Hverdagsmirakler

Som kristne elsker vi at høre glade vidnesbyrd om Guds indgriben, svar på bøn og læger, som måber over helbredelser, der er helt i modstrid med alle lærebøgerne. For der sker jo undere, også her på vores breddegrader, selv om vi hurtigt glemmer at give Gud æren. Desværre kommer vi alt for ofte, efter nogen tids forløb, til udelukkende at give lægerne æren for de helbredelser, der sker.

Men der findes andre mirakler end dem, som lægerne må opgive at forklare. Mange undere sker i det skjulte, i menneskers sind. Det er sjældent noget, som sker i et nu og bare én gang for alle. Mange af disse undere kræver både daglig kamp og helhjertet overgivelse livet igennem. Men de sker – endda hver eneste dag:

– Tænk fx på den kronisk syge eller handicappede, som trods sine svære livsvilkår formår at bevare både tro og glæde og sprede begge dele til andre.

– Tænk på den forurettede, som formår at tilgive sin voldsmand.

– Tænk på enken, som tilgiver sin mands morder.

– Og tænk på de mennesker, der trofast beder for andre, dag efter dag.

Nogle mennesker står som lysende eksempler på Guds nåde. Ikke fordi de blev helbredt eller bønhørt, men fordi Guds kraft skinner klart gennem deres skrøbelighed. Fordi de er ærlige om deres depressioner, tvivl, kampe og nederlag, både overfor mennesker og overfor Gud. Og fordi det svære får dem til at søge ind i Guds favn. Da Joni Eareckson Tada som 17-årig sprang hovedspring i et alt for lavvandet område i Chesapeake-bugten i USA, fik hun et brud mellem den fjerde og femte nakkehvirvel.

Hun blev lammet fra skuldrene og ned, og lægerne fortalte hende, at hun kunne forvente at dø allerede som 27-årig. Men nu har hun lige fejret sin 76 års fødselsdag, dvs. hun har levet 59 år med kvadriplegi, altså lammelse af begge arme og ben. Joni sidder stadig i kørestol og er helt afhængig af andres hjælp i stort og småt, hun har kroniske smerter og har haft adskillige andre helbredsproblemer, inklusive kræft.

Alligevel har hun som handicappet formået at starte den kristne hjælpeorganisation Joni and Friends, der blandt andet har evakueret flere hundrede handicappede ud af Ukraine, siden den russiske invasion og krigen startede. Hun har også skrevet over 30 bøger, malet (med munden), holdt foredrag mm. Og hun inspirerer stadig både raske og syge til at se på Jesus. ”Hvad gør du, når du oplever prøvelser? Beklager du dig, eller takker du Jesus for hans offer?” spørger Joni i en video, hvor hun fortæller, at hun nu også har mistet evnen til at spise selv.

Beklagelser gør ikke noget godt for nogen, fastslår hun derefter og nævner flere bibeltekster, bl.a. Rom 12,1, hvor Paulus skriver: ”Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste.” Joni nævner også Rom. 8,28: ”… vi ved, at Gud kan få det bedste ud af alting, når det gælder dem, der elsker ham.”

Og hun nævner Josef, der blev solgt som slave af sine egne brødre og måtte så meget ondt igennem i Egypten. Mange år senere fortalte Josef brødrene, at han tilgav dem, og han havde indset noget meget vigtigt: ”Selvom jeres hensigter var onde, ved jeg, at Guds hensigt var at vende det til noget godt, for han gav mig den position, jeg har i dag, så jeg kunne redde mange menneskers liv.” (1. Mos. 50,20).

”Gud bruger det, han hader, for at opnå det, han elsker,” understreger Joni med henvisning til både Josefs historie og Rom. 8,28. Ser vi også muligheden for at bruge vore egne udfordringer som hverdagsmirakler til gavn for Guds rige?