Håb i mørket: Habilas kald i det nordlige Nigeria

I slutningen af september gæstede Habila Kakaba Andrew Danmark. Han er leder i Kristi Lutherske Kirke i Nigeria (LCCN), en kirke med dybe rødder i Mission Afrikas historie.

For over 100 år siden blev de første frø til LCCN sået af danske missionærer – i dag har kirken op mod tre millioner medlemmer og en stadig stærk og vigtig tilknytning til Danmark, ikke mindst til Mission Afrika. LCCN har hovedsæde i det nordøstlige Nigeria – et område præget af etniske og religiøse konflikter.

Kirke midt i konflikt

Netop på grund af usikkerheden i området foregår LCCN’s og Habilas virke langt fra trygge rammer.

”Vi har været nødt til at lukke ti menigheder,” fortæller Habila Kakaba Andrew og uddyber, at de jævnligt oplever angreb fra grupperinger, der går efter både kristne og muslimer. Motiverne for angrebene er ifølge Habila mange: økonomisk gevinst, kamp om jord, politisk magt og etniske spændinger – religion er kun en lille del af det samlede billede. Habila Kakaba Andrews egen landsby blev forladt efter et angreb, og hans historie er langt fra enestående. Mange af hans kollegaer har været ofre for vold og overgreb:

”Kvinder bliver voldtaget og gift mod deres vilje, og mænd bliver kidnappet og tvunget til at blive en del af terrorgrupperne,” fortæller Habila og fortsætter: ”Fornylig blev en præst i en af LCCN’s kirker kidnappet, men han slap fri, fordi han kunne tale det lokale Fulani-sprog, som kidnapperne også talte.” Ifølge Habila er det et klart eksempel på, at konflikterne og uroen i området ofte har mange facetter – både kulturelle, politiske og religiøse.

Humanitært arbejde som nøglen

Midt i angreb, usikkerhed og konflikt fremhæver Habila Kakaba Andrew, at kirken og troen ofte er en kilde til håb. Selvom situationen i området er usikker, bygger LCCN skoler, yder traumehjælp og arbejder med samfundsudvikling i lokalsamfundene i det nordlige Nigeria. For Habila er det humanitære arbejde vigtigere end at udbrede troen på Gud: ”Vi tvinger aldrig nogen til at blive kristne,” understreger han og tilføjer: ”Men nogle konverterer, fordi de ser, hvordan vi lever og arbejder – med kærlighed og omsorg.”

”Vi tvinger aldrig nogen til at blive kristne,”
understreger han og tilføjer: ”Men nogle
konverterer, fordi de ser, hvordan vi
lever og arbejder – med kærlighed og omsorg.”

Det er netop den tilgang, der skaber respekt i lokalsamfundene – også blandt mange af de lokale muslimer. Og det håber Habila kan være med til at sikre en fremtid med færre konflikter og flere muligheder for både kristne og muslimer i det nordlige Nigeria.

Dialog som fredsværktøj

”Når en kristen og en muslimsk dreng mødes, så bliver de måske venner,” siger Habila Kakaba Andrew, da han bliver spurgt, hvad der skal til for at skabe fred og større sikkerhed i det nordlige Nigeria. Det er ifølge ham møder mellem mennesker, der kan medvirke til at nedbringe konfliktniveauet. Her har både de lokale myndigheder og den nigerianske regering et ansvar for at beskytte alle borgere og udbrede forståelsen af, at alle – uanset tro og tilhørsforhold – er individer i et fælles samfund.

Ifølge Habila gør de et godt stykke arbejde, men der er stadig lang vej igen. Derfor bliver Habila og LCCN også ved med at kæmpe: ”Det er vores kald. Vores kald er at forbedre menneskers liv og at udbrede håb,” afslutter han.