Ser vi, hvad vi virkelig har brug for?

Prøv lige engang at forestille dig, at en lam mand ligger lige foran dig – det mest åbenlyse er vel at tænke; ok, her er et menneske, der virkelig har brug for et mirakel! Men Jesus vælger en helt anden vinkel og siger; ”Søn, dine synder tilgives dig”.

Jesus sætter en helt ny dagsorden, som både forundrede og forargede. Jøderne og især de skriftkloge, som sad der i huset vidste, at kun én kunne tilgive synder og det var Gud ”Han spotter jo Gud” tænkte de! Og de havde helt ret. De havde bare ikke opdaget, at han, som stod der tæt på dem, netop var sand Gud! Den frelser, de egentlig havde ventet på! Den opdagelse har vi alle brug for! Med få ord formidler Jesus, at det allervigtigste, som klart overtrumfer vores umiddelbare menneskelige behov, er Guds tilgivelse og frelse.

Vi har masser af behov, men ser ikke altid det, som vi virkelig har brug for! Og så i samme sekund åbner Jesus perspektivet om gudsriget, for øjnene af alle i huset; frelse rummer genoprettelse for ånd, sjæl og legeme her og nu – et radikalt nyt liv, hvor mennesker, du og jeg, bliver gjort hele både fysisk og åndeligt. Det nye liv i Kristus, hvor syndens magt er brudt og vi bliver sat fri til at leve efter Guds vilje. ”Rejs dig, tag din båre og gå”.

Det er kæmpestort! Syndens dominans er ophævet – adskillelse, død og forbandelse er ikke længere dagsordenen, i stedet kommer Jesus med liv der, hvor du blev lammet og ja, selv døden får ikke det sidst ord! Guds nåde som gives os i Jesus Kristus er radikal og betingelsesløs – det var åbenlyst ikke ved egne kræfter og præstation, den lamme kom til Jesus – lad os holde fast ved gaven, vi har fået; ”For af nåde er I frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds! (Efes 2:8).

Tro og tillid fører til handling

Men hov, hvor meget tro skal der til og ved hvis tro blev manden helbredt? Det kan vi selvfølgelig ikke svare på! Vi hører kun, at Jesus ”så deres tro”. Var det så den ene eller den anden vens tro? Det vigtige var ikke niveauet af tro eller hvem der gjorde hvad. Nej, det afgørende var, at deres tillid til Jesus, bragte den lamme tæt på ham, som havde magten til at helbrede. Ja, selv der, hvor du ikke selv har tro til ret meget, kan Jesus møde dig. Må vi aldrig blive for stolte til at tage imod hjælp. Det er åbenbart okay at forstyrre Jesus midt i ”husmødet” og sige ”hjælp”. For han ser dig og ønsker at genoprette dit liv.

Det er kæmpestort! Syndens dominans
er ophævet – adskillelse, død og forbandelse
er ikke længere dagsordenen, i stedet kommer
Jesus med liv der, hvor du blev lammet og ja,
selv døden får ikke det sidst ord!

Kirken er et fællesskab, hvor vi bærer hinanden og peger hen på Jesus

På mange måder repræsenterer de fire venner en vigtig side af kirkens virke! Hvor er det vigtigt, at vi kan bære hinanden frem for Gud, når vi er svage, syge eller føler os alene eller forladte. Det gælder på alle parametre; praktisk, i forbøn, opmuntringer og nærvær. Enhver musiker ved, hvor vigtigt det er at spille i samme toneart og tempo som resten af bandet, ellers skrider fundamentet for musikken og harmonien forsvinder.

På samme måde må vi være et fællesskab, som søger enhed uden, at det bliver til ”enshed”. Det er præcis, hvad vennerne viser os. De kom med vidt forskellige evner og kvaliteter; medfølelse, mod, initiativ, tro, kreativitet og udholdenhed, og i deres forskellighed har de helt sikkert haft et par diskussioner under vejs, men enheden var afgørende for at de kunne synkronisere nedhejsningen af den lamme mand, så han kunne blive helbredt.

Der er så meget vi kan diskutere og være uenige om, men kæmper vi ikke for enheden, så ender vi med at tabe mennesker på gulvet – i stedet for at synkronisere og sammen at sænke dem ned foran Jesus!

Prædikentekst: Mark. 2,1-12

Helbredelsen af den lamme i Kapernaum

Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned.

Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå?

Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«

Bibeltekst bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. © Det Danske Bibelselskab 1992.