere stadig lidt flere (34 % mod katolikkers 31 %), men forskellen er blevet lille.

I USA er udviklingen den samme. Her er andelen af unge voksne, der kalder sig katolske, steget fra 15 % i 2022 til 21 % i 2023. Flere katolske bispedømmer i USA rapporterer desuden om op til 72 % flere voksne konvertitter end året før. I Frankrig er udviklingen måske endnu mere opsigtsvækkende. I påsken 2025 blev 10.384 voksne døbt i den katolske kirke, hvilket er en stigning på 45 % sammenlignet med året før.

“Mange er opvokset i ateistiske familier, som søger
en slags modkultur til det, de er opdraget med.
De har ingen åndelige værdier fået ind
med modermælken og søger efter stabilitet åndeligt.
Særligt til de helt traditionelle messer,
hvor sproget er latin, vrimler det med unge.”

– Jan Hansen

Dertil kommer over 7.400 døbte unge i alderen 11–17 år. I alt blev næsten 18.000 nye medlemmer optaget – det højeste antal, siden man begyndte at føre statistik for over 20 år siden. Også i Danmark mærkes bevægelsen. I Sankt Ansgar, den katolske domkirke i København, blev omtrent 50 personer optaget i kirken til påske 2025 – en markant stigning i forhold til tidligere år.

Ortodokse kirker vinder også frem

Selvom ortodoks kristendom fortsat er en mindre del af kirkebilledet i Vesten, sker der også her noget bemærkelsesværdigt. I USA oplevede ortodokse kirker en 78 % stigning i konvertitter fra 2019 til 2022. Også her er det især unge mænd, der tiltrækkes – af kirkens gamle ritualer, dens faste og bønner, dens historiske forankring og forbindelsen til oldkirken.

Protestantiske kirker i modvind

Mange protestantiske kirker har i årtier kæmpet med faldende medlemstal. I USA er andelen af befolkningen, der tilhører protestantiske kirkesamfund, faldet fra 63 % i 1970 til 40 % i 2024. Især unge er i dag mindre aktive. Frikirker klarer sig en smule bedre, og der er tegn på, at Generation Z delvist bremser tilbagegangen – men væksten er mere afdæmpet end i katolske og ortodokse sammenhænge.

Hvad søger de unge?

Hvad er det så, der får unge til at søge mod katolske og ortodokse kirker?

Jan Hansen, katolsk præst i Hillerød og Helsingør, mærker tydeligt interessen. Han fortæller: “Mange er opvokset i ateistiske familier, som søger en slags modkultur til det, de er opdraget med. De har ingen åndelige værdier fået ind med modermælken og søger efter stabilitet åndeligt. Særligt til de helt traditionelle messer, hvor sproget er latin, vrimler det med unge.” Ifølge Jan Hansen er det ikke et problem for de unge, at kirken har en fast morallære, som går imod mange moderne holdninger – tværtimod:

“Fordi samfundet er i opløsning, så ønsker de en tro, hvor de får at vide, at ‘sådan er det’. De er tiltrukket af, at det ikke er deres opgave at bestemme, hvad der er rigtigt og forkert. Der er noget, der allerede er bestemt og har været gældende i årtusinder. De unge går på den måde imod deres forældres 68’er mentalitet, hvor alle værdier var flydende. Kirkens lære og moral føles som en befrielse. Det er også vigtigt for dem, at den katolske kirke fremstår med autoritet, fordi Jesus Kristus grundlagde den. Det er den klippe, de unge vil have – at de bare kan tage imod kirkens traditioner og lære uden selv at opfinde det. En ung konvertit sagde til mig: Det mest revolutionære i dag er at blive kristen, fordi du så går imod den moderne sekulære mentalitet.”

“Kulturen skaber ofte indre konflikt hos mænd.
En del af den siger, at du skal være som en kvinde,
hvis du vil være en god mand. En anden del siger,
at du skal være meget stærk og rå som en Andrew Tate-type.
Ingen af disse budskaber er særlig tilfredsstillende.
Det virker ikke, og de søger efter mere. Derfor
kigger de unge mænd længe tilbage til noget, der virker.”

– Paul Lloyd Robson

Vi skal elske som Kristus – ikke få større muskler

Paul Lloyd Robson er australier og bosat i Danmark med sin danske kone og tre børn. Han er selv konvertit til den ortodokse kirke og leder af kursusvirksomheden ”Path of Manliness”. Han ser samme mønster. Mange af de unge mænd, han møder, nævner ønsket om tydelige rammer, tradition og fællesskab som årsag til deres valg. De søger dybde og stabilitet – og finder frem til det i den ortodokse kirkes liturgi og lære.

Paul Lloyd Robson siger: “Kulturen skaber ofte indre konflikt hos mænd. En del af den siger, at du skal være som en kvinde, hvis du vil være en god mand. En anden del siger, at du skal være meget stærk og rå som en Andrew Tate-type. Ingen af disse budskaber er særlig tilfredsstillende. Det virker ikke, og de søger efter mere. Derfor kigger de unge mænd længere tilbage til noget, der virker.”

“Det er kirkens opgave at gøre folk til hele mennesker.
Maskulinitet er ikke vores fokus – selvom det godt kan være,
at man oplever at blive mere mand. Vi skal elske som Kristus
gjorde og gå i døden – ikke få store muskler.”

– Paul Lloyd Robson

Han mener, at det, de unge finder i den ortodokse kirke, er selve kilden til meget af det gode i samfundet – selve grundlaget for, at det vestlige samfund fungerer. Ifølge ham er det fundamentet for troen på, at kærligheden er stærkere end døden. Mange begynder rejsen med ønsket om at blive mere “maskuline”, men Paul understreger, at det ikke er kirkens egentlige formål:

“Det er kirkens opgave at gøre folk til hele mennesker. Maskulinitet er ikke vores fokus – selvom det godt kan være, at man oplever at blive mere mand. Vi skal elske som Kristus gjorde og gå i døden – ikke få store muskler.”

Kristendom som modkultur

Meget tyder altså på, at den kristne tro, som engang lagde grundstenen for den vestlige civilisation, nu igen er ved at blive genopdaget – denne gang som en modkultur. Det overraskende er ikke blot, at det sker, men at det i høj grad er de unge, der fører an. Og det, de længes efter, er ikke fornyelse i moderne forstand, men netop det modsatte: at kirkerne står fast på deres oprindelige fundament og tør være tydelige om, hvad de tror på.