Sand glæde i Gud

Ved første øjekast fristes man til at tro, at denne tekst inviterer til, at man lider afsavn for Jesu skyld. Man skal trods alt sætte sig på den ringe plads og invitere dem på middag, som ikke er noget i menneskers øjne.

Men intet kunne være længere fra sandheden. Teksten viser os nemlig, hvordan at vi kan opleve sand glæde i Gud. Først opfordres vi til ydmyghed, vi skal sætte os ved de dårlige pladser. Men hvorfor egentlig det? Jeg tror, der er flere svar. Den, der sætter sig ved de gode pladser uberettiget, er stolt og tænker højere om sig selv, end hvad godt er. Den stolte er selvtilstrækkelig og selvtilfreds på trods af åbenlyse karakterbrist, og derfor bliver den stolte ydmyget af Gud. Men hvad nu, hvis man har ret til den fornemme plads, hvorfor så ikke sætte sig?

Da vi ikke kender vores hjerter, som vi burde kende dem, ved vi dybest set ikke, om vi har ret til de gode pladser, synden i alle mennesker kunne tyde på, at vi ikke har den ret. Men lad os nu sige, at man kan gøre krav på den gode plads, hvorfor så ikke bare sætte sig? Svaret er enkelt. Ophøjer og ærer du dig selv, så er der ikke plads til, at Gud kan gøre det. Modtager du ære fra andre, så har du fået din løn.

Glæden ved at modtage ære fra mennesker, er uendeligt meget ringere end at modtage ære fra Gud. Derfor lyder opfordringen fra Jesus: Ydmyg dig selv, så skal Gud ophøje dig. Du vælger altså ikke dig selv fra, men du vælger dig selv til, da din ære fra Gud langt vil overstige din egen ære. Det er det samme princip, vi ser, da Jesus henvender sig til værten. Inviterer du mennesker til dit selskab med den bagtanke, at de skal betale dig tilbage, så har du fået din løn. Du har fået deres anseelse, deres favør eller opsparet en tjeneste. Men hvilken ringe løn dette er sammenlignet med den løn, Gud vil give os.

Faren ved at modtage løn fra mennesker er til stede i enhver god gerning, medmindre du gør godt mod dem, der ikke kan give igen. Derfor skal du give til dem, der ikke kan give og dermed sikre dig, at du kun modtager løn fra Gud. Teksten opfordrer altså ikke alene til ydmyghed og gode gerninger. Jesus opfordrer os til at vælge den største skat. Vi skal gøre det, der i en ekstrem grad er i vores egen interesse.

Du kan altså både vælge dig selv til
og andre til, der hvor du finder din
dybeste glæde i Gud og forstår,
hvor dyrebar hans skat er.

Du handler altså ikke imod dine egne interesser, når du er ydmyg og gør godt, nej tværtimod så modtager du den størst tænkelige løn. Du kan altså både vælge dig selv til og andre til, der hvor du finder din dybeste glæde i Gud og forstår, hvor dyrebar hans skat er. Alternativet er at få løn fra mennesker og risikere at blive ydmyget af Gud. Du vælger selv.

Prædikentekst: Luk. 14, 1-11

Lignelsen om pladserne ved bordet

”Engang på en sabbat var Jesus kommet ind for at spise hos en af de ledende farisæere, og de sad og holdt øje med ham. Da stod der foran ham en mand, som led af vand i kroppen, og Jesus spurgte de lovkyndige og farisæerne: »Er det tilladt at helbrede på sabbatten eller ej?« Men de sagde ingenting. Så rørte han ved manden og helbredte ham og lod ham gå. Derpå sagde han til dem: »Hvis en af jer har en søn eller en okse, som falder i en brønd, vil han så ikke straks trække dem op, selv om det er på en sabbat?«

Det kunne de ikke svare på. Da Jesus lagde mærke til, hvordan de indbudte udvalgte sig de øverste pladser ved bordet, fortalte han dem en lignelse: »Når du bliver indbudt til et bryllup, så sæt dig ikke øverst ved bordet. Måske er der indbudt en, der er fornemmere end du, og så kommer han, der har indbudt jer begge, og siger til dig: Giv ham din plads! Så må du med skam indtage den nederste plads. Nej, når du bliver indbudt, gå da hen og sæt dig på den nederste plads, så at han, der indbød dig, kan komme og sige: Min ven, sæt dig højere op! Så bliver du hædret i alle gæsternes påsyn.

For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.