Fra grådighed og kynisme til forundring, skønhed og hellighed
Med Mikkel Wolds nye bog ”Fordi alt ikke er lige gyldigt. Veje til et mere meningsfyldt samfund” tager han tråden op fra sin seneste bog ”Pengene eller livet”.
På de kun 89 sider, som bogen er på, lykkes det ham ikke bare at komme langt omkring, men også dybt ned i bogens emne.
Opgør med grådighed, egoisme og kynisme
Bogen følger to spor. Det ene er et opgør med den mentalitet, der præger den vestlige verden i dag, herunder Danmark. Det er en mentalitet, der ifølge forfatteren er domineret af grådighed, egoisme og kynisme. Teorien bag denne mentalitet finder han i neoliberalismens menneskesyn, som han mener har misforstået Adam Smidths økonomiske liberalisme. Dette kommer til udtryk bl.a. i forståelsen af et begreb som frihed, hvor friheden bliver skilt fra fællesskabet og i virkeligheden bliver et andet ord for egoisme – eller som Mikkel Wold udtrykker det for den ubegrænsede selvudvikling.
På samme måde giver det sig udtryk i det, han kalder en manglende sammenhængskraft, noget, som fx ses i den måde, man i Danmark har haft og har en ambition om at være førende i digitaliseringen af landet, hvilket ”hægter en stor del af befolkningen agterud” (s. 24). Men som han skriver ”[kendes] et godt samfund ved evnen til at rumme alle, ved måden det behandler de, der i kortere eller længere tid har behov for hjælp” (s. 28).
Hvordan vender vi skuden?
Dermed er forfatteren allerede kommet ind på bogens andet og vigtigste spor: Hvordan vender vi skuden, og hvad skal vi sætte i stedet? Ét af de ting, vi har brug for at genopdage, er forundringen, der hører sammen med taknemligheden. Og ikke nok med det, den skaber også ærefrygt og fører til erkendelse. Samtidig mener Mikkel Wold, at den er forbundet med en længsel, der går dybere end, hvad vi kan forestille os:
”Man kan længes efter noget, man ikke ved, hvad er, før man møder det” (s. 68). I bogen kommer han ikke ind på, hvad dette, som man ikke ved, hvad er, kan være. Men han har et andet sted fortalt, hvordan han selv oplevede det, da han kom til tro. Det var, som han fortæller det, som at finde en brik i et puslespil, der manglede, men som man ikke var klarover manglede. Andre modvægte mod kynismen og grådigheden er fx længslen efter mening, skønhed og det hellige:
”At noget er helligt, betyder, at det er noget særligt, at det ikke kan rummes inden for de beskrivelser, vi plejer at bruge om hverdagsting. […] Det værste samfund, vi kunne tænkes at leve i, vil være et samfund, hvor intet er helligt” (s. 82).
Peger mod håbet i det kristne budskab
Gennem hele bogen underbygger Mikkel Wold sine pointer og drager paralleller til forskellige eksperter, til filosoffer og eksempler fra film og bøger. Hans ærinde er at skabe håb midt i en verden, hvor håbet ofte er svært at finde. Som præst og teolog peger han i slutningen af bogen på det ultimative modsvar til vor tids kynisme: ”For mig at se ligger det dybeste håb i tilsagnet, der findes i det kristne budskab” (s. 87).
Nok er bogen lille og kortfattet, men dets budskab er stort og vigtigt. Samtidig evner Mikkel Wold at skrive om svære emner med en sådan skarphed og klarhed, at den kan læses af alle – og det skulle ikke undre mig, om en og anden vil få en aha-oplevelse ved læsningen.
Mikkel Wold: Fordi alt ikke er lige gyldigt.
90 sider. 149,95 kr.
Forlag: Jensen & Dalgaard



