Langvarig digital multitasking er nedbrydende for relationen til både Gud og mennesker

Kære panel

Vi får alle mange indtryk i samtaler i arbejdssituationer, kirke og familie. Generation Z – de digitalt indfødte – er særligt udfordret. De må elskes og favnes med inderlig opmærksomhed. De skriger efter den dybe samtale, men er også utrænede i feltet. Måske skyldes det utrænede påvirkning af hjernens struktur og funktion, for langvarig digital multitasking påvirker hjernen og samtalen. Det er altså ikke kun det digitale indhold, der kan være ødelæggende, men også selve idéen at zappe er nedbrydende for hjernen.

Generation Z

Generation Z er født fra 1995 til 2012, altså den digitale tidsalder. De er vokset op med internettet og er således digitalt indfødte. De bevæger sig ubesværet og hurtigt i det meste indenfor IT.
Da vi modne i Frikirken Langeland i august til en teen-ungdomsgudstjeneste bøvlede med pc og powerpoint, foreslog min hustru de 12 fremmødte teenagere og unge, at de skulle tage deres telefon og finde de to foreslåede lovsange.

Mindeværdigt var det at se 12 unge synge ud fra teksten på deres telefoner. De unge er stormestre i smartphones og erfarne brugere, men hungrer imidlertid efter eksistentielle samtaler.
Eksistentielle samtaler De unge nød lovsangen, forkyndelsen og de efterfølgende familiepizzaer. Men er det nok? I studiet om og i samværet med de unge bliver det hurtigt tydeligt, at de har 100vis af overfladiske venner på de sociale medier, men næsten ingen dybe relationer.

Når vi har indrettet et samtalehjørne i kirken, er der kødannelse. Den enkelte unge elsker og savner mødestedet med en voksen. At få lov at tale og blive lyttet til. At få lov at tale om de store spørgsmål i livet. De unge er åbne, favnende og viser tillid.

Neurologiske konsekvenser

Der er voksende videnskabelig konsensus om, at attention hopping – hyppige opmærksomhedsspring – især som følge af smartphonebrug – både kan påvirke hjernens struktur og funktion samt forringe evnen til at lytte og indgå i dybe, meningsfulde samtaler. Langvarig digital multitasking kan medføre, at man bliver dårligere til at fordybe sig, opfatte detaljer og skabe nærvær i sociale interaktioner. Det påvirker således både relationen til Gud og mennesker.

Når man hopper fra emne til emne, især ved brug af smartphones, aktiveres dele af hjernen, der er forbundet med belønningssystemet. Hjernen frigiver dopamin, hver gang man modtager ny information eller notifikationer, hvilket kan føre til en form for vanedannelse. Over tid kan denne adfærd medføre, at hjernen vænner sig til konstant stimulering og oplever ubehag ved længerevarende fordybelse. Studier har vist, at hyppige opmærksomhedsskift kan mindske evnen til dyb koncentration og fordybelse, ligesom de kan føre til mental træthed.

Psykologiske konsekvenser og indvirkning på samtalen

Psykologisk forskning, blandt andet udført af forskere som Clifford Nass og Earl Miller, har peget på, at personer, der ofte multitasker digitalt – altså kontinuerligt hopper mellem opgaver eller samtaler – bliver dårligere til at filtrere irrelevant information og til at fastholde fokus på én ting ad gangen. Samtaler risikerer at blive mere overfladiske, og relationer kan lide under manglende nærvær, når opmærksomheden konstant afbrydes af smartphonebrug eller notifikationer.

Når vi hele tiden skifter opmærksomhed, efterlader vi rester af fokus fra det forrige. Det medfører, at vi aldrig er helt til stede i samtalen foran os. Den digitale tidsalder har frarøvet særligt de unge almindelige sociale kompetencer.

En ulige kamp – og dog er der håb

Det er en ulige kamp at få lytte- og taletid, når de unge og mange voksne bruger 6 timer/dag på de sociale medier. På ugeplan er det 42 timer, og som kirke har vi måske kun kontakt i få timer/uge? Hvad gør vi? Er der ikke noget helt fundamentalt galt? Det glæder mig, at mange efterskoler er begyndt skoleåret med to uger uden telefoner. Vi må være i tiden og forstå tiden, og telefonlovsang til en teenagegudstjeneste er et bud, men hvor blev Gud og næsten af i dagligdagen?

Skal vi omvende os fra de 5 S’er – er det vor tids afguder? Der findes et radioprogram med titlen: Hvad ville Jesus have sagt? Vi kan stille os selv det spørgsmål, når det gælder de 5 S’er. Ganske vist har den digitale tidsalder medført gode ting som fx enkel kommunikation og videnstilegnelse, men de 5 S’er – Sociale Medier, Streamingstjenester, Spil, Sex(porno) og Shopping-platforme bliver let ikke bare forstyrrende og beslaglæggende, men direkte ødelæggende for livet i det dobbelte kærlighedsbud.

”Algoritmestyrede bruger-oplevelser kan manipulere følelser og fastholde brugere på de sociale medier. En viden, som sidenhen (de sidste to årtier) er blevet forfinet og udnyttet af techfirmaer (fx Facebook, Tik Tok, Instagram) til at gøre menneskers vane-, reaktions- og følelsesapparat til det primære mål for de algoritmer, der skaber fastholdelse på bl.a. sociale medier, streamingstjenester, spil, sex (porno) samt diverse shoppingplatforme – under ét ofte refereret til som ’de 5 S’er’. De algoritmebaserede stimulanser kan sammenlignes med afhængighed af fx nikotin og sukker,” lyder det fra Ugeskriftet for læger.

Tech-firmaer udnytter psykologisk viden, ’et kik og et kick’. Socialisering, anerkendelse, kedsomhed, bekræftelse, påskønnelse, værdsættelse og accept, er med til at indfange og kultivere menneskesindet i en forkert retning. Der er en forbandelse ved de ligegyldige input, afhængighed, nedbrudte samt overbelastede hjerner.

Vi modne må gå foran

’Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!’ (Kol. 3,17), er en klar bibelsk anvisning. Hvis ikke de unge og vi andre forholder os til det, kan skole, forældre og kirke stå på hovedet for at følge med, men vil udeblive trods ihærdige anstrengelser. Den enkelte må naturligvis tage ansvar for sit liv og sit Gudsliv, og det indebærer også omvendelse fra ganske meget, som rummes i de 5 S’er. Vi modne må gå foran. ”Eksemplet er ikke det vigtigste, men det eneste,” sagde præsident Abraham Lincoln.

Ensomhed

Forskning tyder på, at langvarig ensomhed kan øge produktionen af stresshormoner som cortisol, der kan skade kroppen og hjernens struktur og funktion.

Et citat fra Eckart Tolles bog Nuets kraft:
”Stress forårsages af at være ’her’, men ønske at være ’der’, eller at være i nuet, men ønske at være i fremtiden. Det er en spaltning, der river dig i stykker indeni. At skabe og leve med en sådan indre spaltning er vanvittigt. Den kendsgerning, at alle andre også gør det, gør den ikke mindre vanvittig.”

De unge forsøger ustandseligt at rumme alt for meget, de er fællesskabsorienterede, men føler sig også ofte ensomme, sårbare og stressede. De er ind imellem usikre på dem selv og fremtiden, men kæmper ofte med selvværd og håb. De vil gerne være med i noget større end dem selv og kæmpe for noget. Frivilligheden er til stede, men skal i dialog med dem og Gud findes frem, så vi sammen kæmper for Guds rige.

”… sociale medier, streamingstjenester, spil, sex (porno)
samt diverse shoppingplatforme – under ét ofte
refereret til som ’de 5 S’er’… kan sammenlignes
med afhængighed af fx nikotin og sukker,
lyder det fra Ugeskriftet for læger. ”

Har djævelen forført os alle sammen?

Hvis alle er mere optaget af det sidste nye fra ’Langtbortistan’ og mindre opmærksomme på den ’næste’, vi rent fysisk møder, er vi forført. Hjernen har en vis kapacitet, vi bestemmer i høj grad selv, hvad der skal optage de interne ram. Vi vil det hele, men kan ikke, for når hjernen overstimuleres, lukker vi ned for at overleve. Det er ren overlevelse.
De 5-6 timer foran tv og de sociale medier har gjort deres indhug i vores formåen. Vi er forført, for vi ved mere om en situation i Kina, end hvordan vores nabo eller teenagere i huset har det. De dybe samtaler er blevet en mangelvare.

Afsluttende hilsen

Alle generationer er værdifulde medvandrere. Lad os passe på vores hjerner og omvende os fra ganske meget i 5 S’er. Vi må hjælpe hinanden med at slukke samt søge Gud og næsten, for da skal vi LEVE: ”Manden svarede: ’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.’ Jesus sagde: ’Du har svaret rigtigt. Gør det, så skal du leve.’”(Luk.10, 27-28)