Evangelisk Alliances Bedeuge 2026

Evangelisk Alliances har nu Bedefolderen for 2026 klar. Bedeugen, der afholdes den anden hele uge i januar, foregår fra 11.-18. januar 2026. Temaet er ’Guds trofasthed’.
Hvert år samles kristne i Europa til bøn i en bedeuge, der er arrangeret af Evangelisk Alliance. Også i Danmark giver hundredvis af lokale møder i denne uge udtryk for den basale kristne enhed og ønsket om at bede for vores land og vores verden. Her samles mennesker fra alle kirkesamfund til gensidig inspiration og opmuntring, skriver Evangelisk Alliance (EA), som på hjemmesiden forklarer om Bønnens fem rum.
Bønnens fem rum
Her skriver EA blandt andet: ”Lederen kan opfordre deltagerne til at bede så mange gange, de vil, men kun dække et emne ad gangen. Rammen for bønnen er bevægelsen gennem fem rum:
1. Vi går ind i stilhedens rum – Jesus er her. Lederen citerer Matt 18, 19- 20: “Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem” – og opfordrer deltagerne til at fokusere på den korsfæstede og opstandne Herre i stilhed.
2. Tak Herre. Vi går ind i tilbedelsens rum. Vi takker for Jesu nærvær, og deltagerne kan takke og prise Gud med korte sætninger.
3. Vi bøjer os og knæler (i tankerne) i sukkenes rum – hjælp mig, Herre. Her er der fokus på bekendelse af synd og bønner om hjælp. Personlige bekendelser forgår i stilhed, mens mere generelle bekendelser, som gruppen er blevet enige om, siges højt.
4. Vi går ind i forbønnens kraftfyldte rum – hjælp min bror og søster og beder kort for lokale, nationale, europæiske, internationale behov.
5. Vi går ind i handlingens rum og giver bønnerne ben at gå på – brug mig, Herre. Vi udtrykker vores villighed til at være en del af svaret på vores bønner.”



