IPSICC

Præster mødtes med Børne- og ungeborgmesteren i Kbh.

Børne- og Ungeborgmester Jakob Næsager (i midten) sammen med de københavnske præster. Foto: Emil Lavsen

16. september var en særlig dag, da undertegnede sammen med Claus fra Københavnerkirken fik lov til at facilitere et møde mellem en række præster i København og børne- og ungeborgmester Jakob Næsager.

Det blev en både spændende og inspirerende samling, hvor dialogen var åben og levende. Deltagerne fik mulighed for at stille spørgsmål, dele perspektiver og pege på de mange gode initiativer, som kirkerne i København allerede bidrager med i byen. Borgmester Jakob Næsager svarede konkret og klart på spørgsmålene og gav tydelige bud på, hvordan vi kan arbejde med både udfordringer og muligheder for børn og unge i kommunen – samt de over 100.000 udlændinge, der arbejder og har deres hjem i hovedstaden.

Mødet efterlod et stærkt indtryk af både nærvær og handlekraft. Jeg oplevede, at der kom nogle klare pejlemærker på bordet, som vi kan arbejde videre med – og samtidig en tydelig kærlighed til byen.️ Jeg er utroligt glad for muligheden og vil gerne sende en stor tak til borgmesteren for hans tid og engagement.