Imponerende og bevægende gendigtning af Gammel Testamentes historie

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har gjort det! Hun har gendigtet bibelen ved i dette bind at fortælle Gammelt Testamentes historie fra skabelse til profeternes tid.

I ”Under Solen” mærker man, at vi bevæger os i det samme litterære univers som i ”Natten Åbner sig som en port” — sproget er malerisk og personernes tankeverden åbner nye sider af bibelhistorien, som den kunne have set ud, hvis en moderne forfatter havde skrevet den. Under Solen tager fat på det gamle — paradiset og syndefaldet (Adam, Eva, Kain og Abel), urhistorien (Noa og hans efterkommere), patriarkerne og Josef, Moses, kongerne og profeterne.

I min anmeldelse af ”Natten Åbner sig som en port” fremhævede jeg, hvordan Marstrand-Jørgensen både tog sig friheder og alligevel viste stor respekt for kilden — evangelierne — og formåede at omsætte mundtlig overlevering til et levende, sanseligt narrativ. Her skrev jeg blandt andet: „Personskildringerne er rundere, konflikterne uddybes, sanserne pirres …“ I ”Under Solen” genfinder jeg netop den kvalitet — måske endda i skarpere udgave — fordi grundstoffet (Det Gamle Testamente) netop er så rigt på store fortællinger, broer mellem himmel og jord, tro og svigt.

Det er GT’s styrke overfor de få kilder, der er lige så gamle, at de fremstår bemærkelsesværdigt nøgterne og ikke som i mytologierne (græsk, nordisk, vedisk osv.) er fyldt med intriger imellem guderne og andre træk, som gør at de fremstår mindre pålidelige. Samtidig vil nutidslæseren nok også savne indsigten fra den psykologiske fortællestil, som netop Marstrand-Jørgensen kan tilføje.

Fortælling og pointer

Under Solen begynder med skabelsen, hvor alt er skønt. Indtil slangen frister menneskene, og Gud sender dem ud af haven. Uden for haven er jorden hård og livet krævende. Spliden mellem menneskene fortælles med historien om Kain og Abel. Patriarkernes (og Josefs) vandringer illustrerer Guds kald og udvælgelse, men også menneskets vanskeligheder ved at stole på Guds løfter og lade ham opfylde dem på sin måde.

Udfrielsen fra trældommen i Egypten og ørkenvandringen, er historien om Guds magt, og igen folket, som hurtigt glemmer det de har set i fortiden, når udfordringerne presser sig på i nutiden. Kongeriget Israels opståen og nedgang, fortæller om magtens evne til at korrumpere og de mægtigstes dybe afhængighed af Guds salvelse og velsignelse. Profeterne er Guds talerør, ofte meget lidt påskønnet i deres samtid, men med budskaber, som rækker langt ind i fremtiden og viser at Gud ikke har mistet overblikket, men i sidste ende samler alle trådene:

”Der var ikke nogen Gud før mig, der kommer ingen efter. Jeg er bestandig, evig, I er dyrebare for mig, og jeg siger jer: Jeg skaber nyt!” s.405 En kommentar til et folk, som har uendelig svært ved at holde fast på Guds ledelse, til trods for hans trofasthed igennem århundreder, selvom han med tegn og undere har vist sin magt og storhed. Men netop Guds kærlighed til sin skabning, får ham til at starte på ny igen og igen. Alt dette og mere til bindes sammen til én sammenhængende romanfortælling. Det er et ambitiøst projekt, ikke ulig det, jeg roste i min anmeldelse af forløberen, at tage en hel hellig tekst og give den ny liv og form, men det lykkes endnu bedre i denne roman.

Sprog, stemning og sansning

Marstrand-Jørgensen bevarer sit poetiske, malende sprog. I denne roman bliver landskabet, naturen, kroppen – ja, hele skabelsen – til stof, som forfatteren lader os træde ind i: man mærker vandet, støvet, kærligheden, oprøret. Den sanselige dimension er væsentlig: Guds ånd svæver over vandene, mørke bliver til nat, lys til dag — som forlagsbeskrivelsen lyder. Det er netop det sansebårne, der gør, at teksten ikke alene bliver teologisk eller historisk, men levende.

Man mærker længslerne, svigtene, håbet og troen. Og forfatteren viser (igen) sin evne til at skildre både Gud og mennesker — ikke som abstrakte størrelser, men som aktører med krop og ånd.

Tematikker og refleksion

Et centralt tema i ”Under Solen” er menneskets uro og brud med den oprindelige orden: fra haven til den hårde jord, fra fællesskab til splid, fra gudstro til tvivl. Der er en stærk dualitet mellem det himmelske og det jordiske, mellem løftet og faldet, mellem Gud og menneske. Forfatterens evne til at omsætte bibelsk stof til roman med sjæl og sanselighed er i top. Personskildringer og konflikter virker autentiske og nærværende — Adam og Eva, Kain og Abel, patriarkerne osv., bliver ikke bare “figurer”, men “mennesker”.

Den historiske og teologiske indsigt er til stede — selvom Guds uudgrundelighed, nogle gange får ham til at fremstå grusom, ja nærmest temperamentsfuld og uberegnelig. Sproget har det poetiske overskud, som gør læsningen til mere end blot refererende. Alligevel — og det følger lidt af min kritik af forgængeren — er der et punkt jeg gerne vil nævne med et vist forbehold: Når man samler så mange fortællinger i ét værk, risikerer man at miste nogle af de individuelle fortællingers særpræg.

Nogle episoder kunne ønskes udfoldet endnu mere. Jeg kunne godt læse en hel roman om David, men her er han nærmest en biperson. Og selvom der gives flere kapitler til patriarkernes liv, er der naturligvis mange hændelser, der ikke finder plads i romanen. Når man går fra “mange fortællinger” til “én fortælling”, bliver det mindre fokuseret, men på den anden side kan man måske lettere få øje på de gennemgående træk i den store fortælling om menneskehedens vandring under Guds sol.

”Under Solen” er et imponerende og bevægende værk, som viser Anne Lise Marstrand-Jørgensen på toppen af sit fortælletalent og teologiske indsigt. For dem, der nød ”Natten Åbner sig som en port”, er denne bog et must — og for nye læsere fungerer den glimrende som en selvstændig indgang til forfatterens store bibelske projekt. Den formår at gøre Det Gamle Testamente nærværende, sanseligt og tankevækkende.

Som jeg skrev om forløberen: dette projekt kræver “en ganske grundig historisk, kulturel og teologisk indsigt” — og langt hen ad vejen lykkes det her igen. Hvis man som læser vil opleve de gamle tekster, ikke blot som myter eller ritualer, men som levende mennesker og udfoldet relation, så er ”Under Solen” en berigelse. Samtidig kan man glæde sig over, at hvor ”Natten Åbner sig som en port” måske sluttede med et greb, der brød lidt for meget med romanens genre, så er ”Under Solen” i højere grad en begyndelse – en åbning mod det store fortællingsrum – og derfor føles det helt rigtigt at læse den som en selvstændig rejse.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Under solen
408 sider. 299,95 kr.
Indbundet. Bibelselskabet