Grib det gunstige øjeblik – nogle gange redder det liv

En dag i april 2014 ringede en kvinde, som var i begyndelsen af trediverne, til Karin Kühl. Karin kunne næsten ikke forstå, hvad kvinden sagde. Kvinden havde en tandbyld på størrelse med et æble, den gjorde ondt – og var naturligvis også årsagen til, at kvinden havde svært ved at snakke.

Da Karin bad for kvinden i Jesu navn, forsvandt al smerte øjeblikkeligt. Hævelsen lagde sig også med det samme. Efter forbønnen kunne kvinden trykke på kinden, uden at det overhovedet gjorde ondt. Hun fortalte Karin, at kinden var våd udvendig, hvilket undrede hende virkelig meget. Hun havde jo ikke grædt og forstod derfor ikke, hvorfor kinden var våd. Karin sagde: ”Jeg tror, Gud har hældt sin salveolie ud over din kind.”

Kvinden, som havde været i kirke med Karin flere gange, begyndte at synge en lovsang med høj klar stemme. Kvinden havde et misbrug og boede af den grund på et botilbud for folk med misbrug. Hun blev overstadig og jublende glad over, at Gud greb ind. Fordi hendes humør pludselig var blevet så godt, var der nogen, som spurgte, om hun havde taget stoffer. Det havde hun ikke, fortalte hun, og greb øjeblikket og fortalte om det mirakel, Gud lige havde gjort for hende.

Hun var overvældet, opløftet og taknemmelig til Gud over hans spontane helbredelse.

Jeg ønsker ikke at leve

Karins første kontakt med denne kvinde opstod i Gadekirke i 2013, fordi kvinden havde selvmordstanker. Hun kom hen til Karin og stillede sig lige foran hende og sagde: ”Jeg har ikke lyst til at leve mere.” ”Det var da noget af en melding,” svarede Karin og spurgte yderligere ind til kvindens situation. ”Jeg synes ikke, jeg har noget at leve for,” sagde kvinden med håbløshed i stemmen. Da kvindens far i forbindelse med et andet ærinde bemærkede de neongule gadekirkeveste, opfordrede han sin datter til at gå hen og tale med en der. Derfor holdt han i bilen og ventede, mens samtalen foregik.

Karin måtte ikke bede for kvinden, som kun var optaget af, at hendes far ventede på hende i bilen. Men Karin tilbød at besøge kvinden og bad i den forbindelse om kvindens telefonnummer og adresse. Karin fik begge dele. I tiden derefter havde Karin kontakt med kvinden pr. telefon 3-5 gange ugentligt. På et tidspunkt havde de talt så meget sammen, at Karin tænkte, at det var naturligt at invitere kvinden med i kirke.

Med tiden kom kvinden til tro på Jesus. Karin husker ikke helt klart, om kvinden var kommet til tro, inden Gud helbredte hendes tandbyld. Karin har flere gange sagt til kvinden, at hun tror, at hun har brug for at blive sat fri. ”Hver eneste gang, vi har skullet mødes, er der kommet noget i vejen. Det er nok omkring 25 gange, vi har haft den aftale. Jeg tror, det er noget åndeligt, som spænder ben for kvindens frisættelse.”

Karin har i processen også haft kontinuerlig kontakt med kvindens far, der også har været i kirke flere gange. Om han er kommet til tro på Jesus, ved Karin ikke. Han taler ikke så meget om det.

En ung mands skulder helbredes fuldstændig

Til en ungdomsgudstjeneste i Citykirken Aarhus søndag i december 2014 kom en mand midt i tyverne til forbøn hos Karin. Han havde haft voldsomme smerter i skulderen de sidste to år. Læger og fysioterapeuter kunne ikke hjælpe ham. “Jesus tog alle hans smerter fuldstændig,” fortæller Karin glædestrålende og fortsætter: “Han var totalt overvældet og lagde ingen bånd på sin glæde. Han gik rundt i kirkesalen og svingede sin arm og boksede ud i luften. Der var ingen til stede den aften, som var i tvivl om, hvad der var sket.”

“Han var totalt overvældet og lagde ingen bånd på sin glæde.
Han gik rundt i kirkesalen og svingede sin arm og boksede
ud i luften. Der var ingen til stede den aften,
der var i tvivl om, hvad der var sket.”

En af de frivillige i Gadekirke overværede miraklet på afstand, fordi han også var med til ungdomsgudstjenesten. Den efterfølgende fredag var denne frivillige med i Gadekirke. Omkring midnat kom en ung albaner hen til ham. Albaneren, som var omkring 22 år, havde stærke smerter i skulderen. Gadekirkemedarbejderen kaldte straks Karin derhen, så hun kunne bede for albanerens skulder. ”Hvad er problemet?” spurgte Karin.

Albaneren fortalte, at han som 12-årig, mens han boede i Albanien, havde brækket sin skulder. Knoglen, som var brækket, sad skævt, og det så ud, som om den ikke var vokset rigtig sammen.
Han blev opereret i Danmark som 22-årig. Og der var nu gået et par måneder siden operationen. Han havde stadig mange smerter, skulle genoptræne skulderen og gå til fysioterapeut en gang om ugen. “Jesus tog alle hans smerter og sørgede også for fuld bevægelighed i skulderen,” siger Karin og tilføjer:

”Da jeg lagde mine hænder omkring hans skulder, kunne jeg mærke, at der skete rigtig meget i skulderen. Det mærkedes, som om der var en flok små bygningsarbejdere inde i skulderen, som var i gang med hammer og mejsel. Jeg holdt om skulderen og velsignede alt det, som Helligånden var i gang med at gøre. Jeg holdt mine hænder der, indtil der var fuldstændig ro i skulderen igen.” Karin spurgte manden, om han kunne mærke en forskel.

Han stod fuldstændig stiv og ubevægelig og svarede ikke på spørgsmålet. ”Prøv at bevæge din arm og prøv at gøre noget, som du ikke kunne gøre før,” sagde Karin. Han stod fortsat helt stille, helt stiv og svarede heller ikke denne gang. Mandens kammerat, som var med, og som havde overværet forbønssituationen, gik resolut ind foran sin ven, tog fat i hans venstre hånd og førte armen lodret op i luften.

Det var en af de mange bevægelser, som han ikke kunne gøre før. Så kom der liv i albaneren, som var blevet helbredt. Hans ven tog nu tre armbøjninger på fliserne og sagde til ham: ”Gør lige det samme.” Det gjorde han. Efter armbøjning nummer tre kiggede han op og sagde: ”Jeg tager lige ti armbøjninger.” Han tog ti armbøjninger fuldstændig uden besvær eller smerter. Han kiggede derefter på uret på Domkirken og ærgrede sig over, at klokken var halv et om natten, så han ikke med det samme kunne afprøve det hele i et fitness-center.

En kvinde bliver gravid

I foråret 2015 kom Karin i kontakt med en ung, nygift kvinde, der var først i tyverne. Kvinden havde lige fået fjernet en cyste på den ene æggestok. Lægerne havde fortalt hende, at hun ikke ville kunne blive gravid uden lægehjælp. Den besked var hun temmelig ked af. Da Karin bad for hende, blev kvinden meget berørt og begyndte at græde. “Jeg fornemmede ikke som sådan, at der skete noget. Men jeg sagde ikke: Hvis du bliver gravid. Jeg sagde: Når du bliver gravid, bliver du det helt naturligt og uden lægehjælp. Jeg bad i tro, og derfor sagde jeg ‘når’ og ikke ‘hvis’,” siger Karin.

Et halvt år senere var kvinden blevet gravid uden lægehjælp. Barnet blev født, og der kom også flere børn til, så vidt Karin ved. Hun har dog ikke haft ret meget kontakt med kvinden eller familien siden.