Teolog og forsker: Vi har brug for Bibelens og kristendommens maskulinitetsbilleder

De fleste kender sikkert scenen i Johannesevangeliets kapitel 20, hvor Maria Magdalene går ud til graven for at lede efter Jesus og finder graven tom. Hun ser en havemand og spørger ham, om han ved, hvor Jesus er blevet lagt. Først da han siger hendes navn, genkender hun ham som den opstandne Jesus.

”Det er en af de scener i Johannesevangeliet, jeg har brugt meget tid på at forsøge at forstå, og undervejs er det gået op for mig, hvor meget krop og sanselighed der er i Johannesevangeliet – som mange ellers opfatter som det mest mystiske og åndelige evangelium,” siger Jacob Munk Rosenlund, der er uddannet i litteratur og teologi og er i gang med en ph.d.-afhandling i teologi på Aarhus Universitet – om maskulinitet og materialitet i Johannesevangeliet.

”I de her år er der en tendens blandt teologiske forskere, hvor man opdager eller afdækker de kropslige og sanselige elementer i Johannesevangeliet, og til det knytter sig også en opdagelse af køn og forskellige former for maskulinitet, ikke mindst i beskrivelsen af Jesus,” siger han.

Nysgerrighed driver forskningen

Jacob Munk Rosenlund tog sin bachelor i teologi fra Menighedsfakultetet, som er kendt for at have en klassisk eller konservativ teologisk linje, og han har markeret sig i debatten om køn, seksualitet og moral med flere. Han er både privat og professionelt optaget af køn, æstetik og skønhed, af kønsroller og -stereotyper og af, hvordan vores forståelse af disse fænomener former vores syn på Bibelen og kristendommen – og omvendt. Det er imidlertid som forsker, han nu er i gang med at undersøge, hvilke former for maskulinitet der er at finde i Johannesevangeliet – ikke som debattør.

”Jeg har mine personlige interesser og motivationer, men samtidig er jeg et meget nysgerrigt menneske, som holder meget af at være i et miljø, hvor vi som forskere har helt forskellige vinkler og tilgange. Jeg har ikke noget facit, jeg forsøger at finde argumenter for; jeg er oprigtigt nysgerrig på, hvad der viser sig,” siger han. Hvilke maskulinitetsformer, der viser sig i Johannesevangeliet – og hvordan de kan være til inspiration i nutiden, vender vi tilbage til. Men først skal vi opholde os lidt ved scenen med Maria Magdalene, der møder den opstandne Jesus i gravhaven.

”Haven er ofte blevet forstået som en reference til paradiset, men det græske ord, der bruges, svarer til det, der bruges til at beskrive haven, hvor de elskende mødes i Højsangen. Så jeg ser snarere, at scenen her, som Johannes beskriver den, peger tilbage på Højsangen,” siger Jacob Munk Rosenlund. Han forklarer, at netop de duftende olier, som Johannes nævner, at Jesu legeme bliver smurt med, da han gravlægges, aloe og myrra, også nævnes i Højsangen.

Og allerede tidligt i kirkehistorien var der da også teologer, der pegede på, at Maria Magdalene kunne ses som en parallel til kvinden i Højsangen, der leder efter sin elskede og støder på vægterne. I Johannesevangeliet møder Maria Magdalene i stedet englene.

”Der er tematikker som erotik, bryllup, kærlighed og begær i spil – men også det jordiske og himmelske, tid og evighed. Jesus siger jo til Maria Magdalene, at hun ikke må røre ham eller ikke holde ham tilbage. Hun skal i stedet bringe budskabet om hans opstandelse videre til brødrene. Hun må altså gå fra noget kropsligt og sanselig til noget sprogligt i sin relation til Jesus,” siger Jacob Munk Rosenlund.

Jesusbilleder med amning og fødsel

Allerede her er det nok klart, at det ikke er helt let at afgøre, hvordan forholdet mellem krop og ånd skal forstås hos Johannes, og det diskuteres fortsat ivrigt blandt teologer, om Johannesevangeliet op- eller nedskriver kroppen. Dem, der mener, at Johannesevangeliet primært har en positiv tilgang til kroppen og det sanselige, peger blandt andet på den berømte passus i kapitel 1, vers 14: ”Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.”

Med afsæt heri karakteriserer de Johannesevangeliet som ’det inkarnatoriske evangelium’, og når det sættes i relation til nutidens debatter, kan det opfattes som opbakning til kropspositivistiske holdninger, forklarer Jacob Munk Rosenlund. ”Lægger man vægt på kropsligheden, kan man læse nogle store kærlighedserklæringer til kroppen og det sanselige ud af Johannesevangeliet, som ligefrem kan føre til, at Jesus får en feminiseret kropslighed. Nogle mener, at Jesus har nogle lidt moderlige skikkelser i dette evangelium – for eksempel der hvor det beskrives, at den discipel, Jesus elsker, ligger i hans favn – sådan som Jesus lå i faderens favn.

En gængs tolkning er, at Johannes bruger et sprog om amning, som var almindeligt dengang, og som en teolog som Augustin udviklede ved blandt andet at argumentere for, at Johannes som den udvalgte discipel havde ligget ved Jesu bryst og diet og dermed fået en særlig indsigt i hans Kristus-natur.” Også korsfæstelsesscenen, hvor en romersk officer stikker sin lanse i Jesu side, og der løber blod og vand ud, er af nogle blevet læst som en form for fødsel.

En stoisk Jesus og maskulinitet i krise

Der er med andre ord masser af kropslighed i Johannesevangeliet, og det er ikke helt ligetil at sige, hvilke former for maskulinitet denne kropslighed aftegner. Men det er det, Jacob Munk Rosenlund er ved at undersøge, og han mener, at der er maskulinitetsbilleder i Johannesevangeliet, som er relevante – og måske ligefrem nødvendige – i dag.

”Alene det af være meget kropslig har man i antikken forbundet med noget kvindeligt. Kvinden var kropslig, manden skulle hæve sig over det kropslige eller transcendere kroppen. Her bryder Jesus på sin vis med idealet, fordi han tager disciplen i favnen, og der strømmer blod og vand fra ham på korset. Og før det har vi hørt, hvordan han har helbredt en blind mand ved at blande spyt og jord og smøre det på hans øjne. På den anden side tegnes der også hos Johannes et billede af en stoisk Jesus, der er i stand til at transcendere eller hæve sig over det kropslige ved at acceptere korsdøden uden at bede om at undslippe,” siger Jacob Munk Rosenlund.

Han mener, at netop idealet om at overskride sine kropslige begrænsninger og forsøge at stræbe højere, end man egentlig er i stand til at nå, som man kender det fra antikkens skrifter, ikke kun fra Bibelen, er relevant i dag, hvor maskuliniteten ifølge en del forskere er i krise.

”Vi ser, at en del unge mænd søger svar på, hvordan de kan og må være mænd – og en del efterspørger faste rammer eller mål, de kan kæmpe for at nå. Det er en af baggrundene for, at den ortodokse kirke oplever en øget tilstrømning af unge mænd, og det er formodentlig også en del af baggrunden for, at der er forholdsvis mange unge evangelikale mænd blandt Trumps støtter,” siger Jacob Munk Rosenlund.

Tilbage til den bløde mand?

Han understreger, at forskellige markante og stærke kvindeskikkelser spiller en afgørende rolle i Johannesevangeliet. Det gælder både Maria Magdalene, den samaritanske kvinde, Maria i Betania, der salver Jesus, samt naturligvis Jesu mor, Maria. Der er altså ikke tale om, at mændene eller det maskuline bliver fremhævet på bekostning af kvinderne eller det feminine, mener forskeren. ”Jeg vil snarere sige, at jeg i Johannesevangeliet finder et ret stærkt modspil til den antikke forståelse af maskulinitet som noget, der er bundet op på en nedvurdering af kroppen og det materielle,” siger han.

Beskrivelsen af Jesus, der efter opstandelsen viser sine sårmærker og giver disciplene sin fred, står i modsætning til idealbilledet af den romerske kejser som en hegemonisk mand, der med vold gennemfører den såkaldte romerske fred, Pax Romana. Det betyder dog ikke, at billedet af Jesus – og den form for maskulinitet, han repræsenterer i Johannesevangeliet – kan sammenlignes med billedet af den bløde mand fra 1970’erne, vurderer Jacob Munk Rosenlund.

”Johannes har meget fokus på Jesu mod. Hvordan han møder sin skæbne med det, man kan kalde stoisk ro. Det var et ideal hos stoikerne, at man kunne møde døden med ro, og Sokrates’ evne til at gøre netop det var med til at udødeliggøre ham. Også i antik jødedom ser vi beskrivelser af helteskikkelser, der fastholder de jødiske regler, selv om det koster dem tortur og død. Og interessant nok er det ikke kun unge mænd, men ofte kvinder, ældre og børn, der indtager denne rolle,” siger han.

Antik maskulinitet som alternativ til kapitalistisk datingkultur

Han mener, at denne form for maskulinitet, hvor mod og selvoverskridelse er i hovedsædet, kan være til inspiration i dag, ikke mindst for kristne mænd, som ellers ofte er opdraget til først og fremmest at se sig selv som syndere, der ikke kan stille andet op end at stole på Guds nåde. Og som kan føle sig udspillet i den kapitalistisk dominerede datingkultur, hvor det er ganske bestemte, snævre idealer for maskulinitet, der stilles op – og som kvinderne definerer.

”Jeg vil gerne slå et slag for idealet om at strække ud over sin menneskelige formåen i stedet for altid blot at slutte fred med vores fejl og manglende perfektion. Jeg kan ikke leve uden nåden. Men når vi ser så mange unge, der søger efter håndgribelige praksisser – og nogle gange ender i usunde forsøg på selvoptimering og nedgøring af kvinder – så synes jeg, at det kalder på noget andet. Vi må gerne presse os selv i stedet for kun at være vores egne terapeuter og fortælle os selv, at vi er gode nok, som vi er,” siger han.

Her mener han, at den romersk-katolske og ortodokse kirke har nogle traditioner og praksisser, som det er værd at lade sig inspirere af. ”Den antikke maskulinitet, som er en af flere maskulinitetsformer, vi ser i Johannesevangeliet, kan udfordre os på en sund måde i dag, ikke mindst i den protestantiske kirke,” siger han. Han efterlyser flere nuancer i debatten om køn, så maskulinitet ikke per definition opfattes som giftigt.

”Der har været en tendens i kønsforskningen til at opsummere maskulinitet til alene at være en undertrykkende patriarkalsk magt. Jeg vedkender mig, at maskulinitet ofte har været og er et forsøg på at opretholde mandens dominans over kvinder. Men der er så meget mere i køn end magt. Jeg synes for eksempel, at der er meget æstetik og skønhed forbundet med, at vi er kønnede væsner, og at vores kroppe er kønnede,” siger han. Og uddyber:

”Jeg synes, at forskningen mangler ord for den skønhed, der ligger i de forskellige måder, som mennesker bruger deres køn. Jeg er fascineret af, hvordan det udspiller sig i opera og litteratur, og jeg kunne ønske mig, at der var et langt mere åbent rum for at lade køn og kønsroller udspille sig på mange flere forskellige måder i kunsten – også selv om det kan opfattes som politisk ukorrekt.”

Transpersonen og Jesu sårede krop

Også i den teologiske forskning er der brug for mange forskellige læsninger, når det kommer til køn og krop, mener han. Og det er der heldigvis også, vurderer han. Som et eksempel nævner han, at han for nylig på en international konference mødte en forsker, der selv var transperson, der var født som kvinde og nu var mand. ”Han var også optaget af køn i Johannesevangeliet, og der var bestemt ligheder i det, vi så. Men hans blik – fra et trans-perspektiv – læste noget andet frem. Han mente, at Johannes beskriver Jesu krop som et problem, der skal overvindes, for eksempel da Maria Magdalene møder ham og ikke genkender ham på hans krop.

”Han mente, at Jesu sårede krop, som den så ud efter opstandelsen, var hans sande krop, og drog en parallel til sin egen sårede krop med ar efter de kirurgiske indgreb, han havde gennemgået i sin transformation til mand,” siger Jacob Munk Rosenlund. Og selv om han ikke fuldt ud kan følge sin forskerkollegas læsning, er han begejstret for, at den findes som en blandt mange.
”Det viser, hvorfor Johannesevangeliet – og Det Nye Testamente i det hele taget – kan åbne for nye perspektiver og muligheder i den til tider meget fastlåste debat om køn, identitet, ligestilling osv.,” siger han.

---

Jacob Munk Rosenlund

– Født 1993

– Uddannet bachelor i litteraturhistorie og cand.theol. fra Aarhus Universitet.

– Er i gang med en ph.d.-afhandling samme sted om maskulinitet og materialitet i Johannesevangeliet.

– Har skrevet flere bøger om kristendom, seksualitet, køn og æstetik.