Flere kristne vesterlændinge udvises fra Tyrkiet
Tyrkiet er ikke længere et trygt land for kristne, og stadig flere kristne ledere bliver udvist. Årsagen kan dels være regeringens frustration over forholdet til Vesten, dels holdningen til tro og ytringsfrihed.
En menneskerettighedsrapport fra Sammenslutningen af protestantiske kirker beskriver, at kristne i Tyrkiet oplevede en stigning i antallet af hadforbrydelser i 2024, skriver CNE News. ”Protestantiske kristne individer eller institutioner oplevede hadforbrydelser eller tilhørende fysiske angreb udelukkende på grund af deres tro. I 2024 var der en stigning i forhold til året før i både skriftlig og mundtlig hadefuld tale, der havde til formål at fremkalde had i den offentlige mening, både skriftlig og verbal, som var rettet mod protestantiske kristne individer eller institutioner.”
200 udvist siden 2020
Officielt er Tyrkiet en sekulær stat, hvis forfatning sikrer religions- og samvittighedsfrihed (artikel 24). Regeringen anerkender altså på papiret, at missionsaktiviteter og proselytisering ikke truer nationens nationale sikkerhed. Men i virkeligheden har Tyrkiet en overvejende sunnimuslimsk befolkning på 85 millioner mennesker, der tror på en religiøs nationalisme. Og det medfører alvorlige begrænsninger af religionsfriheden for religiøse minoriteter, skriver CNE News.
Antallet af kristne arbejdere, der er blevet udvist eller forbydes indrejse i landet, er steget alarmerende de seneste par år. Siden 2020 er omkring 200 udenlandske kristne arbejdere blevet udvist eller forbudt at vende tilbage til Tyrkiet. De fleste af disse kristne arbejdere havde deltaget i religiøse konferencer. Disse restriktioner har påvirket mellem 400 og 500 mennesker, inklusive familiemedlemmer.
Immigrationskoder stempler kristne
Indenrigsministeriet har i samarbejde med den tyrkiske efterretningstjeneste tildelt kristne arbejdere immigrationskoderne N-82 eller G-87, hvilket betyder, at de betragtes som trusler mod den nationale sikkerhed. Udvisningerne af de kristne arbejdere efterlader mange kristne (protestantiske) samfund uden åndeligt lederskab. En af disse ledere er canadisk-amerikanske David Byle, der sammen med sin tyske kone, Ulrike, har arbejdet som missionær i Tyrkiet i næsten tyve år. Han begyndte som gadeevangelist i Istanbul. Senere arbejdede han med Operation Mobilisation.
David Byle har siden 2007 oplevet voksende chikane. Han blev således tvunget til at forlade det land, han havde kaldt sit hjem i 19 år, bare fordi han delte sin tro.
”Den tyrkiske regering er frustreret og skuffet over sit forhold til Vesten og over ikke at være blevet optaget i EU. Men på et åndeligt plan tager regeringen disse foranstaltninger, fordi den ikke kunne lade være med at bemærke den voksende interesse for evangeliet i befolkningen. Når vi talte offentligt, var folk begejstrede for at lytte og lære. I lang tid var vi i stand til at bekæmpe regeringens forsøg på at stoppe vores tjeneste, fordi vi kun udnyttede vores ret til religionsfrihed, som er beskyttet af den tyrkiske forfatning. Regeringen ønskede ikke, at vi var i Tyrkiet, men det er der mange mennesker, der gør. Gud kaldte os dertil. Han ønsker, at det tyrkiske folk skal høre om ham og vide, at han gør vidunderlige ting,” forklarer Byle, som i 2016 måtte kæmpe mod en uretfærdig udvisningsafgørelse.
Selvom han fik en afgørelse, der tillod ham at blive, indtil resultatet af sagen forelå, stod Byle pludselig over for endnu en anholdelse – kun én dag efter løsladelsen af den amerikanske præst Andrew Brunson fra varetægt i Tyrkiet i oktober 2018. Efter at Byle havde forladt Tyrkiet, indførte myndighederne et permanent forbud mod genindrejse, hvilket han først opdagede, da han forsøgte at vende tilbage til sin familie, som han nu bor hos i Tyskland.
