Terrorister dræber 16 kristne i Nigeria

I de seneste uger er mindst 16 kristne blevet dræbt af islamistgrupper i Nigeria. Mens otte blev dræbt i den nordøstlige del af landet, er syv blevet dræbt i det centrale Nigeria og en person i delstaten Bauchi.
Medlemmer af den islamiske ekstremistgruppe Boko Haram dræbte lørdag den 30. august fem kristne i delstaten Borno. Tre andre blev dræbt i et andet område af delstaten søndag, oplyser kilder til Morning Star News (MSN). Den 24. august dræbte islamistiske fulani-hyrder to kristne i Benue-staten i Nigeria efter at have dræbt fem andre tidligere på måneden. Alle syv kristne blev dræbt i Guma County, det samme område hvor så mange som 200 kristne blev dræbt i angreb den 13.-14. juni i landsbyen Yelwata, oplyser MSN.
I forrige uge dræbte fulani-hyrder en kristen landmand og sårede tre andre i Bauchi-staten, skriver MSN. Nigerias kristne har i årevis været udsat for voldsom forfølgelse, og de har skarpt kritiseret regeringens mangelfulde indsats for at stoppe terroristerne. Nu har forsvarschefen forsøgt at ændre den militære indsats i området, bl.a. med et nyt navn og nye ressourcer til indsatsgruppen.