Edith stiller op til Københavns Borgerrepræsentation som talerør for de svageste

Socialrådgiver Edith Chensa Chamwi er opvokset i Tanzania, men har boet i Danmark siden 2002, hvor hun har arbejdet med udsatte borgere i 20 år. Til det kommende kommunalvalg er hun at finde på Socialdemokratiets valgliste i Københavns Kommune. Hendes motivation er at finde i Guds hjerte for samfundets svageste.

Kontrasten

Vi mødes på Ediths arbejdsplads, Jobcenter for sprog og integration, hvor man arbejder med modtagelsen af flygtninge og tilbyder danskundervisning. De seneste år har fokus især været af få de mange ukrainske flygtninge i arbejde. Kontrasten mellem bygningens næsten kliniske kulde og Ediths varme udstråling er slående. Hun har to uddannelser som socialrådgiver, én fra Tanzania og én fra Danmark; for selvom meget af teorien er den samme, uddanner man sig til to vidt forskellige virkeligheder i de to lande.

Mens arbejdet med udsatte i Danmark for en stor del varetages af det offentlige, er det familien, ngo-er og kirken, der tager sig af dem, der har behov for hjælp i Tanzania. Inden Edith kom til Danmark, arbejdede hun med gadebørn i Tanzania, nu er hun ansat på et center som helhedsorienteret tager sig af opgaven i Københavns Kommune.

Mødet med levende kristendom

Selv har Edith en baggrund i en tanzanisk middelklassefamilie, hvor hendes muslimske far var politibetjent og hendes anglikanske mor skolelærer. Da forældrenes arbejde fyldte meget, voksede hun op hos mormoren. Men eftersom hendes mormor også arbejdede, var det begrænset, hvor meget voksenkontakt Edith havde, og selvom mormoren var praktiserende anglikaner, mødte Edith ikke en levende tro som barn.

”Det var mere tradition og kultur, og der var meget disciplin i kirken, hvor vi skulle sidde meget stille. Der var også mange udfordringer for mig, fordi jeg savnede mine forældre, og jeg forstod ikke, hvorfor jeg ikke kunne bo hos dem.” Derfor blev det en omvæltning for hende, da hun kom med i et projekt kaldet ”Læs Bibelen”, der var ledet af missionærer fra Luthersk Mission. De havde også et arbejde blandt børn, hvor de samlede børn på gaden, gav dem varm mad, legetøj og fortalte dem om Gud:

”Det var så trygt for mig, fordi der altid var en nærværende og lyttende voksen, der viste os omsorg og fortalte, at Jesus elsker os. Det var nyt for mig, for der havde aldrig været nogen voksen, når jeg kom hjem fra skole.” Langsomt begyndte Edith at tro, at der findes en Gud, der har omsorg for hende – og det er grundlaget for hendes nuværende engagement for dem, der har det svært.

Nehemias som forbillede

Når Edith skal begrunde, hvorfor hun vælger at gå ind i politik, henviser hun til Nehemias: ”Han var meget optaget af den sociale ulighed. Folk var ubarmhjertige overfor de svage i samfundet. Som socialrådgiver så jeg også, hvordan vi behandler folk og blev ligesom Nehemias meget optaget af det. Så jeg måtte finde ud af, hvad jeg kunne gøre. På det tidspunkt var Socialdemokratiet det eneste parti, der tog sig af hjemløse i København. De gav dem varm mad og tøj og rakte ud til de hjemløse. I dag samarbejder de også med forskellige kirker på Amager og laver aktiviteter for børn.”

Det er politikerne, der sætter dagsordenen

”At jeg valgte noget partipolitisk og ikke et frivilligt socialt arbejde skyldtes, at jeg ønskede at ændre noget i samfundet, og det kræver, at det strukturelle også bliver ændret. Det er det politiske, der sætter dagsordenen og sætter rammerne for, hvordan vi skal håndtere forskellige målgrupper.” Edith havde igen og igen bedt for forholdene for de svageste, og netop bønnen kaldte hende til at handle.

”Nehemias havde også bedt til Gud. Men det var ikke nok for ham, han var også nødt til at tage ansvar og tale med den daværende enevældige konge. Hvis jeg skal sammenligne mig med Nehemias dengang, så har jeg set, hvor dårlig folks situation er, og jeg har bedt for det. Derfor må jeg finde ”kongen” og fortælle ham om de svages situation. Nu har vores konge jo ingen magt, men der findes nogle politiske styreformer. Og den dominerende i disse styreformer i København har i 100 år været Socialdemokratiet. Så det er dem, der sætter dagsordenen.”

Fra et bibelsk perspektiv

For Edith er hendes engagement i det politiske arbejde derfor et samvittighedsspørgsmål, som hun læser ud af Bibelen: ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal formidle det til alle troende, men hvis vi bliver ved med at negligere de svage i samfundet, mister vi også Guds velsignelse, og vi kommer til at betale en høj pris for det. Derfor skal vi vågne op. Som Jesus siger i Johannesevangeliet: ’Den som elsker sit liv, skal miste det’. Hvis vi bruger så meget energi på at få et bedre liv, vil vi komme til at tabe det hele.”

Gud rejser folk blandt ikke-troende

Selvom Edith er i mindretal som kristen i sit parti, har hun mødt mange ikke-troende med et hjerte for de svage, og Gud har sagt til hende, at hvis dem, som tror på ham, ikke tager ansvar, vil han rejse andre til at gøre, hvad han beder os om: ”Jeg har imidlertid også fundet ud af, at der er mange troende socialdemokrater, men de går stille med det. Når vi er sammen, fortæller jeg om min tro og opfordrer andre kristne socialdemokrater til at være åbne om deres tro. For troen er en del af ens identitet, og vi skal turde sige, hvem vi er – også i det offentlige rum.”

Før ordet for de stumme

Edith tager nu tråden til Nehemias op igen:

”Hvis Gud er den samme i dag, som han var, da han gik med Nehemias, opererer han også efter de samme principper. Gud elsker de svageste, dem der ikke kan tale for sig selv. Han har givet mig et helt specifikt ord fra Ordsprogenes Bog, som overbeviste mig om, at jeg skulle gå ind i politik. Der står: ’Før ordet for de stumme, tal deres sag, når de er ved at bukke under’. Samfundet er indrettet på de stærkestes præmisser, dem der kan udrette noget og klare sig selv, mens vi glemmer de udsatte. Men Jesus er også død for dem, og Guds hjerte er hos dem. Derfor er vi nogle, der må tage ansvar og gå ind dér, hvor beslutningerne tages.”